Case-eksamen eksamineret

Case-eksamen på det merkantile grundforløb er en praksinær eksamen der tager udgangspunkt i en case-historie der beskriver en virksomhed fra den virkelige verden. Formålet med eksamensformen er at teste elevens kompetencer i forhold til en praksis der er relevant for elevens uddannelse. Når lærere, elever og censorer bakker op om case-eksamen, er det er især rammerne for eksamensformen der spiller en vigtig rolle. Eleverne kan overskue eksamensforberedelsen da case-eksamenen kun indeholder et begrænset antal opgaver, og da eleverne har en arbejdsdag til rådighed på skolen til at forberede opgaveløsningen inden eksaminationen. Og samlet set vurderer lærerne at eleverne opnår en høj grad af læring under deres forberedelse.

Kompetencemål med praksisnærhed

Som udgangspunkt lægger eksamensformen vægt på at der er en direkte sammenhæng mellem case-eksamen og merkantil praksis, fx hverdagen i en virksomhed. Men det er det enkelte fags kompetencemål der bestemmer hvad eksamen skal vise om elevens kundskaber. Kompetencemålene giver dog et stort rum for fortolkning, samtidig med at det ikke er tydeligt beskrevet hvordan disse kompetencemål for fagene skal inddrage merkantil praksis.

Det giver uklarheder, og de enkelte fag og faglærere lægger forskellige fortolkninger af praksis ned over eksaminationerne. Der er dermed behov for at kompetencemålene tager afsæt i en defineret praksis-dimension de enkelte fag. Fx kan kompetencemål i grundfaget engelsk beskrive hvilken vægt en merkantil praksis-dimension skal have i forhold til de sproglige og almene dimensioner.

Det er vigtigt at den praksis-dimension som case-eksamenen tager udgangspunkt i, er den praksis som de merkantile uddannelser peger hen imod. På denne måde kan case-eksamensformen være en relevant praksisnær ramme som uddannelsens kompetencemål bliver afprøvet inden for.

Tydeligt hvordan virksomhed og case-historie spiller ind i eksamen

Ideelt set skal den enkelte eksamen udspille sig inden for den ramme som case-virksomheden sætter: Den opgave som eleven får stillet i det enkelte fag, skal relatere sig til virksomheden, og eleven skal inddrage den i sin eksamen. Men også her har lærerne forskellige forståelser – og ikke mindst forskellige forventninger til hvordan virksomheden og case-historien skal bruges i eksamenssituationen.

På den ene side ser de fleste interviewede lærere det som en fordel at eleverne bliver motiveret til at relatere deres faglige viden til en specifik virksomhed, og at virksomheden er beskrevet i en case-historie. Lærerne fremhæver at det er positivt at eleverne kender virksomheden forud for eksamenen – at den derfor umiddelbart ”siger dem noget”.

Men mange lærere vurderer alligevel at de ikke bruger case-historien særligt meget. Nogle lærere og censorer siger at virksomheden og case-historien først og fremmest er en inspirationskilde og ikke et bundet oplæg til eksamen. Andre vurderer at de bliver nødt til at udarbejde ”kunstige opgaver” opgaver til case-eksamen for at relatere dem til virksomheden og case-historien. Et af problemerne med at inddrage virksomheden og case-historien er at de forskellige fag har forskellige opfattelser af hvilken type virksomhed kan være et egnet, og hvad en god case-historie skal rumme for at den kan knyttes til faget.

Uanset forskellighederne er det vigtigt at case-historien bliver brugt konkret i case-eksamen og bliver udgangspunkt for elevernes besvarelse af case-opgaven i de enkelte fag. Case-historien er nemlig netop et af de elementer der kan være med til at understøtte den særlige merkantile dimension af det enkelte grundfag. Det fordrer at formålet med case-eksamen bliver mere præcist beskrevet i de enkelte fag, og at vejledningen til case-eksamen mere klart beskriver formålet med case-historien, og på hvilke måder den skal inddrages i eksaminationen af eleverne.

Brugbare elev-produkter

Der er også brug for at videreudvikle formålet når det drejer sig om det produkt som eleverne udarbejder mens de i løbet af en arbejdsdag på skolen forbereder sig til case-eksamenen. Som det foregår nu, skal eleverne aflevere et dokument, en eksamensplan, der beskriver hvordan de forventer at præsentere deres besvarelser, og hvilke hjælpemidler de har brug for, fx en projektor til en PowerPoint-præsentation.

Eksamensplanen er tænkt som et værktøj til eleverne i forberedelsen, men i dag fungerer den blot som en adgangsbillet til eksamen og bliver for det meste ikke brugt hverken af eleven, læreren eller censoren under eksaminationen.

Mange lærere vurderer at det er gavnligt med et krav om at den enkelte elev skal udarbejde et skriftligt produkt på case-arbejdsdagen. Men samtidig er det vigtigt at det eleverne udarbejder i løbet af forberedelsen, spiller en konkret rolle i eksaminationen. Produktet som eleverne skal forberede, kan altså udvikles så elev og lærer kan bruge det aktivt når de gennemfører eksamen.

Baggrund for undersøgelsen

Det er Undervisningsministeriet der har bedt EVA kigge på case-eksamen på det merkantile grundforløb. Grundfagene på det merkantile grundforløb inden for de erhvervsfaglige uddannelser er siden august 2006 blevet afsluttet med en såkaldt case-eksamen, og evalueringen har som ærinde at pege på styrker og forbedringsmuligheder ved den nye eksamensform.

I evalueringen har vi lagt særlig vægt på at:

• Den praksisnære dimension skal være tydelig og kendt for de lærere der fører elever til eksamen, eller fungerer som censorer ved eksamen.
• Case-opgaven skal give mulighed for at bringe kompetencemålene for grundfaget i spil under eksaminationen.
• Eleverne er bekendt med de krav og kriterier lærerne har for fremlæggelse og fremlæggelsesformer under eksaminationen.
• Eleverne har den fornødne tid til at forberede case-opgaven på et niveau der stemmer overens med lærers og censors krav og med grundlaget for bedømmelsen af eleven til eksamen.

Evalueringen bygger på:

• interview med hhv. lærere og elever
• observationer af eksamen
• en workshop med censorer for case-eksamen.

Læs mere

Rapporten i sin helhed rummer flere pointer – læs mere fra projektsiden.