Byg videre på dansk arkitekttradition

Et internationalt ekspertpanel med arkitekter og ledere af arkitektskoler i Holland, Schweiz, Sverige og USA har sammen med EVA gennemført en benchmarking af Kunstakademiets Arkitektskole i København. En benchmarking som er et led i Arkitektskolens udviklingskontrakt med Kulturministeriet.

Kriterier baseret på internationale erfaringer

Ekspertpanelet har opstillet en række kriterier på baggrund af deres internationale erfaringer og uddannelsesmæssige indsigt. Med udgangspunkt i kriterierne har panelet vurderet kvaliteten af Arkitektskolen og dens uddannelser og givet anbefalinger til hvor skolen skal forbedre sin uddannelse og praksis.

Hans Beunderman, der var formand for ekspertpanelet, tidligere dekan ved Delft Universitet og nu strategisk leder samme sted, vurderer at projektet er lykkedes til fulde: ”Arkitektskolen har taget imod panelet som brugbare, fremmede øjne. Og i panelet synes vi det har været lærerigt at få indsigt i den danske arkitektskoles praksis”, fortæller han.

Ærlig og selvkritisk selvevaluering

Som et vigtigt element i benchmarkingens dokumentationsmateriale har Arkitektskolen evalueret sin egen praksis ud fra en vejledning fra EVA. Hans Beunderman er overrasket over hvor åben og selvkritisk skolens selvevaluering er. ”Selvevalueringen gav os et meget ærligt indblik i skolens praksis, og det gjorde den særdeles brugbar. Samtidig forholdt skolen sig til de svagheder som også panelet fandt vigtige at tage fat om”.

Dansk tradition for kvalitet

Arkitektskolen giver sine studerende en uddannelse af høj kvalitet, mener Beunderman. Han vurderer at det der særligt kendetegner Arkitektskolen, er en fin dansk tradition for at være dedikeret til kvalitet i arkitektfaget. ”Der er kvalitet i design og i detaljer, og det en tradition som skolen skal holde fast i”, understreger han.

Men skolen skal ikke stille sig tilfreds med sin danske position. ”Arkitektskolen skal have ambitioner der bevæger sig ud over de danske grænser. Skolen skal udnytte sin kapacitet og positionere sig stærkere i det europæiske arkitektfelt”, lyder det fra Beunderman.

Arkitektuddannelse med europæisk sigte

Det handler bl.a. om at skolen skal medtænke det europæiske jobmarked i uddannelsen. ”I nogle år har unge danske arkitekters beskæftigelsesmuligheder været ringe. I den situation er skolens dilemma om den skal reducere sit optag af studerende, eller om den skal udvide formålet med uddannelsen og tænke bredere arkitektfagligt – fx i 'living environments' og bæredygtighed”, siger Beunderman og fortsætter: ”Vælger skolen at forme uddannelsen med et bredere jobmæssigt sigte og klæde dimittenderne på til flere forskellige jobfunktioner end hidtil, så bør den også tænke det europæiske arkitektfelt med”.

Klar kommunikation på tværs af afdelinger

Men skolen skal ikke alene vende blikket ud i verden. Den skal også skabe en større klarhed på de indre linjer, lyder Beundermans næste pointe: ”Skolen har en demokratisk ledelsesstil som den skal tydeliggøre vejene i – fx ved at sikre sig gennemsigtige beslutningsgange og en tydelig ansvarsfordeling ledelsesniveauerne imellem”. Derved kan skolen undgå 'skoler i skolen' og opnå en bedre sammenhæng med skolens overordnede strategi og videndeling på tværs af studieafdelinger.

Tydelige faglige mål

Denne klarhed skal også gælde selve uddannelsen og den vidensbase den bygger på. ”De forskellige retninger som de studerende på overbygningen kan specialisere sig inden for, skal have en klar profil. Og så er det vigtigt at skolen tydeligt kobler sin forskning til uddannelsens forskellige elementer. Skolen skal præcisere hvilke viden de enkelte fag og den undervisning som de studerende modtager, skal trække på”, siger Beunderman.

Han tilføjer at det samtidigt er nødvendigt at underviserne ekspliciterer hvilke faglige mål og krav de studerende skal leve op til ved eksamen – ikke mindst i afgangsprojektet.

Styrk de akademiske kompetencer

En anden anbefaling som Hans Beunderman fremhæver, er at skolen skal sikre at de studerende både opnår generelle akademiske kompetencer og bredere grundlæggende arkitektfaglig viden. Mens bacheloruddannelsen skal give et bredt fagligt, akademisk fundament, skal overbygningen give de studerende mulighed for at specialisere sig.

