Sammenhæng på trods af afdelingsopdeling

EVA’s nye undersøgelse ser på fordele og ulemper ved at organisere undervisningen i folkeskolen i afdelinger eller faser som de også bliver kaldt. Undersøgelsen tager udgangspunkt i interview på seks skoler – med skoleledere, lærere fra de forskellige trin, elever og forældre. En af de overordnede pointer i undersøgelsen er at det er en udfordring for den afdelingsopdelte skole at sikre at der stadig er en sammenhæng i skolen selv om den er delt op i afdelinger.

Tre afdelinger, tre identiteter?

Undersøgelsen viser at de tre afdelinger i skolen er karakteriseret ved at have forskellige faglige og pædagogiske fokuspunkter. I indskolingen fokuserer man mest på at lære eleverne at læse og at gøre dem parate til at modtage undervisning, på mellemtrinnet handler det om at ”fylde mere viden på” og bevare læringsmotivation, mens man i udskolingen har mest fokus på at afgangsprøverne nærmer sig, og at det nu ”gælder for alvor”.

Evalueringskonsulent Gitte Grønkær, der har været projektleder for EVA’s undersøgelse, fortæller om det indtryk som interviewene med skolerne efterlader:

”Lærernes aldersspecialisering skaber tilsyneladende et godt fokus på kerneopgaverne på de forskellige alderstrin i afdelingerne hver især, men samtidig er der en tendens til at lærerne ikke er særlig bevidste om de andre afdelingers faglighed og kompetencer. Der er en risiko for at den overordnede sammenhæng i organisationen bliver svækket, og at der opstår subkulturer eller en ”dem og os”-kultur som ikke er god for lærernes samarbejde eller den pædagogiske udvikling.”

For at modvirke at skolen bliver splittet op i flere skoler har nogle af skolerne i undersøgelsen forsøgt sig med at lade enkelte lærere flytte med når deres klasser skifter afdeling. En anden skole har haft glæde at have et værdigrundlag for hver afdeling der bl.a. beskriver de særskilte fokuspunkter og erfaringer.

Positivt med nye roller for eleven

Men hvordan ser afdelingsopdelingen ud fra elevernes perspektiv? Som udgangspunkt beskriver lærere og elever på de seks skoler det som positivt for eleverne at skifte afdeling undervejs i deres skoleforløb. At blive set på ”med friske øjne” kan være befriende for den elev der måske er lidt fastlåst i rollen som den stille pige eller klassen ”vilde” dreng. En af eleverne som EVA har interviewet, fortæller:

”Jeg begyndte at sige mere da vi kom op i de ældste klasser. Jeg har altid været den der stille pige. Jeg har altid været bange for at gøre noget forkert og for hvad de andre tænker. Men de andre ser også helt anderledes på mig nu, det er rigtig rart. Det gjorde en del for mig at få nye lærere for så havde jeg mulighed for at ændre mig.”

Fleksibilitet i organiseringen

Men samtidig peger kortlægningen også på at lærerskiftene undervejs i forløbet kan øge risikoen for at sammenhængen for eleven bliver mindre, hvis der ikke er mulighed for fleksibilitet i organiseringen. For de svagere elever kan det være utrygt at skifte alle lærere da de kan have sværere ved at skabe nye relationer.

”Nogle skoler håndterer det ved at lade en enkelt lærer følge med eleverne op i næste afdeling. På andre skoler følger nogle af de lærere der skal overtage eleverne i næste afdeling, eleverne i undervisningen på det foregående trin inden skoleåret starter. De er nede ”og hente” eleverne,” fortæller Gitte Grønkær Andersen.

Hvad gør vi når eleven skal videre i næste afdeling?

Interviewene fra undersøgelsen viser at nogle lærere foretrækker en overlevering hvor de ikke får for meget at vide om eleven inden de møder dem. De vil hellere selv danne sig et indtryk og ”starte på en frisk”, for at undgå at komme til at sætte eleverne i bås på forhånd.

Flere skoler er dog samtidig opmærksomme på at man kan risikere at tabe nogle elever i overleveringen hvis man slet ikke videregiver informationer til de nye lærere. Derfor har man flere steder aftalt en fast praksis for hvordan lærerne overleverer klasserne. Gitte Grønkær Andersen:

”Vi ser i undersøgelsen at skolerne overleverer klasserne på forskellige måder. Nogle har en fast procedure for at klasselærere eller faglærerne fra gamle og nye afdelinger mødes for at tale om de enkelte elevers faglige og sociale styrker og svagheder. Andre steder mødes det gamle og nye klasseteam”

Eksempel på overlevering

Erfaringerne fra EVA’s undersøgelse viser at en måde at sikre at den relevante viden om eleven fagligt og socialt ikke går tabt mellem afdelingerne – uden at det går ud over muligheden for at eleven kan ”starte forfra” – er at man aftaler hvad der skal gives videre, og hvad der ikke skal. Samtidig med at skolen sørger for at de rette rammer er til stede for at læreren rent faktisk mødes. En af skolerne som har været med i EVA’s undersøgelse, har gode erfaringer med faste rammer for overleveringen.

”Skolen arbejder efter konkrete retningslinjer som er beskrevet i kommunens fælles værdigrundlag der er udarbejdet for at sikre sammenhæng i institutions- og skoleforløb for børn og unge mellem 0-18 år,” fortæller Gitte Grønkær Andersen.

Pjecen beskriver blandt andet hvilket værdigrundlaget for samtlige overgange i barnets forløb, fra dagtilbud til skole, fra indskoling over mellemtrin over udskoling og fra grundskole til ungdomsuddannelse.