Lærere skal sætte ord på arbejdet med elevernes alsidige udvikling

"Vi arbejder jo med det hele tiden.” Sådan lyder det fra en af de lærere Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har talt med i forbindelse med undersøgelsen af folkeskolens arbejde med alsidig udvikling. Et begreb der har stået centralt i folkeskolelovens paragraf 1 de sidste 30 år, men som man nu for første gang har undersøgt hvad egentlig betyder for de lærere, der skal arbejde med det til hverdag.

Lærere, ledere og kommunale repræsentanter fra seks skoler har deltaget i

undersøgelsen som er bestilt af Formandskabet for Skolerådet, og som konkluderer at arbejdet med den alsidige udvikling – altså det der i faghæftet beskrives som ”summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt” - er en central og naturlig del af skolens virke. Men samtidig er der en uklarhed om begrebet. Man har svært ved at sætte ord på hvad det reelt betyder i den pædagogiske hverdag, konstaterer Mia Lange der sammen med evalueringskonsulent Marianne Buhl Hornskov står bag undersøgelsen.

Uklarhed om betydningen af alsidig udvikling

Undersøgelsen viser at når lærerne skal sætte ord på hvad alsidig udvikling betyder, anvender de et diffust sprogbrug.

”Når vi har spurgt lærerne om deres arbejde med alsidig udvikling, bruger de ord som at de arbejder med ”det hele barn”, og eleverne skal ”finde sig selv.” Det er diffuse begreber der er svære at omsætte til pædagogisk praksis,” fortæller evalueringskonsulent Marianne Hornskov og peger på at lærerne ofte henviser til deres egen lærerpersonlighed når de bliver bedt om at komme med en nærmere beskrivelse af arbejdet med alsidig udvikling.

Diskussionen stopper ved læreres personlighed

”Diskussionen stopper ofte ved: ”Jeg gør sådan med mine elever fordi jeg er den person jeg er.” Problemet er at hvis arbejdet er så tæt knyttet til den enkelte lærers personlighed, risikerer det at basere sig på den enkeltes fornemmelse for hvad der virker. Det gør det svært at få en professionel drøftelse af hvad man gør, at få de erfaringer man har i teamet eller på skolen i spil, og få sat ord på hvordan man kan udnytte hinandens erfaringer og blive klogere på praksis,” forklarer Marianne Hornskov og Mia Lange supplerer:

”Risikoen ved at lade det være op til den enkelte er at man kan komme til at modarbejde hinanden eller måske endda modarbejde sig selv. Det kan være man har en adfærd der peger i den modsatte retning af de intentioner man har. Og det er under alle omstændigheder svært at sætte mål op for hvilken retning man gerne vil gå i.”

Fokus på faglighed eller alsidig udvikling?

Et dilemma lærerne giver udtryk for at stå i, er at de på den ene side oplever at elevernes tilegnelse af ”bløde kompetencer” er en forudsætning for at de kan lære de mere ”hårde” faglige ting. På den anden side kan de somme tider ikke nå at varetage ”det bløde” fordi der bliver stillet så skarpe og specifikke krav til deres faglige performance, fortæller Marianne Hornskov:

”Det er jo de faglige prøver man bliver målt på. Og lærere der fører elever til prøver fx, oplever at de ikke har tid til at arbejde med almene kompetencer som fx samarbejdsevner eller formidling, samtidig med at de jo ved det er en vigtig del af det man bliver bedømt på til prøven.”

Skolelederne må på banen

En diskussion af hvad man i de hele taget forstår ved faglighed og alsidig udvikling, og hvordan begreberne i praksis spiller sammen, kan hjælpe den enkelte lærer og det enkelte team i undervisningssituationen, vurderer undersøgelsen. Og det er i høj grad skoleledernes ansvar at sætte diskussionen på dagsordenen, lyder det fra evalueringskonsulenterne.

”Lederne skal på banen som tovholdere. De skal stille de frække spørgsmål og sætte rammerne for den pædagogiske debat. Og det er en debat som skal foregå løbende, i pædagogisk råd, i de enkelte teams og i skolens afdelinger. Det er ikke nok at man har et papir man hiver frem og nikker til en gang om året. Man skal finde ud af hvad det betyder for skolen at arbejde med alsidig udvikling, hvordan man gør det, hvad man gerne vil opnå. Og så skal man altså løbende vurdere om, det er det rigtige man gør. Om det man gør virker,” siger Marianne Hornskov og Mia Lange slutter af:

”Alle behøver ikke at arbejde med tingene på samme måde. Men man skal diskutere processen - hvad det vil sige at arbejde med alsidig udvikling hos os - så man er sikker på at der er en klar sammenhæng mellem det man oplever man gør, og det man rent faktisk gør.”

Spørgsmål til refleksion

• Hvordan forstår I begrebet alsidig udvikling på jeres skole?
• Hvordan ser I sammenhængen mellem begreberne faglighed og alsidig udvikling?
• Og hvilke mål opstiller I for alsidig udvikling på de forskellige trin?

Disse og flere spørgsmål kan du bruge som udgangspunkt for en kvalificeret debat på jeres skole. Find dem i rapporten her

Fakta om alsidig udvikling i folkeskolen

Folkeskolelovens formulering, § 1, stk. 1: 
Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Faghæfte om alsidig udvikling

I 2003 udsendte Undervisningsministeriet som led i indførelsen af Fælles Mål faghæfte nr. 24 om elevens alsidige personlige udvikling. Af faghæftet fremgår det bl.a. at elevens alsidige udvikling må ses ”som summen af det der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt - i frikvarteret, i svømmehallen, på skolebiblioteket, i kantinen og på naturskolen”.

Nyt faghæfte på vej

Undervisningsministeriet er som led i udviklingen af Fælles Mål 2009 i gang med at udarbejde et revideret faghæfte om elevens alsidige udvikling.