Lærere: Undervisningsmidlet skal appellere til eleverne
Og hvordan gør de så, lærerne i folkeskolen, når de skal vurdere og udvælge undervisningsmidler? En ny undersøgelse fra EVA peger på at lærerne i høj grad fokuserer på om og hvordan undervisningsmidlet vil fungere i praksis – altså om det vil appellere til netop deres elever, og om det passer ind i den konkrete undervisningssituation. De ser også på om undervisningsmidlet kan leve op til de krav der er formuleret i Fælles Mål og på hvilke undervisningsmidler der er tilgængelige for dem. Så langt, så godt.
Mangler kompetencer og organisatoriske rammer
Men når lærerne skal vurdere et undervisningsmiddels didaktiske kvalitet, fx i forhold til det syn på læring der ligger til grund for deres undervisning, undervisningsmidlets fagsyn og dets metoder, så kommer mange lærere til kort. I nogle tilfælde fordi de ikke har de kompetencer der skal til, og i andre tilfælde fordi skolerne ikke har organisatoriske rammer der kan støtte lærernes vurdering af undervisningsmidler.
Rikke Steensig, der har været projektleder på undersøgelsen, uddyber:
”Man kan sige at lærernes vurdering af bøger, film, internetsider osv. som undervisningsmidler mest foregår gennem deres praksis. Og det er uhensigtsmæssigt. For når læreren har mindre fokus på et undervisningsmiddels fagfaglige og fagdidaktiske kvalitet, så kan det betyde at lærerne først når de står i den konkrete planlægnings- eller undervisningssituation, opdager at et undervisningsmiddel er af for dårlig kvalitet eller ikke lever op til formålet med undervisningen”
”Man prøver det af, så ved man om det virker”
Både lærere og ledere i EVA’s undersøgelse har bidraget til rapportens vurdering af at arbejdet med at vurdere undervisningsmidler kan blive mere langsigtet og systematisk.
Som en lærer i undersøgelsen siger om vurdering af undervisningsmidler:
”Man prøver det af, så ved man om det virker”.
Og en skoleleder: ”Der er langt endnu til en kritisk vurdering af undervisningsmidler. Lærerne ønsker de undervisningsmidler de plejer at bruge. Kritisk vurdering af undervisningsmidler er et udviklingspunkt”.
Undersøgelsen peger på at lærerne især opbygger kompetencer til at vurdere undervisningsmidler gennem anvendelsen af dem, og det kan fx gøre det svært for nyuddannede lærere der endnu ikke har opbygget erfaring med at anvende forskellige undervisningsmidler.
Lærerne bør samle systematisk op
”Her bliver det særlig vigtigt at lærerne systematisk samler op på anvendelsen af forskellige undervisningsmidler og på hvad der virkede og ikke virkede i undervisningssituationen”, siger Rikke Steensig.
For at styrke lærernes faglige og didaktiske vurdering af undervisningsmidler er der flere ting skolerne kan tage fat på, vurderes det i EVA-rapporten.
”For det første kan skolerne sikre at lærerne har kompetencer til at vurdere kvaliteten af et givent undervisningsmiddel, fx gennem efteruddannelse. Og for det andet kan skolen skabe nogle gode rammer for at vælge undervisningsmidler - fx fora hvor lærerne samarbejder om at vurdere, vælge og samle op på brugen af undervisningsmidler”, forklarer Rikke Steensig.
Kompetencer og rammer hænger sammen
Meget tyder på at de to ting, nemlig skolens organisering af samarbejde om undervisningsmidler på den ene side og lærernes kompetencer til at vurdere undervisningsmidler på den anden side, hænger sammen.
Rikke Steensig: ”For at lærerne kan opbygge kompetencer til at vurdere undervisningsmidler, eller bygge videre på de kompetencer de allerede har på feltet, er det vigtigt at de systematisk følger op hvordan det så går med de undervisningsmidler de har brugt. Virkede de, hvordan virkede de, hvorfor eller hvorfor ikke? Og det er her skolen skal stille nogle rammer til rådighed, så det fx i højere grad bliver reglen at alle faggrupper samarbejder om at vælge og bruge de bedste undervisningsmidler – snarere end en indsats der er båret af grupper eller enkeltpersoner der har en særlig interesse i det”.
Vælger bøger frem for it
Når lærerne konkret står over for at skulle vælge undervisningsmidler, falder deres valg først og fremmest på bøger - og kun i nogen grad på it-baserede undervisningsmidler.
86 % af skolelederne i undersøgelsen tilkendegiver at undervisningsmidler i bogform i høj grad bruges på deres skole, mens kun 23 % og 17 % svarer at der i høj grad bruges hhv. internetbaserede og softwarebaserede undervisningsmidler
Ledere og lærere ønsker mere brug af it
Men både skoleledere og lærere ønsker en bedre balance mellem bøger og it-baserede undervisningsmidler.
”Vores spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere viser fx at 33 % af skolelederne ønsker at deres skole i højere grad bruger softwarebaserede undervisningsmidler, og 50 % ønsker mere brug af internetbaserede undervisningsmidler”, oplyser Rikke Steensig.
Når lærere og skoleledere i højere grad ønsker at bruge it i undervisningen, er det fordi it er særlig godt til at understøtte undervisningsdifferentiering og til at sikre at undervisningen er fagligt opdateret og aktuel for eleverne. Og det er ting som både lærere, elever og skoleledere i undersøgelsen lægger stor vægt på. Samtidig peger lærerne på at brugen af it giver dem en større fleksibilitet til at tilpasse undervisningen til elevgruppen og til den konkrete undervisningssituation.
Når lærerne alligevel kun i nogen grad anvender it i undervisningen, skyldes det dels at adgangen til velfungerende computere og internet er mangelfuld på flere af de deltagende skoler, dels at nogle lærere synes de mangler kompetencer til at få det fulde udbytte af it i undervisningen.
Rapporten ”Undervisningsmidler i folkeskolen” kan downloades her.
