Fra stedbarn til love-child

Vil man som kommune ændre kvalitetsrapporten fra at være et stedbarn til et kærlighedsbarn, skal man lære at gøre den til et udviklingsredskab for den enkelte skole. Det har man gjort i Frederikssund Kommune hvor rapporten både er et internt og eksternt ledelses- og evalueringsværktøj. EVA har assisteret med at gøre kommunen og skolerne skarpere på hvordan skolerne skal udarbejde rapporterne.

”Åh, nej – endnu en ting vi skal stå på mål for, som er ressourcekrævende, og som er med til at forvride skoledebatten fordi tingene ikke kan måles så enkelt som det er sat op.” Det var hvad forvaltningen i Frederikssund tænkte da kvalitetsrapporten for folkeskolerne blev indført i 2007.

I Frederikssund har man dog valgt at tage udfordringen op. Politikerne i kommunen har vedtaget at arbejdet med kvalitetsrapporten skal udvikles sådan at arbejdsprocessen og rapporten kan bruges både som internt og eksternt ledelses- og evalueringsværktøj. Det sker ved at skolerne udarbejder en udviklingsrapport for den enkelte skole på baggrund af kvalitetsrapportens oplysninger. Frederikssund Kommune bad Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at hjælpe forvaltningen og skolerne med at blive skarpere på hvordan skolerne kan udarbejde udviklingsrapporterne.

Til- og fravalg

Forud for EVA’s assistance ligger der en række overvejelser og tanker om at kvalitetsrapportens obligatoriske oplysninger ikke kan stå alene:

”Vi valgte at nedtone nogle af de krav der bliver stillet i kvalitetsrapporten, simpelthen fordi en lang række målinger er udtryk for det samme, ligesom en lang række andre parametre ikke lader sig måle præcist uden et uforholdsmæssigt stort brug af ressourcer. Eksempelvis handler opgørelsen af fravær jo om hvorvidt skolerne går meget eller lidt op i at føre protokol – de der gør det i høj grad, vil komme ud med et højere elevfravær end dem der går mindre op i det,” forklarer skolechef Anders Ramsing fra Frederikssund Kommune. Han understreger at det ikke er fordi de er imod målinger. Målingerne skal bare være valide – især når de bliver brugt politisk.

I Frederikssund Kommune har de valgt at kvalitetsrapporten skal bruges til at se fremad, så det kan skabe udvikling for den enkelte skole. Anders Ramsing fortsætter:

”Frem for at benchmarke mellem skolerne benchmarker vi nu på den enkelte skole. For når vi gør det, ved vi meget mere om hvad det er vi måler. Og her er udviklingsrapporten et godt redskab.”

Sparring på udviklingsrapporten

EVA har vejledt kommunen i hvordan arbejdet med udviklingsrapporterne både kan styrke den enkelte skoles evaluering af skoleåret der gik, og samtidig være et centralt redskab til at stille skarpt på skolens udvikling.

”Vi har givet sparring til forvaltningen på skabelonen for udviklingsrapporten. Desuden holdt vi et oplæg for forvaltningen og skoleledelserne om evalueringsfaglige perspektiver – blandt andet om hvordan kvalitets- og udviklingsrapporten kommer til at indeholde et beskrivende, vurderende og handlingsanvisende element,” siger evalueringskonsulent Berthe Kløve Kranich og fortæller videre:

”Sidst, men ikke mindst har vi givet skolerne individuel sparring på deres udviklingsrapporter, så skolerne kan blive endnu skarpere til at evaluere på deres praksis og være mere bevidst om hvilke indsatser de sætter i gang, hvorfor der er behov for indsatserne, og hvad de regner med at der kommer ud af dem.”

Hjælp til selvhjælp

”Vi vil gerne være med til at tilvejebringe de hårde data, men det giver kun mening hvis det fører til refleksion i forhold til udviklingen. Fx har vi valgt at tilføje målinger på forældretilfredshed og børnenes trivsel. Udviklingsrapporten hjælper skolerne til at beslutte hvilke områder de vil sætte ind på, og aftale og begrunde det over for os,” fortæller skolechefen og pointerer at udviklingsrapporten formmæssigt er en kæmpe udfordring.

”Derfor bad vi EVA være med til at justere det koncept vi har, og desuden mødes med alle vores skoler for at justere de problemer de måtte have med at forme udviklingsrapporten. Idéen er jo at den skal blive et redskab for skolerne i stedet for noget man bruger til at slå hinanden oven i hovederne med. Målet er at man som medarbejder kan læse udviklingsrapporten og sige ”okay, det er det vi er her for”. Det er tredje år vi sidder med udviklingsrapporten, og vi er ret sikre på at vi i år tager et godt spring fremad mod et endnu bedre produkt,” slutter skolechef Anders Ramsing.

FAKTA

Det får forvaltningen og skolerne når EVA giver førstehjælp til kvalitetsrapporten:

Sparring på kommunens skabelon for kvalitetsrapporten
Oplæg - tilpasset til kommunens lokale praksis - om anvendelsen af kvalitetsrapporten som et evaluerings- og udviklingsredskab
Sparring og rådgivning til kommunen eller skolerne på deres individuelle kvalitetsrapporter.

Vil du læse EVA’s evalueringer af kvalitetsrapporten, kan du gøre det her.