Sprogvurderinger 09 – nu med fokus på virkning
I 2007 kom loven om at alle treårige børn skal tilbydes en sprogvurdering. Siden hen har EVA fulgt udviklingen i hvordan kommunerne implementerer opgaven i flere undersøgelser: Én som udkom samme år som lovkravet blev indført, og én et år senere. Nu graver EVA et spadestik dybere i en ny undersøgelse hvor vi både ser på implementeringen og resultaterne som i de tidligere undersøgelser. Men som noget nyt ser vi også mere fokuseret på den opfølgende sprogstimulerende indsats: Hvordan gennemføres den i daginstitutioner? Og hvilken virkning oplever man indsatsen har?
Fokus på børn med behov for en ”fokuseret indsats”
For at starte med det sidste først skal undersøgelsen af hvordan den opfølgende indsats virker, gå helt tæt på praksis i en række daginstitutioner. Det er ikke afklaret endnu hvem der skal være med i undersøgelsen, men det kommer til at være i alt seks dagtilbud fra to kommuner hvor man har valgt at bruge Sprogvurderingsmateriale for 3-årige som vurderingsværktøj.
Undersøgelsen fokuserer på den sprogstimulering af børn der har behov for en såkaldt fokuseret indsats som foregår som en integreret del af barnets øvrige liv i selve daginstitutionen – i modsætning til de børn der har brug for en ”særlig indsats” som sker i regi af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning.
”Et kriterium for udvælgelsen af de kommuner der er med i undersøgelsen, er at de skal have været godt i gang med at sprogvurdere i et stykke tid, og at de klart kan adskille den indsats de gør for børn med behov for en fokuseret indsats, fra indsatsen over for de øvrige børn,” fortæller evalueringskonsulent Nanna Høygaard Lindeberg der er projektleder for evalueringen.
Grunden til at EVA-undersøgelsen koncentrerer sig om den fokuserede indsats i dagtilbuddene, er at det er noget relativt nyt at daginstitutionerne selv skal tilbyde den opfølgende indsats – og desuden er der flere børn der får denne type indsats, end børn der får den særlige indsats.
Virkningsevaluering ser nærmere på forestillinger
EVA har tilrettelagt undersøgelsen af virkningen af det opfølgende sprogstimulerende arbejde som en virkningsevaluering. Dvs. at vi med denne metode vil kunne afdække og eksplicitere de forestillinger der ligger bag den måde man tilrettelægger indsatsen på. Der er mange forskellige måder en kommune og et dagtilbud kan lægge rammerne for indsatsen: Nogle har fx valgt at hver institution har en særlig sprogansvarlig pædagog med efteruddannelse i børns sprogudvikling der står for indsatsen, mens det andre steder er en stuepædagog der står for sprogstimuleringsindsatsen, nogle samler børnene i særlige sproggrupper, mens andre i højere grad laver individuelle forløb for det enkelte barn, osv.
”Med en virkningsevaluering kan vi komme tæt på praksis i de pågældende casekommuner. Vi kan ikke sige noget samlet og generelt om hvad der virker for alle, men vi kan sige noget om hvad der skal til for at noget virker – hvorfor og under hvilke omstændigheder,” fortæller Nanna Høygaard Lindeberg og fortsætter: ”Undersøgelsen vil give andre kommuner et sammenligningsgrundlag for deres egen praksis. Er det også det vi gør det her hos os? Skal vi gøre noget anderledes for at få det fulde udbytte af det?
Virkningsevalueringen består i to faser: Først formuleres den såkaldte programteori, altså kommunens forestilling om hvad der skal til for at den sprogstimulerende opfølgning får den ønskede virkning. Herefter afprøver EVA teorien for at se om det man forventer vil ske, også sker – og hvis ikke, hvorfor? I undersøgelsen skal en gruppe af faglige eksperter bidrage til at EVA kan opstille en række indikatorer for at en sprogstimuleringsindsats virker.
Hvor langt er kommunerne – og hvad er resultaterne?
I den anden del af den samlede undersøgelse gør EVA samme øvelse som vi gjorde i 2007 og 2008: Vi tager temperaturen på kommunernes implementering af sprogvurderingerne: Hvilke materialer bruger de, hvordan registrerer man resultaterne, hvordan sprogvurderer man de tosprogede børn. Som noget nyt ser vi også på hvordan kommunerne organiserer de sprogstimulerende indsatser: Nogle spørgsmål her er: Hvilke fagpersoner gennemfører dem, hvordan inddrages forældrene, hvordan samarbejder pædagogerne med de sprogfaglige medarbejdere i kommunen.
Desuden ser vi på de foreløbige resultater af sprogvurderingerne i en afgrænset periode. Her trækker vi på de oplysninger som bliver registreret i Sprogvurdering.dk, et internetbaseret program der er indrettet til at kunne registrere resultater fra Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Undersøgelsen skal sige noget om hvor mange børn der tilbydes en fokuseret eller en særlig sprogstimulerende indsats, og hvor mange forældre der afviser tilbuddet.
”Desuden håber vi på at tilstrækkeligt med kommuner her i løbet af 2009 vil registrere resultaterne af vurderingerne. Det vil nemlig give et grundlag for fx at krydse dem med data fra Danmarks Statistik og på den baggrund sige noget om forskellige emner. Er der fx forskel på drenge og pigers resultater, hvordan er forældrenes uddannelsesniveau i forhold til børnenes resultater, hvordan klarer de børn sig som ikke går i dagtilbud, osv.,” siger Nanna Høygaard Lindeberg.
Læs mere om projekt Sprogvurdering 09
Undersøgelserne forventes at blive færdige i første halvdel af 2010. De afsluttes med to rapporter. Du kan læse mere om projektet her.
Du kan også læse mere om EVA’s tidligere undersøgelser af kommunernes arbejde med sprogvurderinger fra henholdsvis 2007 og 2008.