”Arkitektuddannelsen i København er domineret af arkitekturprojekter ved tegnebordet, men bachelordelen skal også give de studerende mulighed for at udvikle generelle akademiske kompetencer fx i projektledelse, i metode og kulturteori og i at analysere og omsætte teori til praksis. Samtidig bør uddannelsen også introducere de arkitektfagligt mere hårde fag fx bygningskonstruktion og -teknik – uden at uddannelsen skal give slip på sin kunstneriske tradition”.

Rapporten anbefaler også en bredere faglig sammensætning af underviserstaben. Langt de fleste af skolens undervisere er arkitektuddannede. ”Skolen vil vinde ved bryde det monofaglige miljø og ansætte fx sociologer eller mere teknisk orienterede akademikere med specialer der er beslægtede med arkitektfaget”, mener Beunderman.

Interessant med skarpe øjne på skolen

Rektor for Kunstakademiets Arkitektskole Sven Felding fortæller at den internationale benchmarking først og fremmest er en logisk konsekvens af skolens strategi frem til 2010:

”I 2005 var vi midtvejs i strategiperioden og ønskede en måling af hvordan det gik med at realisere strategien. Ikke at vi var i tvivl om at det er en god skole, kan jeg tilføje med et smil. Men vi ønskede at gå ambitiøst til projektet og blive set på med skarpe øjne – det ville være mere interessant end blot at måle os selv”.

Faglig respekt for ekspertpanel

Sven Felding oplever at der på skolen har været stor intern accept af skulle vurderes efter international målestol. ”Ved projektstarten spurgte EVA os om hvilke internationale arkitektskoler vi havde mest faglig respekt for. EVA spurgte derefter rektorerne for de skoler vi nævnte, om de ville deltage i ekspertpanelet. De sagde alle ja – og det har været et godt udgangspunkt for benchmarkingen”.

”Den interne accept resulterede også i en meget bredt funderet og selvkritisk selvevalueringsrapport som både ledelse, lærere og studerende har været engageret i. Den interne selvevalueringsproces har også initieret nye ideer”, fortæller Sven Felding videre.

Bred debat om anbefalinger

Over 400 mennesker var mødt op da bl.a. formanden for ekspertpanelet Hans Beunderman og evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård fra EVA midt i marts 2006 deltog i et seminar på skolen for at fremlægge rapporten og debattere dens indhold og anbefalinger.

”Folk på skolen er positive over for rapporten – ingen distancerer sig fra dens anbefalinger, men deltager derimod i debatten om hvordan vi griber udfordringerne an. Rapporten er også brugbar fordi det er overkommelige og konkrete anbefalinger. Nu handler det så om en tidsmæssig prioritering af dem”.

Sikre merværdi og videndeling

”Det vi ser som kerneopgaven, er at få en bedre intern kommunikation mellem forskningsinstitutter og studieafdelinger på skolen. Vi vil gerne sikre skolens vidensbase og skabe et bedre samarbejde internt. Hver for sig fungerer institutter og studieafdelinger godt, men det sker på egne præmisser. Rapporten gør det tydeligt for os at summen af enkeltdelene ikke tilfører os en merværdi – tværtimod”, forklarer Sven Felding og tilføjer: ”Men det vil vi ændre”.

”Vi ved også godt at den ledelsesstruktur vi har nu, ikke er tilstrækkelig effektiv, og målet er netop en gennemsigtig og effektiv struktur”, siger Sven Felding og fortsætter: ”Når det handler om internationalisering af uddannelser, skal vi også agere anderledes. Vi sender allerede studerende ud på studieophold, men det er ikke nok. Vi skal bl.a. knytte det sammen med internationale opgaver og rekruttere undervisere med international baggrund”.

Ny studiestruktur

Rapportens anbefaling om at udvikle studiestrukturen kommenterer Sven Felding også: ”Samtidig skal vi finde en anden balance mellem de obligatoriske og de valgfrie fag i uddannelsen. Der skal være en større vægt af obligatoriske fag de første år – dermed kan vi gøre det lettere for de studerende at manøvrere i et forskningslandskab med frie valg på anden del af studiet”.

”Ifølge rapporten skal skolen dog ikke revolutionere sin uddannelse, men vi skal transformere vores tradition. Dvs. vi skal afprøve nye ting og se hvordan de virker. Uddannelsens kreative del har gode vækstbetingelser, og den del skal vi ikke hælde ud med badevandet i vores iver efter at lægge uddannelsen om” pointerer han. Arkitektskolens rektor afrunder med at han nødigt vil komme til at fastlåse løsninger ud fra sine ideer alene: ”Det er vigtigt at skolen som helhed er involveret i at udvikle forskningen og uddannelsen”.