Akkreditering i nyt format

Akkrediteringsloven der er undervejs, skal lede frem til et nyt akkrediteringssystem hvor alle videregående uddannelser skal vurderes ud fra en række på forhånd fastsatte kvalitetskrav. Intentionen med systemet er at det i vidt omfang skal erstatte den nuværende ministerielle styring af uddannelserne – som siden 2004 er blevet suppleret med EVA’s akkrediteringer af professionsbacheloruddannelser efter en fastlagt turnusplan. Fx forventes akkrediteringerne at få betydning for udbuddet af uddannelser.

Et kommende akkrediteringsråd

Akkrediteringsloven foreslår en akkrediteringsinstitution der består af et akkrediteringsråd og to sekretariater – et rådssekretariat og et fagligt sekretariat. Akkrediteringsrådet skal akkreditere alle eksisterende uddannelser og alle nye uddannelser der søger om at blive oprettet.

Den afgørelse om godkendelse, betinget godkendelse eller ikke-godkendelse af den enkelte uddannelse som akkrediteringen skal munde ud i, står akkrediteringsrådet for. Rådet afgør på baggrund af de vurderinger som uafhængige operatører skal foretage, og blandt disse uafhængige operatører befinder EVA sig.

Fokus på uddannelsers relevans

Systemet kommer til at rumme flere nye elementer. Bl.a. nye sanktionsmuligheder fra central side, fx vil en uddannelse ikke kunne optage nye studerende og altså reelt ikke kunne fortsætte hvis den endelige afgørelse i en akkreditering er negativ. Det er også planen at akkrediteringerne sætter mere fokus på uddannelsernes faglige kvalitet og på deres relevans i forhold til arbejdsmarkedet end tidligere akkrediteringer. Og så er det nyt at akkrediteringerne vil se på outcome af uddannelserne, dvs. læringsresultaterne.

Da det samlet set er en ny tilgang til akkreditering i dansk uddannelsessammenhæng der skal udmøntes, har EVA fået en pulje penge fra Undervisningsministeriet til i 2007 at gennemføre tre udviklingsprojekter på området. Nedenfor retter artiklen blikket mod det første projekt.

Koncept til akkreditering af uddannelser

Det første udviklingsprojekt er godt i gang. Det drejer sig om at udvikle og teste et akkrediteringskoncept med nye kriterier for de korte og mellemlange videregående uddannelser der hører under Undervisningsministeriet. Konceptet og kriterierne skal stemme overens med intentionerne i den kommende akkrediteringslov og lov om erhvervsrettede videregående uddannelser der sammen fastlægger rammerne for akkreditering på området. Akkrediteringskonceptet skal være klar til brug i januar 2008.

Kriterierne skal danne grundlag for vurderingerne i akkrediteringerne, og de vil altså fungere som krav til bl.a. uddannelsernes kvalitet og relevans. Det er Undervisningsministeriet der i sidste instans fastlægger kriterierne, men som et led i projektet skal EVA udvikle og afprøve kriterierne.

Kriterier bygges på bredt grundlag

”Når vi udarbejder kriterierne, tager vi udgangspunkt i flere forskellige kilder,” forklarer evalueringskonsulent Eva Broegaard og eksemplificerer: ”Vi har en masse erfaringer – både positive og negative – fra professionsbachelorakkrediteringerne som vi vil tage med i overvejelserne. Og så er det væsentligt at kriterierne afspejler de nye lovgrundlag, den danske kvalifikationsnøgle og de europæiske standarder for kvalitetssikring – de såkaldte ENQA-standarder.”

Inddrager uddannelser gennem møder

Kriterierne og konceptet skal dog ikke blive til uden om uddannelserne. Tværtimod. ”Vi har midt i marts holdt de første møder med repræsentanter for de uddannelsesinstitutioner der udbyder hhv. erhvervsakademiuddannelser, videregående voksenuddannelser, professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser,” fortæller Eva Broegaard.

”På møderne har vi informeret om hele idéen i udviklingsprojektet, altså om baggrund og rammer. Men endnu vigtigere har det været at få diskuteret med uddannelserne hvordan vi bedst kan gennemføre pilottesten på en hensigtsmæssig måde, fx i forhold til hvilke uddannelser vi vælger til testen, og hvordan vi kan sikre at koncept og kriterier bliver bredere forankret i sektoren – også efter perioden med pilottest,” siger hun videre.

Pilottest på 14 uddannelser

Akkrediteringskonceptet vil blive pilottestet på 14 uddannelser fordelt på alle fire uddannelsesområder. ”Her er det vores intention at få en spredning på de forskellige uddannelsesområder så pilottesten rummer tilstrækkelig variation,” forklarer Eva Broegaard.
Fordelingen ser sådan ud: 

• Erhvervsakademiuddannelser: to merkantile uddannelser, to tekniske uddannelser og to it-uddannelser 
• Professionsbacheloruddannelser: to pædagogiske uddannelser og to sundhedsfaglige uddannelser 
• Videregående voksenuddannelser: to uddannelser 
• Diplomuddannelser: to uddannelser inden for det samfundsfaglige område.

Eksterne eksperter

Til pilottestene vil EVA nedsætte eksterne ekspertpaneler, såkaldte akkrediteringsgrupper. Akkrediteringsgrupperne skal være med til at vurdere dokumentationen fra uddannelserne og senere deltage i besøgene på de valgte uddannelser. Eva Broegaard uddyber om eksperterne: ”Lige som i vores tidligere akkrediteringer vil vi sammensætte medlemmerne så de samlet set har ekspertise inden for det fagfaglige område, pædagogik, akkreditering og den pågældende branche.”

Testresultater i efteråret

”Undervejs vil vi orientere om hvordan projektet skrider frem, bl.a. vil vi drøfte resultaterne af pilottesten med sektoren på seminarer. Og så vil vi i efteråret 2007 i en rapport samle op på erfaringerne, resultaterne og diskussionerne af projektet. Det bliver formentlig også i efteråret at Undervisningsministeriet sender de reviderede kriterier i høring i sektoren,” afrunder Eva Broegaard.

Præ-akkrediteringer og professionshøjskoler

De to andre udviklingsprojekter som EVA i 2007 har sat i gang inden for akkreditering på Undervisningsministeriets område, handler om: 

• at udvikle et koncept for præ-akkreditering af uddannelser, dvs. et koncept for at vurdere nye uddannelser 
• at bidrage til indholdet i Undervisningsministeriets udviklingskontrakter med de kommende professionshøjskoler, og at udvikle et auditeringskoncept for professionshøjskolerne, dvs. et koncept for at vurdere hvordan professionshøjskolerne internt sikrer kvaliteten af deres aktiviteter.