Integration er de små skridts politik

Kan vi styrke integrationen ved at ændre sammensætningen af børn i københavnske daginstitutioner? Så der ikke er institutioner der helt overvejende har børn med etnisk minoritetsbaggrund, og andre der kun har børn med etnisk dansk baggrund? Sådan spurgte politikere og forvaltning i København sig selv for mere end tre år siden. Og så igangsatte man projekt Mangfoldighed i Dagtilbud der skulle skabe mere etnisk blandede vuggestuer og børnehaver i kommunen. Dels via særlige sprogpladser, reserveret til minoritetsbørn i institutioner med mange etniske danskere, dels via brobyggerinstitutioner der med særlige tiltag skulle tiltrække etnisk danske børn til institutioner med mange minoritetsbørn. Desuden indgik efteruddannelse af pædagoger og en kraftig informationsindsats i projektet. Nu tre år senere er projektet blevet evalueret. Og ja, indsatsen har båret frugt. Men i behersket og varieret omfang, viser EVA’s evaluering.  

Forskel på integration i brobygger- og sprogpladsinstitutioner

Samlet set er der kommet en mere ligelig fordeling af børn. Således er antallet af projektinstitutioner der har en fordeling af børn der svarer til bydelsgennemsnittet, steget i perioden. Fra 73 i 2006 til 85 i februar 2009. Dertil kommer at der sket markant større ændringer i vuggestuerne end i børnehaverne, hvilket tyder på at der er sat en ændring i gang der kan slå igennem i de integrerede institutioner og børnehaverne i de kommende år. Kigger man isoleret på sprogpladserne, er det dog kun 39 procent af de reserverede pladser i brug. Og pædagogerne i sprogpladsinstitutionerne oplever da generelt heller ingen mærkbar ændring i integrationen. Omvendt mener pædagogerne i brobyggerinstitutionerne at ændringen i fordelingen af børn har haft en god virkning på integrationen – fx danner børnene flere venskaber på tværs af kulturelle forskelle. Tre ud af fire brobyggerinstitutioner har fået flere etnisk danske børn i projektperioden, i nogle tilfælde så mange at fordelingen er ændret fra fx 28 % til 56 %.

Svært at vurdere integration uden erfaringsgrundlag

Det er svært at komme med entydige svar på om projektet så har skabt en bedre integration. For går man dybere ned i tallene, kommer vigtige nuancer til syne. Det fortæller Helene Brochmann der som specialkonsulent på Danmarks Evalueringsinstitut har stået bag evalueringen.

”Fx kan det være vanskeligt for pædagogerne i sprogpladsinstitutionerne at afgøre om børnene leger mere med hinanden end før, hvis de måske er gået fra at have to minoritetsbørn i institutionen til at have seks. Eller om minoritetsbørnenes sprog er blevet bedre – de ved jo ikke hvordan de ville have det hvis de havde gået et andet sted. Den slags er nemmere at forholde sig til i de institutioner hvor de har haft mange tosprogede i mange år, og derfor har et erfaringsgrundlag at basere sig på.”

Integration handler ikke bare om placering af børn

Helene Brochmann peger samtidig på at integration ikke kun handler om at placere børn et bestemt sted. Når man ser på om børnene leger sammen og danner venskaber på tværs af kulturelle forskelle, er der mange institutioner hvor pædagogerne synes at det sker i højere grad i dag end for to-tre år siden. Især i brobyggerinstitutionerne. Ifølge de fleste pædagoger er det fordi de har arbejdet bevidst med netop venskaber og kulturel forståelse i institutionen – og kun i noget mindre grad fordi sammensætningen af børnegruppen er ændret. Samtidig oplever 65 procent af pædagogerne i brobyggerinstitutioner at minoritetsbørnene i perioden er blevet bedre til dansk. Man kan altså ikke bare se snævert på tallene for børnesammensætningen, men må gå dybere ind i resultaterne når man fortolker evalueringen af projektet, konstaterer Helene Brochmann.

 ”Det er vanskeligt at vurdere graden af integration direkte i forhold til hvor mange majoritetsbørn eller minoritetsbørn man har fået flyttet. Udviklingen af børns venskaber, integration og sprog handler også ting som pædagogernes uddannelse, engagement og tendensen i samfundet generelt.”

Integration tager tid

Men hvad kan Københavns Kommune så bruge evalueringen til? Christina Breinholt Schou, vicekontorchef i kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning, ser som de vigtigste resultater at forældrenes interesse i de mangfoldige institutioner har været stigende i perioden. Og at integration ad frivillig vej tager tid.

