Det startede med en EVA-model…

Selvevaluering, besøg på de selvevaluerende skoler, anbefalinger fra faglige eksperter og en evalueringsrapport. Det er elementer som en EVA-evaluering hidtil har været bygget op omkring i den velkendte ”EVA-model” som EVA har anvendt i de fleste projekter instituttet har gennemført siden sin fødsel i 1999.

Nu er det imidlertid slut med at evalueringerne automatisk skal gennemføres med EVA-modellen som metode. 1. april 2008 trådte den nye EVA-lov i kraft som giver EVA mulighed for at vælge den evalueringsmetode ”som instituttet skønner mest hensigtsmæssig i forhold til karakteren af den konkrete evaluering”, som det formuleres i bemærkningerne til loven. Agi Csonka, EVA’s direktør, vurderer at loven får positive konsekvenser for EVA’s aktiviteter:

”Med den hidtidige lov var EVA underlagt ret stærke metodiske bindinger. EVA’s evalueringer har været bygget op om en bestemt evalueringsmodel, altså den såkaldte EVA-model, som gjaldt nærmest uanset hvad vi lavede. Vi skulle leve op til krav om at institutionerne i vores evalueringer skulle selvevaluere, og der skulle være tilknyttet en ekstern ekspertgruppe, dvs. en evalueringsgruppe.”

”EVA-modellen er en rigtig god model når formålet er kvalitetssikring kombineret med institutionernes udvikling. Men i dag, hvor vi dækker over flere områder og skal kunne udføre mere varierede aktiviteter end før, skal vi lave mere forskelligartede evalueringer og leve op til mange forskellige forventninger.”

”Det er ikke altid EVA-modellen der er den bedste fremgangsmåde metodisk, og derfor er det velkomment at lovændringen giver os mulighed for at spille på flere forskellige strenge.”

Stadig fokus på udvikling

EVA-modellen afspejlede i sin tid en ambition om at EVA’s evalueringer både skulle vurdere, sikre og udvikle kvaliteten på de enkelte institutioner på én og samme gang. Sidstnævnte målsætning om at evalueringen skulle medføre udvikling, udløste det lovbundne krav om at institutionerne skulle igennem en selvevalueringsproces der kunne bidrage til at de selv blev bedre til at evaluere og sætte udviklingsprocesser i gang.

”Ambitionen findes stadig i loven. Det bliver bl.a. understreget af at EVA stadig er forpligtet til at skabe udvikling og udbrede metoder som understøtter kvalitetsudvikling og evalueringskapacitet på institutionerne – samtidig med at vi skal skabe viden om og gennemsigtighed i uddannelserne,” fortæller Agi Csonka. 

To ben at gå på

Med EVA’s nye lovgrundlag er det ifølge Agi Csonka blevet tydeligere at se hvordan EVA overordnet set har ”to ben at gå på” – eller hvordan EVA’s aktiviteter med andre ord overordnet set falder i et af to hovedspor.

Aktiviteterne på det ene spor handler om at skabe viden om, evaluere og dokumentere kvalitet i dagtilbud, undervisning og uddannelse – det sker fx når EVA gennemfører evalueringer, akkrediteringer og undersøgelser. I det andet spor skal EVA være med til udvikle evalueringsmetoder og opbygge evalueringskompetencer i dagtilbuddene, på skolerne, uddannelserne eller kommunerne selv.

”Ved at skille de to formål ad får vi et rigtig godt udgangspunkt for at gøre det der er det bedste at gøre på begge spor. Når det handler om evaluering, kan vi vælge den metode vi vurderer er den mest velegnede. Når det handler om udvikling og evalueringsmetoder i institutionen, kan vi vurdere hvad der er mest formålstjenligt i hvert enkelt tilfælde. Det er ikke altid selvevaluering der er behov for.”

Agi Csonka tilføjer at mange af EVA’s aktiviteter dog stadig vil kombinere elementer fra de to spor således at der ikke bliver tale om en opdeling med vandtættet skotter, men om et både-og:

”Det afspejles fx i de akkrediteringer vi skal gennemføre. Der er jo tale om at producere viden om uddannelsernes kvalitet. Men vi lægger samtidig stor vægt på, at akkrediteringerne – og den dokumentation institutionerne skal levere – også skal kunne bidrage til institutionernes egen løbende kvalitetssikring.”

