Elevplaner giver forældre indblik i barnets skolegang

Bedre skole-hjem-samtaler

En af intentionerne med elevplanen er at den skal styrke skole-hjem-samarbejdet. Og det er lykkedes på de seks skoler som har deltaget i undersøgelsen. Det kvalificerer nemlig skole-hjem-samtalerne at forældre på forhånd har kendskab til deres barns udbytte af undervisningen – et kendskab som elevplanen kan give når den sendes ud før samtalen.

Idet forældrene er forberedte, får lærere og forældre et fælles afsæt for samtalen, den bliver mere ligeværdig, og lærer og forælder kan bedre gå i dybden med hvordan de hver især kan støtte eleven, fx til at lære tabellerne i matematik. Blandt forældre til elever på fem af de deltagende skoler synes 74 % at det er positivt at få skriftlige tilbagemeldinger på hvordan deres barn klarer sig i skolen.

Forældre ønsker fremadrettede beskrivelser af eleven

At forældrene er positive over for elevplanen, kræver at den giver forældrene gode, fremadrettede beskrivelser af deres barn – og ikke kun et kryds i et skema. Det er nemlig afgørende for forældrene at de kan genkende deres barn i formuleringerne i elevplanen, dvs. at elevplanen reelt er individuel. De vil opleve ”at mit barn er blevet set i mængden”. Forældre – og også nogle lærere – vurderer at standardformuleringer er ligegyldige og uinteressante.

Generelt ønsker de interviewede forældre at elevplanerne og skole-hjem-samtalerne er fremadrettede. En forælder fortæller: ”Lærerne siger det samme igen og igen […]. For eksempel får vi gang på gang at vide at vi har en stille pige, men ikke noget om hvad man kan gøre ved det som forældre og lærere. Der burde være noget mere handlingsmæssigt fremadrettet i planerne.”

Endnu ikke et redskab for lærere i undervisningen

Forældrenes ønsker om fremadrettede elevplaner er i fin tråd med at elevplanerne også skal bruges til at styrke lærernes arbejde med at differentiere undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger og behov. Dvs. at elevplanen ikke alene skal rumme elevens resultater og lærernes vurdering af hvordan eleven klarer sig – den skal også indeholde en fremadrettet plan for hvordan eleven kan få mere ud af undervisningen.

Men elevplanerne mangler ofte denne opfølgning på den enkelte elevs resultater: De viser ikke hvad eleven, læreren eller forældrene konkret skal gøre for at eleven udvikler sig. Det er ikke nok at skrive at en elev skal øge sin læsehastighed eller blive bedre til at koncentrere sig. Det skal være tydeligt hvordan.

Et godt eksempel fra en af skolerne handler om at en elev, Peter, skal blive bedre til at udtrykke at han forstår de tekster han læser. I elevplanen står der som en opfølgningsopgave til læreren at: ”Peter skal fremover lave flere boganmeldelser”.

Det er vigtigt at lærere og skoleledelser sætter fokus på opfølgningen, så elevplanerne kan blive gode planer med håndgribelige mål som elever kan motiveres af og arbejde efter. Opfølgningen kan fx blive tydeligere ved at skoen har en opfølgningsdel i en fælles overordnet skabelon for elevplanerne.

Skriftlige beskrivelser til forældre er en udfordring for lærerne

Lærere på nogle af skolerne finder det er svært at formulere sig om eleverne på skrift med forældrene som målgruppe. Lærerne har mange overvejelser om hvordan de skal formidle et retvisende billede skriftligt så budskaberne om eleven ikke bliver misforstået. Fx oplever lærere at negative vurderinger kan virke hårdere på skrift end hvis de formidles mundtligt til forældre. Derfor har det krævet tid og energi at udarbejde elevplanerne. Som en lærer siger: "Man formulerer om mange gange for ikke at virke for hård.”

De lærere der har erfaring med at skrive til folk uden for skolen, og som har træning i at skrive i et sprog der anerkender elevens positive sider, har nemmere ved opgaven.

Sverige kan inspirere

I Sverige har elevplaner været lovpligtige siden januar 2006 – altså et år længere end i Danmark. I Sverige er elevplanerne (eller udviklingsplaner som de hedder på svensk) fremadrettede handleplaner. Og en svensk evaluering viser at i de svenske skoler fungerer planerne som et redskab til elevernes metalæring, dvs. til at eleverne selv er med til at vurdere hvordan de klarer sig, og de er med til at sætte mål for deres egen læring.

Fakta: Om elevplaner

Elevplanen er sat i verden med tre hovedformål. De skal: 

• styrke samarbejdet mellem skole og hjem, bl.a. ved at give forældre information om hvordan eleven klarer sig i skolen, og ved at kvalificere skolens og forældrenes snak om hvordan de fremover kan støtte eleven 
• styrke lærernes grundlag for at tilrettelægge undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger 
• styrke den løbende evaluering af eleven.

Elevplan skal indeholde lærernes evaluering af hvordan eleven løbende klarer sig i skolen, den skal indeholde resultaterne af de test som eleven skal gennemføre i udvalgte fag, og så skal den indeholde planer for hvordan forældre og lærere vil følge op på resultaterne, dvs. hvor og hvordan de skal støtte eleven til at forbedre sig.

Resultater af undersøgelse blandt forældre

EVA har spurgt forældre til elever på fem skoler hvordan de oplever elevplanen. 

• 74 % af forældrene synes det er positivt at få skriftlige tilbagemeldinger på hvordan deres barn klarer sig i skolen. 
• 70 % af forældrene har positive erfaringer med elevplaner.

Undersøgelsens metode

EVA har gennemført: 

• besøg og interview med hhv. skoleledere, lærere og forældre på seks skoler 
• en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte forældre på skolerne (en skole indgår ikke da forældre ikke var tilfældigt udvalgt der). 
• besøg på en svensk skole hvor ledelsen, udvalgte lærere og forældre blev interviewet.

Læs mere om elevplaner

Undersøgelsen er en forløber til en landsdækkende evaluering som EVA gennemfører i 2008.
Læs undersøgelsen af elevplaner og skole-hjem-samarbejde her.
Læs om den kommende landsdækkende evaluering her.