Elevplanen skal også være lærernes arbejdsredskab
Hovedkonklusionerne i EVA’s rapport Arbejdet med elevplaner som er offentliggjort 16. december 2008, understreger at der på samme tid er masser af positive erfaringer og store udfordringer i arbejdet med de tidligere så omdiskuterede elevplaner. Undersøgelsen har set på hvilken betydning elevplanerne har for lærernes undervisningspraksis, og hvad elevplanerne betyder for den enkelte elevs motivation og for skole-hjem-samarbejdet.
Op af skuffen – ind i undervisningen
Undersøgelsen viser at 58 % af folkeskolens lærere er positive over for elevplaner, mens 23 % er mere eller mindre negative, og 19 % har svaret at deres holdning hverken er positiv eller negativ. Der er flere grunde til at en stor del af lærerne bakker op om elevplanerne, forklarer Gitte Grønkær Andersen der er projektleder for undersøgelsen: ”Nogle lærere mener at elevplanen giver en god struktur i skole-hjem-samtalen, og andre fremhæver at den skriftlige form forpligter og synliggør aftaler fx om hvordan lærere og forældre hver især skal støtte eleven.”
Kun få lærere bruger dog elevplanerne når de planlægger deres undervisning, og når de i løbet af året følger og evaluerer hvordan det går den enkelte elev. Elevplanens formål om at styrke undervisningsdifferentieringen og den løbende evaluering af eleven er dermed endnu ikke opfyldt, og formålet kan kun indfris ved at elevplanerne kommer op af skuffen når lærerne i det daglige planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen og elevernes udbytte.
Redskab til at differentiere undervisningen
Gitte Grønkær Andersen uddyber: ”Det er vigtigt at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs behov så eleverne får det bedst mulige udbytte af undervisningen. Differentieret undervisning har været et krav i lovgivningen siden 1993, og elevplanerne kan være et redskab til at styrke det. Men det kræver at elevplanen passer ind i skolens egen praksis så den fungerer sammen med lærernes andre redskaber til at tilrettelægge og planlægge undervisningen, fx årsplanerne.”
”Samtidig ser vi at lærerne endnu ikke særligt ofte bruger elevplanen til løbende evaluering igennem skoleåret. Den fungerer som redskab til en punktvis opsamling en eller to gange om året i forbindelse med skole-hjem-samtaler – hvilket da også er kravet i bekendtgørelsen om elevplaner. Men hvis elevplanerne skal fungere som redskab til reel løbende evaluering i det daglige, kræver det at de har en form som lærerne kan bruge i den sammenhæng. Der foregår en masse udviklingsarbejde lokalt på skolerne, og i den forbindelse kan skolerne sætte fokus på at elevplanens udformning i højere grad bliver lærernes eget evalueringsredskab i løbet af året – så lærerne fx bruger elevplaner til at skrive deres løbende iagttagelser ind. Elevplanen skal altså passe ind i den enkelte skoles måde at evaluere, inddrage elever og samarbejde om undervisningen på,” understreger hun.
Pædagogisk sparring fra ledelsen er vigtig
Undersøgelsen svarer på hvilke faktorer der spiller ind på lærernes holdning til elevplaner, og den har afprøvet nogle hypoteser om hvad der spiller ind på lærernes holdning.
”Undersøgelsen peger på en række interessante sammenhænge. Fx har det positiv betydning for lærernes holdning hvis skoleledelsen har givet pædagogisk sparring i arbejdet med elevplaner, og hvis lærerne i team har sparret med hinanden om hvordan de udfylder elevplaner,” siger Gitte Grønkær Andersen.
Hun fortsætter: ”Vi kan også se at de lærere der har erfaring med at arbejde med logbøger og med specialundervisning, er mere positive overfor elevplanerne.”
”Til gengæld viser undersøgelsen at det har en negativ betydning for lærernes holdning til elevplaner hvis elevplanen kun indeholder afkrydsninger, og hvis læreren ikke ved om der er faste aftaler for hvordan man på skolen organiserer arbejdet med elevplaner. Lærerne efterspørger klare retningslinjer på skolen og i øvrigt en ensartet skabelon at arbejde med – bl.a. af hensyn til forældrene, men også fordi en vis ensartethed i planerne på den enkelte skole kan være nødvendig når flere lærere skal skrive i den samme elevplan.”
”Og så har det trods den tidligere debat om tildeling af ekstra tid til at udarbejde elevplaner, ingen betydning for lærernes holdning til elevplaner om de har fået ekstra tid ud over den almindelige forberedelsestid til arbejdet med elevplaner,” tilføjer Gitte Grønkær Andersen.
