Hvor går de hen efter 9. klasse?
10. klasse er et tilbud der retter sig mod elever som har behov for ”yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg”. Sådan lyder de regler for 10. klasse som trådte i kraft i 2008, og som også indførte obligatorisk brobygning til ungdomsuddannelserne og nye tilbudsfag med uddannelses- og erhvervsafklarende elementer som fx ”sundhed og sociale forhold”, ”byggeværksted” og ”iværksætter”.
Cirka 49 % af alle 9.-klasse-elever fortsætter i et 10.-klasse-tilbud (2010). Men gruppen der tager 10. klasse, er meget bredt sammensat, og der viser sig et særligt mønster når man ser på hvem der vælger 10. klasse i folkeskolen, og hvem der vælger at tage 10. klasse på en efterskole.
Himmelvid forskel
Evalueringskonsulent Kristine Bang Nielsen, som står bag undersøgelsen af 10.-klasse-elever, forklarer:
”Der er himmelvid forskel på de 10.-klasse-elever som efterskolerne tager imod, og de elever som folkeskolens 10. klasse modtager. Det gælder både hvad angår deres baggrund som fx etnisk herkomst og forældrenes uddannelsesniveau, men også når man spørger til deres trivsel i skolen og til hvordan de vurderer deres eget faglige niveau og motivation for at uddanne sig. ”
Elever der vælger 10. klasse på efterskole, har højere karakterer, deres mødre har et højere uddannelsesniveau, og de kommer typisk fra mindre byer end de elever der vælger 10. klasse i folkeskolen.
”Elever der begynder i 10. klasse på efterskole, ser på mange måder ud at til at være noget mere uddannelsesparate end de elever der tager 10. klasse i folkeskolen. De er fx mere afklarede om deres valg, og de vurderer selv deres faglige kompetencer væsentlig højere end de elever der vælger folkeskolen ,” uddyber Kristine Bang Nielsen, og understreger at begge grupper kan have gavn af et 10. klasse-tilbud.
”Men man skal være opmærksom på at folkeskolen og efterskolerne står over for temmelig forskellige opgaver i arbejdet med at gøre så forskellige elevgrupper parate til at tage en ungdomsuddannelse, ” tilføjer hun.
Profilbeskrivelser for de to grupper 10.-klasse-elever står sidst i denne artikel.
Erhvervsuddannelse efter 9. klasse – et fravalg af folkeskolen?
I undersøgelsen har EVA spurgt elever i 9. klasse om deres fremtidsplaner og har derfor også fået oplysninger om de elever som vælger at gå direkte fra 9. klasse og videre på en ungdomsuddannelse.
”Vi kan se at knap 10 % af 9.-klasse-eleverne vælger at springe direkte til en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, og det ser ud til at de bl.a. gør det fordi de er trætte af folkeskolen. Eleverne i denne gruppe ligner på mange måder målgruppen for 10. klasse – fx er deres karakterer i dansk og matematik lavere end de øvrige elevgruppers, og de betragter sig selv som fagligt svage. Men samtidig er de så trætte af folkeskolen at det er oplagt for dem at søge et andet sted hen,” vurderer Kristine Bang Nielsen.
Erhvervsuddannelserne oplever et stort frafald blandt eleverne, og Kristine Bang Nielsen peger på at elevernes motivation for at starte på en erhvervsuddannelse kan være med til at forklare det store frafald.
”Det ser ud til at mange af de elever der vælger at starte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, mere gør det som et fravalg af skolen end fordi de egentlig er klar til det. Måske mangler der i virkeligheden nogle tilbud til de her elever. Umiddelbart peger vores oplysninger om denne gruppe af elever i retning af at de kunne have gavn af nogle andre tilbud i udskolingen – fx en erhvervsklasse eller lignende. Meget tyder i hvert fald på at de har brug for noget som ikke umiddelbart ligner den almindelig skolegang, men som alligevel kan styrke deres faglighed og dermed hjælpe dem til en mere succesfuld overgang til fx en erhvervsuddannelse.”
Læs rapporten om 10. klasse her.
Herfra kan du downloade rapporten om 10. klasse.
Del af 10. klasse-evaluering
Undersøgelsen af 10. klasse-eleverne er en del af en større evaluering af 10. klasse som EVA er i gang med. Evalueringen, som afsluttes i september 2012, vil bl.a. kunne svare på hvilken betydning de forskellige typer af 10. klasser har for om eleverne efterfølgende starter på en ungdomsuddannelse.
Profil af elever der vælger 10. klasse i folkeskolen
- 10. klasse i folkeskolen vælges især af unge fra større byområder.
- Unge med ikke-vestlig baggrund vælger oftere 10. klasse i folkeskole end 10. klasse på efterskole.
- Størstedelen kommer fra hjem hvor grundskolen eller en erhvervsuddannelse er længste uddannelse.
- Deres karaktergennemsnit i dansk og matematik er lavere end gennemsnittet.
- De vurderer at deres faglige kompetencer er forholdsvis begrænsede.
- Mange vurderer at de har svært ved at følge med i undervisningen og ikke deltager aktivt i timerne.
- 1/3 kan lide at gå i skole, og 12 % synes at undervisningen er spændende.
- I 2010 valgte ca. 27 % af 9.-klasse-eleverne at tage 10. klasse i folkeskolen.
Profil af elever der vælger 10. klasse på efterskole
- 10. klasse på efterskole vælges især af unge fra mindre byer.
- Især etnisk danske unge vælger efterskolen. Unge med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenteret på efterskolerne.
- Størstedelen kommer fra hjem hvor længste uddannelse er en erhvervsuddannelse eller en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
- Deres karakterer i dansk og matematik er højere end gennemsnittet.
- De vurderer deres faglige kompetencer som rimeligt gode.
- Knap halvdelen kan lide at gå i skole, mens 14 % synes at undervisningen er spændende.
- I 2010 valgte godt 22 % af 9.-klasse-eleverne at tage 10. klasse på en efterskole.
