Målret vejledningen til unge med særligt behov
Evalueringen har undersøgt den vejledning som gives til unge om valg af uddannelse og erhverv, og den har set på de organisatoriske rammer for vejledningsindsatsen som vejledningsreformen fra 2004 førte med sig. Et af reformens resultater er at vejlederne har fået en stærkere vejledningsfaglig identitet i professionelle miljøer, men på andre områder skal vejledningssystemet gøre en indsats for at indfri reformens intentioner.
Unge med særlige behov
Reformen har et mål om at vejledningen skal målrettes unge med særlige behov, fx unge der på grund af personlige forudsætninger, etnisk baggrund eller handikap har særlige behov for at få vejledning om valg af fremtidig uddannelse og job. Men evalueringen viser at de konkrete indsatser i vejledningen p.t. ikke er tilpasset de forskellige grupper af unge. Vejlederne finder det nemlig ofte svært at identificere hvilke unge der har særlige behov for vejledning, og de vægrer typisk sig ved at prioritere nogle unge frem for andre.
Differentiér vejledningen
Alle unge skal naturligvis have vejledning, men nogle unge har brug for mere eller anderledes vejledning end andre, pointerer rapporten. Og en fokuseret og differentieret vejledning kan netop bidrage til at unge som ellers ikke ville tage en uddannelse eller finde sig et arbejde, får den nødvendige støtte til det.
Skal vejlederne målrette indsatsen til de unge med særlige behov, kræver det også at vejlederne ved hvilken vejledning der virker for hvem. Men vejledningssystemet mangler viden om og fokus på hvad effekten af vejledning er.
Hvad virker for hvilke elever
Derfor lyder det i evalueringen at Undervisningsministeriet skal etablere et nationalt registreringssystem, og vejlederne skal interessere sig for hvad der virker: De skal registrere den vejledning de unge får, så man på baggrund af forløbsstudier kan vurdere sammenhængen mellem vejledningen og de unges valg og gennemførelse af uddannelse og job. Registreringssystemet skal altså kunne bidrage med ny viden der kan komme til gavn i vejledningen til de unge.
Varierende betydning af vejledning
EVA har gennem en spørgeskemaundersøgelser spurgt elever i 9. og 10. klasse om den vejledning de har fået. Undersøgelsen viser at 10. klasseelever tillægger vejledningen større betydning for hvad de skal efter sommerferien end 9. klasseelever: 40 % af 10. klasseeleverne mener at vejledningen har haft stor eller nogen betydning for deres valg – mod 31 % blandt 9. klasseeleverne.
Generelt tillægger de fagligt stærke elever ikke vejledningen megen betydning for deres valg af uddannelse – 75 % af dem svarer at vejledning ikke har haft betydning. Blandt de fagligt svage elever har vejledningen større betydning – her svarer 44 % af dem at vejledningen kun har lille eller ingen betydning. 7 % af eleverne der svarer at vejledningen ingen betydning har haft, ved stadig ikke hvad de skal efter sommerferien.
Blandt eleverne der svarer at vejledningen ingen betydning har haft, viser undersøgelsen at 25 % af de elever der taler et andet sprog end dansk i hjemmet, stadig ikke ved hvad de skal efter sommerferien. For elever der taler dansk hjemme, ligger andelen på 4 %. Der er altså en gruppe tosprogede elever som har brug for mere eller anden vejledning for at finde ud af hvad de vil i fremtiden – uddannelsesmæssigt og jobmæssigt. Og på samme vis vil der være andre grupper unge, fx unge uden et godt socialt netværk, der har særlige behov for vejledning.
Forældre har størst indflydelse
Evalueringen har også set på hvilke faktorer der spiller ind på de unges valg af uddannelse og erhverv. Og her er det tydeligt at forældre er den gruppe – sammenlignet med bl.a. lærere, venner og vejledere – der har størst indflydelse på hvad de unge vælger af uddannelse: Omkring tre fjerdedele af eleverne i både 9. og 10. klasse vurderer at deres forældre har haft ”nogen eller stor betydning” for deres valg. Også blandt afgangselever i gymnasiet har forældrene størst indflydelse på elevernes planer efter sommerferien – 55 % af eleverne svarer at deres forældre har ”nogen eller stor betydning”.
Information til forældre om uddannelse
Uanset baggrund har forældrene så stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg at det stiller krav til at de er godt informeret om de forskellige muligheder inden for uddannelsessystemet, og at de ved hvor de kan søge mere viden om uddannelse og vejledning. Derfor foreslår evalueringen at vejlederne aktivt opsøger forældre, at de holder brede informationsarrangementer, fx som forældremøder i klasserne, og at de målretter information til forskellige grupper af forældre – bl.a. til de forældre der har tosprogede børn der skal vælge ungdomsuddannelse.
Sammenhæng i vejledning
Evalueringen viser også at der ikke er sammenhæng i vejledningen fra fx folkeskole til erhvervsuddannelse. Der er behov for et system som kan sikre at information om den unges særlige behov og om den faglige og personlige støtte han eller hun har fået tidligere, følger den unge så den nye vejleder eller skole kan sætte målrettet ind og skabe progression og sammenhæng i vejledningen.
Systemet bør fungere så den modtagende vejleder eller skole kan få information om den unges uddannelsesplaner og anden relevant information. Systemet skal bl.a. gøre det nemmere at sætte de rette tiltag i værk for de elever der har særlige behov, og at følge op på dem.
Fakta – om evalueringen
Evalueringen bygger på bl.a. selvevalueringer fra ni udvalgte UU-centre og tre studievalgscentre, spørgeskemaundersøgelser blandt folkeskolelever i 9. og 10. klasse og blandt elever på de gymnasiale uddannelser, og interview blandt vejledere på forskellige uddannelser.
Evalueringen bidrager til en revision af vejledningsloven der er planlagt til at finde sted i 2007/08.
Om organisering af vejledning
Vejledningen er organiseret i Ungdommens Uddannelsesvejledning der p.t. består af 45 kommunalt forankrede centre, og i 7 regionale studievalgscentre under Undervisningsministeriet. Det er fortsat den enkelte uddannelsesinstitution der vejleder sine elever om gennemførelse af en påbegyndt uddannelse. Unge kan også finde information og afklaringsredskaber på en vejledningsportal på nettet.
