Elevplaner i et landsdækkende perspektiv

EVA sender i foråret 2008 tre spørgeskemaundersøgelser af sted til landets kommuner og til et repræsentativt udsnit af hhv. lærere og forældre til skoleelever. Spørgeskemaundersøgelserne handler alle om elevplaner og skal være med til at give svar på en række centrale spørgsmål om hvordan arbejdet med elevplaner er organiseret, og hvad elevplanerne betyder for lærernes undervisningspraksis.

Den samlede undersøgelse, der også rummer en interviewundersøgelse blandt elever og casestudier på seks skoler, stiller konkret fire overordnede spørgsmål: 

• Fører arbejdet med elevplaner til en øget grad af undervisningsdifferentiering i lærernes praksis?
• Udgør elevplanerne et redskab til løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen?
• Styrker arbejdet med elevplanerne skole-hjem-samarbejdet, og sikrer det at forældrene i højere grad får information om elevernes læring og udvikling?
• Virker elevplanerne motiverende og udviklende for eleverne, og bliver de i større grad inddraget i at sætte egne læringsmål og mål for undervisningen?

Tre hovedformål med elevplaner

Elevplanen er sat i verden med tre hovedformål – ifølge bekendtgørelsen om elevplaner. Den skal for det første styrke lærernes grundlag for at tilrettelægge undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger. For det andet skal den styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Og det tredje formål er at elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem – ved at skolen løbende underretter forældrene om hvordan eleven klarer sig i skolen, og ved at lærere og forældre samarbejder om at følge op på den konkrete elev-evaluering som elevplanen indeholder.

Undersøgelsen her i 2008 bygger videre på en første delundersøgelse som vi gennemførte i 2007. Da undersøgte EVA hvordan seks skoler arbejdede med elevplaner, og hvordan forældre til elever på skolerne oplevede elevplanerne. Nogle af skolerne havde arbejdet med elevplaner før de blev obligatoriske, og skolerne kunne derfor give os et billede af hvilke problemstillinger der var i vente. Problemstillingerne handlede bl.a. om at der manglede opfølgning på elevplanerne, og om at lærere fandt en stor udfordring i at udarbejde nuancerede skriftlige beskrivelser af eleverne. Undersøgelsen i 2008 tager disse temaer op og breder analysen ud til at dække det nationale billede af arbejdet med elevplaner.

Lærernes vurdering af arbejdet med elevplanen

Når elevplanen skal styrke lærernes arbejde med at differentiere undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger og behov, betyder det at elevplanen ikke alene skal rumme elevens testresultater og lærernes vurdering af hvordan eleven klarer sig: Den skal også indeholde en fremadrettet plan for hvordan eleven kan få mere ud af undervisningen. Lærerne skal i samarbejde med forældre og eleven selv spørge sig selv: ”Hvordan kommer vi konkret videre herfra?”

Men 2007-undersøgelsen viste at elevplanerne på de seks undersøgte skoler ofte mangler denne opfølgning på den enkelte elevs resultater: Elevplanerne giver sjældent et bud på hvad eleven, læreren eller forældrene konkret skal gøre for at eleven udvikler sig.

I 2008-undersøgelsen vil vi derfor gå et spadestik dybere og forsøge at få indblik i hvordan der arbejdes med opfølgning, hvilke barrierer der er for at bruge elevplanerne som et fremadrettet redskab, og hvordan lærere i praksis griber arbejdet an og bruger elevplanerne. Desuden vil undersøgelsen bredt afdække lærernes erfaringer og vurderinger af arbejdet med elevplaner her to år efter bekendtgørelsens ankomst.

Spørgsmålene til lærerne er bl.a.:

• Om arbejdet med elevplaner har betydet at lærerne har ændret deres undervisningspraksis i retning af mere vægt på det individuelle elevforløb, fx i forhold til valg af arbejdsformer, undervisningsmidler og stofvalg.
• Om lærerne oplever at de kan anvende elevplanerne som et pædagogisk redskab som de løbende kan inddrage i undervisningsplanlægning.
• Om og evt. hvordan lærerne arbejder med at inddrage og delagtiggøre eleverne i arbejdet med elevplanerne.
• Hvordan lærerne vælger at udforme elevplanerne, fx hvor fyldige beskrivelser de giver af henholdsvis store og små fag, om elevplanerne er fremadrettet handlingsplaner og om de direkte inddrager testresultater og trinmål.