Mål motiverer elever
Undersøgelsen viser at størstedelen af lærerne inddrager eleverne i arbejdet med elevplaner når det gælder mål og fremadrettede planer for at indfri målene – fx gennem elevsamtaler eller ved at eleven selv udfylder en del af elevplanen. 30 % af lærerne inddrager dog slet ikke eleverne. Men inddragelsen er vigtig for det motiverer nemlig eleverne når den enkelte elev er med til at fastsætte egne mål i elevplanen.
”I interviewene med eleverne stod det klart at de er glade for at få konkrete mål at arbejde efter, og det bliver især meningsfuldt for dem når de selv er med til at sætte målene. Individuelle mål og evaluering på skrift gør også at de har nemmere ved selv at se en udvikling i hvordan det går. Eleverne er derfor glade for at få evalueringen på skrift og efterspørger simpelthen konkrete mål og aftaler om hvordan de kan arbejde hen mod målene,” fortæller Gitte Grønkær Andersen.
Fx fortæller en 9.-klasseselev om at læreren holder dem på sporet af deres mål: ”[…] Hun tog fat i mig i timen og sagde at det jo var det her jeg havde skrevet i elevplanen at jeg godt ville.” Mens en anden elev siger at: ”[…] elevplanerne er gode fordi man får viljestyrken til at blive bedre til det man ikke er så god til. Man laver aftaler med sig selv om hvordan man gerne vil have det.”
God basis for dialog i skole-hjem-samarbejdet
85 % af forældrene mener – i lighed med 63 % lærerne – at elevplaner styrker skole-hjem-samarbejdet. Generelt vurderer forældrene at de i kraft af elevplanerne bliver inddraget i deres barns skolegang og får bedre indblik i hvad barnet skal arbejde med, og hvad de kan gøre for at hjælpe – fx at læse ti minutter med barnet med hver dag. Og forældre ønsker ofte endnu mere fokus på hvad de kan støtte eleven i. De fleste forældre har også talt med deres barn om elevplanen og værdsætter at elevplanen er anledning til at de får talt om hvordan det går i skolen.
Mange formål er samlet set en stor udfordring
Samlet set er det en udfordring for skolerne at elevplanen som redskab har flere forskellige formål:
”Vi kan se at det at elevplanen har forskellige formål og dermed forskellige målgrupper, er en udfordring. Der kan nemt opstå et dilemma når elevplanen både er formidlet information til forældrene, et stykke tekst som eleven skal kunne genkende sig selv, og et redskab og et dokument som lærerne skal kunne føje pædagogisk faglige overvejelser ind i,” afslutter Gitte Grønkær Andersen.
Fakta
Om elevplaner
Elevplanen er sat i verden med tre hovedformål. De skal:
- styrke samarbejdet mellem skole og hjem, bl.a. ved at give forældre information om hvordan eleven klarer sig i skolen, og ved at kvalificere skolens og forældrenes snak om hvordan de fremover kan støtte eleven.
- styrke lærernes grundlag for at tilrettelægge undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger.
- styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen.
Elevplanen skal indeholde lærernes evaluering af hvordan eleven løbende klarer sig i skolen, den skal indeholde resultaterne af de test som eleven skal gennemføre i udvalgte fag, og så skal den indeholde planer for hvordan forældre og lærere vil følge op på resultaterne, dvs. hvor og hvordan de skal støtte eleven til at forbedre sig.
Tal fra spørgeskemaundersøgelser
- 70 % af elevplanerne indeholder altid individuelle beskrivelser, og 43 % rummer altid afkrydsning i skemaer.
- 42 % af lærerne opstiller individuelle mål for eleverne.
- 54 % af alle elevplaner dækker altid alle fag.
- På 60 % af skolerne udleveres elevplanen til forældrene 1 gang om året, mens 39 % udleverer elevplanen 2 gange om året.
- 63 % af lærerne og 85 % af forældrene mener at elevplanerne har positiv betydning for skole-hjem-samarbejdet.
Undersøgelsens design og metode
Undersøgelsen belyser arbejdet med elevplaner ud fra kommunernes, skoleledernes,
lærernes, elevernes og forældrenes perspektiver. Den består af:
- Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner
- Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt lærere
- Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt forældre
- Casestudier på seks skoler (herunder interview med kommune, skoleledelse, lærere, forældre og elever).