Læring på tværs

De to spor bliver bundet sammen af at det ifølge Agi Csonka bliver EVA’s opgave at skabe en viden på det ene spor som skal gives videre – eller tilbage til – de institutioner som undersøgelsen eller evalueringen handler om.

”Når vi skal opfylde vores formål om at skabe udvikling på institutionerne, fx inden for evalueringskompetence, har vi en forpligtelse til udvikle koncepter og redskaber der kan understøtte netop det. Her er det ikke altid nok med en rapport eller en selvevalueringsproces – der skal nogle andre ting i spil.”

”EVA har fået mulighed for at påtage sig mere varierede funktioner fx ved at indtage det man kan kalde en mere faciliterende rolle hvor vi højere grad skal understøtte at der foregår læringsprocesser både på den enkelte skole og skolerne imellem.”

”Det kan vi fx gøre ved at skabe netværk eller seminarer hvor vi med udgangspunkt i den viden vi har, kan tage initiativ til at skoler mødes og får gensidig inspiration til udviklingsarbejde på deres egen skole – fx hvis vi igennem en evaluering af elevplaner kan se at der er bestemte problemstillinger forbundet med arbejde med dem, kan det blive vores opgave at skabe platforme for at skolerne mødes og lærer af vores og hinandens erfaringer.”

Et helt nyt landskab

Den nye metodefrihed skal ses i lyset af at den seneste lovændring fra 1. april i år var et foreløbigt sidste skud på stammen for en række ændringer i det som er EVA’s samlede opgaver. EVA er gennem de seneste år blevet tildelt en række nye roller på størstedelen af de uddannelsesområder hvor EVA har en funktion, og det skaber en stor spændvidde i instituttets samlede opgaveportefølje.

På området for de videregående uddannelser skal EVA gennemføre konkrete akkrediteringer af nye og eksisterende uddannelser og udbud under Undervisningsministeriet og dermed føde ind til beslutningerne om godkendelse eller ikke-godkendelse som Akkrediteringsrådet skal tage.

På grundskoleområdet har EVA siden december 2006 arbejdet tæt sammen med Formandskabet for Skolerådet efter en lovændring overførte kompetencen til at beslutte hvilke evalueringer der skal gennemføres på folkeskoleområdet, til Formandskabet for Skolerådet. I december 2006 fik EVA også en helt ny kasket da EVA’s evalueringsområde blev udvidet så det nu også omfatter dagtilbud.

Skoler efterspørger EVA’s viden

På grundskoleområdet har konstellationen hvor det ikke længere er EVA, men Formandskabet for Skolerådet, der har den formelle ret til at sætte projekter i gang, to år på bagen. Ifølge Agi Csonka betyder samarbejdet med Formandskabet ikke at det nu bliver ”dikteret” hvad EVA skal beskæftige sig med:

”Vi har en dialog med Formandskabet for Skolerådet om hvilke evalueringer EVA skal sætte i værk på området. I de snart to år vi har haft samarbejdet, er der ingen af de projekter vi har gennemført på grundskoleområdet, som vi ikke selv synes er meget vigtige.”

Én ting EVA’s oplevelse af den nye konstellation på skoleområdet – hvordan opfatter skolerne det?

”Mange af de projekter vi gennemfører for Formandskabet, handler jo om at producere viden, altså det man kan placere i det ene af EVA’s to spor, i sporet hvor vi skaber viden. Det er meget vigtigt, men samtidig har EVA jo også, som den nye lov understreger, en forpligtelse til at understøtte udvikling. Og her kan skolerne godt opleve at der er sket en ændring,” fortæller Agi Csonka og fortsætter:

”Skolerne efterlyser i stigende grad at EVA er til stede hos dem og er dialog med dem. De er måske lidt bange for at EVA ender som en fjern forskningsinstitution som ikke er i kontakt med deres virkelighed. De efterspørger bl.a. at EVA er med til tilvejebringe forskellige metoder og viden som de kan få nytte af i deres daglige arbejde. Og den efterspørgsel tager vi meget alvorligt – den skal vi også imødekomme.”

Læs mere

Læs forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.