Styr på skriftligheden

Et andet spørgsmål handler om lærernes formidlingsopgave og om de overvejelser som de har om deres skriftsprog i elevplanerne. Fx hvor vigtigt de oplever det er at skrive letforståeligt, målgruppeorienteret og positivt. Og hvor udfordrende de vurderer det er at leve op til deres egne målsætninger for skriftsprog og ambitioner om at kommunikere konstruktivt og positivt til og med forældre.

Undersøgelsen blandt de seks skoler i 2007 pegede på at lige præcis skriftligheden volder lærerne store vanskeligheder – især i begyndelsen. For mens man mundtligt bedre kan bløde vanskelige budskaber op med mimik og kropssprog, så forpligter skriftlighed og stiller større krav om præcision. Undersøgelsen har derfor som mål at indsamle erfaringer med at imødekomme og løse de skriftlige udfordringer.

Retningslinjer og støtte fra kommunal side?

Spørgeskemaundersøgelsen og interview med lærere på de seks case-skoler skal også give svar på hvordan lærerne oplever de rammer som skolen og kommunen stiller til rådighed når det drejer sig om arbejdet med elevplanerne. Giver skolen eller kommunen fx en vejledning med retningslinjer eller støtte til arbejdet, lægger skolen op til teamsamarbejde om elevplanerne, eller arbejder lærerne enkeltvis med elevplanerne?

Det kommunale niveaus rolle i arbejdet med elevplaner bliver også belyst fra kommunernes side, både i spørgeskemaundersøgelsen og i interview med personer fra forvaltninger. Samtlige kommuner bliver spurgt om hvilke rammer de har givet for skolernes arbejde, hvem de har inddraget i at sætte rammerne, om de har igangsat udviklingsarbejde og om de følger op på skolernes første erfaringer med elevplaner.

Bedre skole-hjem-samtaler?

Undersøgelsen vil se nærmere på både læreres og forældres vurdering af elevplanens rolle og betydning i skole-hjem-samarbejdet. 2007-undersøgelsen fortalte en succeshistorie om at langt størstedelen af forældrene til elever på de deltagende skoler er positive over for elevplanen. Det kvalificerer nemlig skole-hjem-samtalerne at forældre på forhånd har kendskab til deres barns udbytte af undervisningen – et kendskab som elevplanen kan give når den sendes ud før samtalen. Når forældrene er forberedte, får lærere og forældre et fælles afsæt for samtalen og kan bedre gå i dybden med hvordan de hver især kan støtte eleven.

Blandt de godt 600 forældre der besvarede i 2007 spørgeskemaet, synes 74 % at det er positivt at få skriftlige tilbagemeldinger på hvordan deres barn klarer sig i skolen. Undersøgelsen her i 2008 vil afdække om det er et billede der også tegner sig på landsplan.

Spørgeskemaundersøgelsen og interview med forældrene skal vise:

• Om forældrene oplever at elevplanerne har betydet at de har fået et bedre grundlag for at engagere sig i barnets udvikling i skolen.
• Om forældrene oplever at elevplanerne giver dem en bedre forståelse af hvad der skal ske fremadrettet, hvorfor det skal ske, og hvilken rolle hhv. eleven, skolen og forældrene skal spille.
• Om forældrene oplever at de bliver mere eller bedre inddraget i samarbejdet om eleven.
• Hvordan forældrene vurderer elevplanerne som redskab i skole-hjem-samarbejdet om den enkelte elev.

Hvilke organiseringer af arbejdet virker godt?

Til 2008-undersøgelsen vil også høre casestudier på tre skoler som bliver udvalgt når resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne er i hus. Casestudierne skal give os mulighed for at komme i dybden med sammenhænge mellem kommunale og skolemæssige rammer og retningslinjer, lærernes metoder og forældrenes og elevernes oplevede udbytte af arbejdet med elevplanen.

Elev-perspektivet er med idet vi gennemfører seks fokusgruppeinterview med elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Eleverne vil bl.a. helt konkret blive interviewet om deres oplevelse af hvad elevplaner er, og om hvorvidt de er inddraget i den løbende evaluering og formuleringer af deres egne læringsmål.

Læs mere om elevplaner

Vi planlægger at offentliggøre undersøgelsen i december 2008. Indtil da finder du den fulde projektbeskrivelse for 2008-undersøgelsen her.

Du kan læse om EVA’s undersøgelse af elevplanen og skole-hjem-samarbejdet her.