Bakspejlet web oktober 2009
Forskning viser at de tilsyneladende sociale og fællesskabsorienterede børnelege som "En elefant kom marcherende" kan være med til cementere den sociale orden i børnegruppen hvor ikke alle børn af sig selv er med i legen. Læs om hvad pædagogerne kan gøre for at ændre de sociale strukturer.
Ikke alle elefanter bydes op
Sociale børnelege som "En elefant kom marcherende" kan bekræfte den sociale orden i en børnegruppe og dermed virke stik imod hensigten om at legen skal være inkluderende og skabe fællesskab. Det viser forskning som docent Annica Løfdahl fra Karlstad Universitet står bag. Pædagogerne bør kigge legene efter i sømmene for at blive bevidste om de sociale strukturer i børnegruppen.
