Sproget er nøglen til mere uddannelse for tosprogede elever

OECD-rapporten fra marts 2010 understreger det, og tidligere PISA-undersøgelser viser det: Tosprogede elever klarer sig dårligere i skolen end de etnisk danske elever, og der skal en ekstra indsats til for at sikre at de tosprogede elever får mulighed for at klare sig på lige fod med etnisk danske børn og unge i uddannelsessystemet.

Undersøgelserne viser en tydelig sammenhæng mellem elevernes resultater og etniske baggrund og peger dermed på at sproglige og kulturelle forhold har stor betydning for hvordan eleverne klarer sig i skolen. En af OECD’s centrale anbefalinger i rapporten fra marts 2010 om tosprogede elever handler om det at undervise tosprogede elever – om at undervise i dansk som andetsprog så tosprogede elever får en målrettet indgang til sprog og fag i skolen.

Vigtigt med faglige ambitioner på elevernes vegne

EVA’s evalueringer viser at danske skoler griber arbejdet med tosprogede elever meget forskelligt an. Både når det gælder deres syn på børns sproglige udvikling og de faglige forventninger til tosprogede elever. Men generelt er der behov for at skoleledere og lærere åbent diskuterer de faglige vanskeligheder som nogle tosprogede elever har, og bliver parate til at støtte de tosprogede sprogligt og fagligt.

Nogle skoleledere og lærere har et syn på sprog som noget statisk. Dvs. de betragter sprog som noget eleverne enten har eller mangler, og de betragter elevernes sproglige kundskaber som en forudsætning for at lære nye faglige ting. Når lærere anlægger et sådant mangelsyn på de tosprogede elevers dansksproglige kompetencer, er der en stor risiko for at de tilsvarende sænker deres faglige ambitioner og forventninger til elevernes præstationer og udbytte af undervisningen. Det er en farlig sti at betræde når man ved at klare faglige forventninger til elever, giver dygtigere elever.

Sprog er også faglig læring

Der ligger altså en vigtig pædagogisk opgave for lærere med tosprogede elever i klassen, nemlig at tro på eleverne og have forventninger til deres faglige og sproglige læring. Uanset fagområde har alle lærere med tosprogede elever i deres klasse ansvar for at eleverne får et optimalt udbytte af undervisningen – sprogligt og fagligt. Og derfor er det så afgørende at lærere og skoleledere i stedet ser sprog som en dynamisk størrelse hvor det at tilegne sig sprog netop er en naturlig del af elevernes faglige læring i alle fag. Fx er forståelse af fagord og -begreber en del af det at få ny viden inden for et fag. Sproget er altså ikke noget der skal være på plads inden man tager fat på det faglige stof. Tværtimod – eleverne lærer og opbygger sprog ved at bruge det. 

Sprogligt fokus i hele skoleforløbet

Indsatsen for tosprogede børn begynder allerede inden de starter i skole – i daginstitutionen eller som målrettet sprogstimulering for de børn der ikke går i daginstitution. Den tidlige opmærksomhed på sprogtilegnelse er vigtig, men den kan ikke stå alene hvis man vil sikre at den tosprogede elev kan klare sig i skolesystemet på linje med etnisk danske elever og videreudvikle sit sprog i takt med faglige krav. Andetsprogspædagogikken skal derfor være i fokus i hele skoleforløbet – også i ungdomsuddannelserne.

Selvom der er sto forskel på hvordan de tosprogede elever klarer sig fagligt og socialt i gymnasiet, er det tydeligt at mange tosprogede elever har en række udfordringer til fælles – bl.a. sproglige udfordringer. Behersker tosprogede gymnasieelever ikke mundtlig og skriftlig dansk på det niveau som gymnasierne forventer, og støtter gymnasierne ikke elevernes sprogudvikling, så gennemsyrer disse sprogproblemer ofte hele gymnasietiden, fx vil den problemorienterede opgave i matematik være vanskelig at forstå for mange tosprogede elever. Igen: medmindre lærerne arbejder med andetsprogspædagogik og sprogtilegnelse.

De tosprogede elever der bevæger sig videre til gymnasiet, har ofte tidligere i deres skolegang været blandt de tosprogede elever der var bedst til dansk. I gymnasiet får en del af dem et chok fordi de alene har et forhold til hverdagsdansk og ikke til et mere akademisk sprog som gymnasierne bruger i de forskellige fag. ”Vi får jo ikke – som danskere – fremmedord osv. med hjemmefra,” som en gymnasieelev udtrykker det. 

Målret særlig indsats

Nogle gymnasieskoler fravælger at fokusere på den tosprogede elevgruppe. Men det fravalg kan i sig selv blive en forhindring for at diskutere tosprogede elevers faglige problemstillinger og for at målrette særlige tiltag til dem, fx i skriftlig og mundtlig dansk.

Med andre ord: Hvis tosprogede elever i grundskole og gymnasium skal have de samme muligheder som etnisk danske elever, skal de møde høje faglige forventninger. Og ledere og lærere skal nogle gange behandle dem forskelligt ved at have målrettede tiltag klar – gennem dansk som andetsprog som en dimension i den almindelige undervisning og gennem læsetræning og lektiecaféer i gymnasiet.

Rapporter, råd og redskaber

Læs EVA’s tre rapporter om tosprogede børn og elever og få råd og redskaber fra temasiden her  http://www.eva.dk/tema/tosprogede-elever .

Faktaboks – begrebet tosprogede elever

Tosprogede elever i folkeskolen forstås som børn der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, fx gennem skolens undervisning, lærer dansk.