 ”Vi kunne godt have reserveret færre sprogpladser, og så havde tallene set pænere ud – så havde en højere procentdel været benyttet. Det som er relevant, er den konstant stigende søgning over hele perioden. Tallene viser en støt og rolig udvikling i de bydele der er med i projektet. Men de viser også at det tager lang tid at få børnenes forældre til at tage andre valg. Man kan påvirke deres valg, deres forståelse af det givtige i at vælge et mangfoldigt dagtilbud, men det kræver en grundig og målrettet indsats; både i forhold til minoritets- og majoritetsforældre. En grundig opsøgende – og oplysningsindsats,” siger Christina Breinholt Schou og peger dermed på et andet aspekt af evalueringen. Nemlig informationsindsatsen omkring projektet.

Information skal være personlig

En undersøgelse fra Catinet, lavet i foråret 2008, viste at kun 37 procent af forældrene til de børn der var skrevet op i kommunen og var berettiget til en sprogplads, havde hørt om en. En af grundene til det er blandt andet at særligt forældrene til minoritetsbørnene er svære at nå. Selv om der i projektets informationsindsats indgik både en traditionel oplysningskampagne med plakater, foldere og hjemmesidetekster på blandt andet arabisk, urdu og tyrkisk og en aktiv, opsøgende dialog, hvor sundhedsplejen fik afsat en halv time pr. familie til information gennem hele projektperioden. Dertil kom besøg på sprogskoler, møder med etniske mødregrupper og andre tiltag. Men erfaringen er at den personlige kontakt med forældrene er helt afgørende, konstaterer Christina Breinholt Schou.

”Hvis en sundhedsplejerske er godt inde i hvad en daginstitution kan, er det let for hende at ringe når hun sidder med en mor, og arrangere et besøg. Eller hvis hun selv har været nede og besøge institutionen, kan hun formidle direkte hvad institutionen laver med børnene. Hun kan altså virkelig gøre en forskel.”

Manglende kendskab er ikke afgørende

Helene Brochmann supplerer: ”Det er oplagt at pladsanvisningen har en væsentlig rolle at spille i fordelingen af børn, men flere af vores interviews giver det indtryk at de ikke altid har haft ressourcerne til den mere aktive informationsindsats som projektet har forudsat.”

Hun peger også på at forældrenes manglende kendskab til institutionerne ikke nødvendigvis er afgørende for om de søger institutionerne.

”I en spørgeskemaundersøgelse spurgte vi forældre der stod på venteliste om de vidste hvad en ”brobyggerinstitution” var. Det var der ikke så mange der gjorde. Men når de skulle begrunde hvorfor de havde søgt netop brobyggerinstitutionerne, svarede de blandt andet at de syntes institutionerne havde en spændende pædagogisk profil – noget der også har været en del af projektet: at gøre dem mere attraktive for de etnisk danske forældre. Og 38 procent havde søgt dem fordi de gerne ville have deres børn i en institution hvor de kunne møde børn med andre etniske baggrunde. Det må vel kaldes et godt resultat: Forældrene søger altså aktivt den mangfoldige daginstitution. Så er det ikke væsentligt om de ved at den hedder en ”brobyggerinstitution”.

Viden eller value for money?

Flere politikere har efter evalueringen offentligt givet udtryk for at projektets succeser var for små i forhold til prisen på små tyve millioner over tre år. Og udmeldingen fra Københavns Rådhus er indtil videre at projektet slutter til sommer, som planlagt, bortset fra sprogpladsinstitutionerne der foreløbig kører videre til årsskiftet. Hvorvidt økonomi og resultater hænger, sammen har ikke været en del af den evaluering Københavns Kommune har bedt EVA om at lave.

Christina Breinholt Schou er dog ikke i tvivl om at pædagoger og daginstitutionsledere har lært noget af projektet. Og i forvaltningen vil man følge op på erfaringerne fra Mangfoldighed i Dagtilbud og andre projekter i den københavnske uddannelsessatsning Faglighed For Alle som projektet er en del af. Således vil daginstitutionsledere, pædagoger, sprogkonsulenter og repræsentanter fra kommunen på et stort seminar dele viden om hvad der virker.

 ”Folk ”i marken” har fået kontakter, efteruddannelse og temadage og vil nok også fremover gøre nogle ting på en ny måde. I løbet af efteråret vil vi på kommunalt niveau samle erfaringerne og give de gode historier videre, så vi kan lære af hinanden,” slutter Christina Breinholt Schou.

Læs mere

Du kan læse mere om evalueringen af Mangfoldighed i Dagtilbud og downloade rapporten her.