Hvem gør hvad? Videre i arbejdet med flerfagligt samspil

I almen studieforberedelse (stx) og studieområdet (hhx og htx) skal lærere og elever arbejde med teorier og metoder på tværs af fag og fagområder– inden for en timeramme der ligger gennem hele gymnasieuddannelsen. Almen studieforberedelse og studieområdet skal organiseres som en række forløb der bl.a. skal udfordre elevernes kritiske sans i at anvende faglig viden og udvikle deres evner til at sammenholde viden og metoder fra forskellige fag.

Almen studieforberedelse og studieområdet har været omdiskuterede størrelser siden de blev skabt med gymnasiereformen. Med det politiske forlig om justeringer af reformen i april 2009 er almen studieforberedelse skåret ned fra 240 til 200 timer fordelt over tre år på gymnasieuddannelsen, men både almen studieforberedelse og studieområdet er fortsat udtryk for centrale intentioner bag gymnasiereformen. Det gælder bl.a. intentionen om en ny form for faglighed der lægger vægt på at viden kommer i anvendelse i et samspil mellem fagene. Også intentionen om at forberede eleverne bedre til at tage en videregående uddannelse er i fokus i de flerfaglige timerammer, fx gennem nye arbejdsformer og ved at sætte fokus på teori og metode.

Vi har fulgt hvordan nogle udvalgte lærerteam gennem tre år på syv gymnasieskoler har arbejdet med at implementere nyskabelserne, og en ny rapport samler skolernes erfaringer.

Fælles forståelse frem for frustration

Almen studieforberedelse og studieområdet har været og er fortsat en udfordring for ledere og lærere på gymnasieuddannelser, bl.a. fordi de som nyskabelser fordrer og støtter en ændret organisatorisk, faglig og didaktisk tænkning på skolerne. Og de flerfaglige samspil er en udfordring der har resulteret både i frustration og i nye faglige oplevelser blandt lærere.

Når det gælder den organisatoriske side af arbejdet med almen studieforberedelse og studieområdet, så fungerer det bedst på de skoler hvor ledelsen og en bredt forankret styregruppe sammen har sat sig ind i læreplanerne bag almen studieforberedelse og studieområdet, fortolket dem og udarbejdet fælles styredokumenter og inspirationspapirer der kan støtte de enkelte lærerteams arbejde. Lærere har typisk oplevet arbejdet med at implementere almen studieforberedelse og studieområdet som mere vanskeligt på de skoler der i høj grad har overladt opgaven med at fortolke lærerplanerne til de enkelte team. Med andre ord har lærernes frustration været omvendt proportional med graden af fælles styring på skolen.

Læreres frustration handler konkret om at det er svært at nå en fælles forståelse af hvordan læreplanerne for almen studieforberedelse og studieområdet skal fortolkes, og hvad der kræves for at indfri dem. Læreplanerne rummer et stort rum for fortolkning, og det stiller store krav til hvordan skolerne organiserer den pædagogiske sparring og samarbejdet i lærerteam, viser erfaringerne. Den pædagogiske sparring og ledelse kan fx handle om at ledere og lærere løbende diskuterer hvordan læreplanerne kan omsættes til undervisning, fx i styregrupper og udvalg, så skolen får fælles retningslinjer og forståelser som alle kan referere til. Netop en fælles forståelse i lærerkollegiet kan sikre en mere klar kommunikation med eleverne om fx formål med forskellige projektforløb.

Arbejder skolen ikke med at skabe en fælles forståelse af læreplanerne og hvordan man konkret kan udmønte dem, rummer det en stor risiko for at fx forskellige faggruppers og klasseteams kendskab til og fortrolighed med indholdet i læreplanerne varierer, og det kan gøre det endnu sværere for lærere at mødes om opgaven og få deres samarbejde og det flerfaglige samspil til at forløbe godt.

Fordel opgaver og ansvar

Et andet aspekt af læreres frustration drejer sig om ansvars- og opgavefordeling i arbejdet med almen studieforberedelse og studieområdet. Samarbejdet i forskellige lærerteam giver nemlig ikke sig selv, viser skole-erfaringerne. At mødes og i fællesskab tilrettelægge undervisningsforløb er en ny måde at samarbejde på – på mange skoler. Og er det ikke beskrevet, fx i et fælles styredokument på skolen, hvilke opgaver ledelsen har, hvilke der ligger hos det enkelte lærerteam, og hvordan lærerne internt i teamet fordeler opgaver og roller, så bliver det sværere at få samarbejdet om de flerfaglige forløb til at fungere. Det hjælper at skolerne har gjort sig klart hvem der tager ansvaret for at drive det enkelte forløb, og hvem der får logistikken om timernes placering til at gå op.

Klare mål styrker elevernes forståelse

En anden central del af skolernes erfaringer med almen studieforberedelse og studieområdet handler om lærernes arbejde med sætte mål for de flerfaglige samspil, dvs. mål for hvad eleverne skal lære. Gymnasiereformen lægger generelt op til en højere grad af målstyring og mindre pensum- og indholdsstyring i undervisningen, og det er især tydeligt i almen studieforberedelse og studieområdet.

Læreres arbejde med almen studieforberedelse og studieområdet skal tage udgangspunkt i de overordnede mål som læreplanerne fastsætter. Gælder det de enkelte forløb, skal lærere altså sammen udforme konkrete mål for hvad eleverne skal få ud af forløbet.

Ser man med elevøjne, så afhænger et flerfagligt forløbs vellykkethed af om der er et klart formål med forløbet. Har et forløb ikke tydelige mål, eller har lærerne ikke formidlet målene så eleverne forstår dem, skaber det en åbenlys forvirring blandt dem. De har brug for at se en fællesfaglig ide i det enkelte samspil. Jo klarere lærerne er i formuleringen af de mål de sætter for forløbene, desto bedre forstår eleverne hvad formålet med undervisningen er.

Elever: Lærere bliver stadig bedre

De læringsmål som lærerne opstiller, kan være enten flerfaglige, fx belyse en problemstilling fra forskellige vinkler, de kan være særfaglige og fx være en del af målene i et enkelt fags læreplan, og de kan være overfaglige, fx udvikle elevernes kompetencer i informationssøgning.

Lærere synes at det i det hele taget er svært at opstille mål og at arbejde med mål for de flerfaglige forløb. Endnu sværere er det for dem at se hvordan forløbene kan bidrage til særfaglige mål, dvs. til at eleverne opnår kompetencer inden for lærerens eget fag. Når det gælder de overfaglige mål, altså fx kompetencer i at præsentere stof og informationssøgning, ser billedet lidt lysere ud: Nogle lærere oplever at de netop har fået erfaringer med at sætte overfaglige mål og rette fokus mod dem – også i formidlingen til eleverne.

De tredjeårselever som EVA har interviewet, er generelt enige om at deres lærere undervejs er blevet stadig bedre til at tilrettelægge de flerfaglige forløb så de giver mening for eleverne. Også elever som tidligere i deres gymnasieuddannelse oplevede forvirring om de flerfaglige forløb, synes at de i 3.g har fået en god forståelse af dem.

Sådan har vi fulgt skolerne

Gennem tre år har vi fire-fem gange besøgt syv skoler hvor vi har interviewet udvalgte team – hhv. lærere og elever fra de involverede team – og ledere. Den netop udgivne rapport samler også viden fra to tidligere delrapporter fra følgeprojektet. Derudover bygger projektet på skriftligt materiale om tilrettelæggelsen af almen studieforberedelse og studieområdet.

Læs mere

Her finder du rapporten Almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx – rapporten rummer flere erfaringer og samler punkter det er værd at arbejde videre med.