Gode råd om sprogvurderinger af 3-årige

Hvordan griber man arbejdet med at sprogvurdere 3-årige børn an, hvilke faldgruber er der og hvordan kan man vurdere effekten af sprogvurderingerne? EVA’s nye enhed for dagtilbud for børn har set på de erfaringer fem frontløberkommuner har gjort sig med sprogvurderinger. Områdechef Camilla Wang fortæller her om resultatet – et hæfte med gode råd og inspiration til alle der beskæftiger sig med sprogvurderinger.

Siden den 1. august i år har det været lovpligtigt for danske kommuner at tilbyde sprogvurderinger af 3-årige. Formålet er at opdage børn med behov for støtte så tidligt at man kan komme i gang med en målrettet indsats for at hjælpe dem. Et alderssvarende sprog er vigtigt for et barn i forhold til at kunne udtrykke sine tanker og følelser og kunne indgå i relationer og lege med andre børn. På længere sigt er det også vigtigt for at barnets skolegang bliver positiv og udbytterig.

For hovedparten af landets kommuner er det en helt ny opgave når de i disse måneder skal i gang med at tilrettelægge og gennemføre sprogvurderinger.

Første nedskrevne erfaringer

EVA’s nye enhed for dagtilbud for børn har siden 1. januar 2007 haft til opgave at gennemføre evalueringer og formidle viden om god kvalitet på dagtilbudsområdet. Og netop for at kvalificere arbejdet med at sprogvurdere 3-årige har EVA nu udgivet hæftet ”Sprogvurderinger af 3-årige – erfaringer og perspektiver”. Det udkom den 17. december og er den første danske udgivelse der samler erfaringer på området.

Camilla Wang er områdechef i EVA’s enhed for dagtilbud for børn. Hun forklarer:

”Sprogvurderinger er så nyt et tiltag i dansk sammenhæng at kun ganske få kommuner har erfaringer på området. Vores ambition har været at indsamle og formidle deres erfaringer videre til alle de kommuner – forvaltninger, institutioner, pædagoger, talehørepædagoger m.fl. – der skal til at sprogvurdere for første gang.”

Besøg i fem kommuner

Hæftet tager udgangspunkt i fem kommuners erfaringer – kommuner som på eget initiativ, af forskellige årsager, og på vidt forskellige måder har arbejdet med sprogvurderinger gennem flere år, og altså inden det blev obligatorisk.

”Vores fremgangsmåde har været at besøge de fem kommuner hvor vi har interviewet talehørekonsulenter, talehørepædagoger og pædagoger for at kortlægge deres praksis og erfaringer. Samtidig har vi haft et panel af fagfolk med viden og erfaring på feltet til på baggrund af besøgene at formulere en række anbefalinger til arbejdet med sprogvurderinger”, uddyber Camilla Wang.

I hæftet findes anbefalinger om temaer som valg af sprogvurderingsmateriale, hvem der skal gennemføre sprogvurderingerne, hvordan man organiserer opfølgningen på sprogvurderingerne, og en række andre vigtige spørgsmål.

Vælg materiale med udgangspunkt i lokale forhold

”Det har ligget os meget på sinde at lave et redskab som kommunerne kan gå til og bruge direkte i deres arbejde,” understreger Camilla Wang. ”Det giver sig bl.a. udslag i at vi i hæftet beskriver de helt konkrete testmaterialer som kommunerne står over for at skulle vælge imellem når de skal i gang. Vi gennemgår styrker og svagheder ved de forskellige modeller og håber på den måde at klæde den enkelte kommune på til at foretage det valg der er det rigtige for netop dem.”

Hæftet tager ikke stilling til hvad der er den bedste model – netop fordi forskellige modeller kan være rigtige for forskellige kommuner. Men det gennemgår de tre mest anvendte materialer til sprogvurderinger, nemlig ”Den Bornholmske Treårsscreening”, ”Sprogvurderingsmateriale til 3-årige” og ”TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling)”.

Hvem skal sprogvurdere?

En grundlæggende forskel på de testmaterialer som behandles i hæftet, er at de gennemføres af forskellige faggrupper. ”Og her viser erfaringerne at uanset hvad man vælger, og hvem der dermed skal gennemføre sprogvurderingerne, er der en række forhold man skal være opmærksom på. Fx afhænger meget af om man vælger en model hvor talehørepædagoger står for vurderingen, eller en model hvor pædagoger gør det”, siger Camilla Wang.

Og hvad så bagefter?

Der kan også være stor forskel på hvordan man tilrettelægger den pædagogiske opfølgning på vurderingen. En grundlæggende forskel består i om man skriver en opfølgningsplan ned, eller om man har en mere uformel tilgang til det at følge op.

Camilla Wang uddyber:

”Selv om den uformelle tilgang fungerer nogle steder – hvor man fx kun indgår mundtlige aftaler om evt. opfølgning, så er det en usikker konstruktion hvor meget bliver afhængigt af personer. Derfor anbefaler vi at kommunerne formaliserer opfølgningsarbejdet. Det giver simpelthen en større sikkerhed for at vigtig information bliver registreret de rigtige steder og formidlet til de rigtige mennesker. Og det er jo til syvende og sidst en forudsætning for at det enkelte barn kan få gavn af sprogvurderingen.

Sprogvurderingen er jo ikke et mål i sig selv – den giver kun mening når den følges op af en pædagogisk indsats over for de børn der har behov for det.”

Læs mere her om sprogvurderinger

Ny undersøgelse ser på skolestart

EVA netop indledt en undersøgelse af sprogvurderingernes betydning i skolestarten. Undersøgelsen kommer også til at se nærmere på de kommuner som har erfaringer med at sprogvurdere folkeskolens yngste elever.  Læs mere om undersøgelsen her.

Arkiveret under
Navigationen
 
Skribent
Trine Borg Harrild
Pressechef
Tlf. + 45 35 25 46 47
E-mail
Læs mere om projektet
Vælg udgave af e-magasinet
Abonner på e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion