Wanted: Metoder til sprogstimulering
Efterhånden har de fleste kommuner fod på sprogvurderingerne af de treårige børn. Man har styr på hvilket materiale man skal bruge til at vurdere børnene, pædagogerne har fået efteruddannelse, og der er netværk hvor sprogpædagoger o.l. kan dele deres viden og erfaringer. Og så ser det ud til at sprogstimuleringen virker: Børnenes sprog bliver bedre når pædagogerne sætter ind og stimulerer børnene sprogligt.
Det viser en ny EVA-undersøgelse som har analyseret hvordan seks institutioner i to kommuner arbejder med sprogvurdering og sprogstimulering. Den peger på at hele sprogmiljøet omkring børnene i børnehaverne har fået et løft siden 2007 hvor de obligatoriske sprogvurderinger blev indført.
Løft af sprogmiljø
”Sproget er kommet ind i den pædagogiske hverdag med et meget mere bevidst fokus med de obligatoriske sprogvurderinger. Selvom det er forskelligt fra børnehave til børnehave, så tegner vores undersøgelse et portræt af at det generelle sprogmiljø er blevet løftet, at pædagogernes kompetencer er blevet bedre, og at de har fået en større interesse for pædagogisk teori og metode generelt af at arbejde med sprogvurderingerne,” fortæller specialkonsulent Nanna Høygaard Lindeberg, EVA’s projektleder for undersøgelsen.
Hun fortsætter: ”De pædagoger som står for sprogvurderingerne, oplever at de gennem arbejdet får en større viden om børnenes sproglige styrker og svagheder. Også de kurser som kommunen holder, og den voksende rutine gør at de sprogansvarlige pædagoger føler sig godt klædt på til den del af opgaven der drejer sig om at gennemføre selve sprogvurderingen.”
Kuren modsvarer ikke diagnosen
Men der er også udfordringer, viser undersøgelsen, når man kommer til trinnet efter vurderingen, nemlig dér hvor pædagogerne skal hjælpe de børn der ikke har et alderssvarende sprog. Når børnene vurderes, inddeles de i tre kategorier: Børn der har et alderssvarende sprog (som får en generel indsats i institutionen), børn som typisk henvises til en tale-hørepædagog, og børn som børnehaven selv stimulerer sprogligt – det som nogle kalder ”fokusbørn” i daglig tale.
Når pædagogerne skal skrive en handleplan for hvordan børnehaven skal sprogstimulere fokusbørnene, har mange svært ved at vælge metoder og aktiviteter der retter sig mod lige netop de sproglige problemer som sprogvurderingen har vist at børnene har, viser undersøgelsen. Det har som konsekvens at der tit mangler en sammenhæng mellem svage områder som vurderingen viser barnet har, og den kur man ordinerer mod problemstillingerne. Dorthe Bleses, som er lektor og ph.d. og centerleder for Center for Børnesprog, har givet sparring på EVA’s undersøgelse. Hun fortæller:
”Vi så i undersøgelsen at uanset hvilket problem barnet havde, fx udtaleproblemer, med ordforrådet eller andet, satte man ind med de samme ting hvor det er mindre sikkert at det er det mest optimale. Der var fx en masse øvelser til at stimulere udtalen som fx blæseøvelser, og der er umiddelbart ikke nogen grund til at tro at det at blæse i et pusterør har en virkning på ordforrådet.”
Huller i værktøjskassen
Problemet med at finde den rigtige kur til diagnosen kender sprogansvarlig pædagog Jane Dunk fra institutionen Birkehuset i Guldborgsund Kommune godt. Det er hendes job at sprogvurdere børnene i institutionen og finde ud af hvad man skal stille op med ”fokusbørnene” som ikke har et alderssvarende sprog på alle områder. Da hun deltog i undersøgelsen i 2009, oplevede hun at hun manglede viden når hun skulle vælge de værktøjer hun kunne bruge til den opfølgende sprogindsats for børnene.
”I starten lå ansvaret på vores skuldre. Vi skulle selv finde de børn der ikke har et alderssvarende sprog, og så var det frit for os at bestemme hvad vi skulle stille op med dem. Det kunne godt være ret svært.”
Kommunerne er vigtige sparringspartnere
Undersøgelsen peger på at en af de ting der betinger kvaliteten af sproghjælpen til børnene er at pædagogerne får en god og velkvalificeret vejledningen fra kommunen: At kommunens sprogrådgivere er fagligt opdaterede, og at de kan give helt konkrete metoder til hvordan pædagogerne kan arbejde med de forskellige sproglige problemstillinger hos børnene. I de to kommuner i undersøgelsen, hvoraf Guldborgsund er den ene, har man da også lavet materialer som skal hjælpe de sprogansvarlige pædagoger med vurderingerne og med metoder til at følge op på dem. Men undersøgelsen viser at i begge kommuner efterspørger man stadig mere hjælp og flere materialer, især med anvisninger til hvordan pædagogerne kan lave gode handlingsplaner for børnene.
I Guldborgsund oplever Jane Dunk at det har hjulpet hende meget i 2010 at kommunen har indført dialogisk højtlæsning som pædagogisk værktøj i institutionerne. Værktøjet, som kommunen har holdt kurser i, giver børnene en bedre sprogforståelse, større ordforråd osv. ”Jeg synes det er rart at kommunen kommer med noget konkret som vi kan bruge. Jeg kan jo ikke måle om det virker, ikke endnu, men jeg oplever at børnene, også de sprogsvage, bliver bedre til at snakke” siger Jane Dunk.
Evidensbaseret viden til kommunerne
Problemstillingen med at man som sprogansvarlig pædagog har svært ved at finde ud af hvilke metoder man skal vælge, vil man kunne genkende i mange af landets kommuner. Det skyldes, fortæller Dorthe Bleses, at man også på nationalt niveau mangler mere konkret viden om hvad der virker over for børn med sproglige forsinkelser.
”Det store fokus på børns sprog i Danmark er opstået inden for de seneste år, blandt andet på baggrund af sprogvurderingerne. Undersøgelsen viser det meget positive at man i kommunerne er villige til at satse på denne her indsats, og det er mit indtryk at man gør et stort arbejde. Nu er vi det sted hvor vi er klar til at koncentrere os om det næste og afgørende skridt: at fokusere på at skabe den evidensbaserede viden der kan støtte kommunerne.”
