Vil være kendt for mere end papirarbejde
Solstrålehistorien om den canadiske skolesucces er efterhånden velkendt. På under ti år fik delstaten Ontario vendt dårlige elevresultater til en top 5-placering i PISA – også i PISA etnisk.
Armadale Public School er en af de skoler i Ontario der de seneste fem år har oplevet en forandring i elevernes præstationer i læsning og matematik. Opskriften for skolen er et tæt samarbejde mellem skoleledelsen og lærerne – og mellem skolelederne og deres kolleger i distriktet.
Jill Maar er skoleinspektør for den 728 elever store skole med en stab på 68. Da hun startede på skolen i 2008, havde eleverne et lavt niveau i matematik og læsning, men allerede efter tolv måneder ændrede elevernes resultater sig meget. Vejen dertil, fortæller, startede med at hun sammen med lærerne afdækkede hvad de havde brug for, for at kunne gøre deres job godt. Lærerne efterlyste ressourcer til at arbejde sammen og adgang til vidensbaserede metoder. Sammen med lærerne lagde ledelsen en strategi, satte mål for læringen og formulerede succeskriterier. Jill Maar valgte desuden at være meget stærkt og synligt til stede som leder.
”Observationerne af undervisningen er en af mine metoder som leder til at hjælpe lærerne med at leve op til vores fælles mål – ligesom jeg skal hjælpe dem med hvad læseplanerne indeholder. Når jeg er med i undervisningen, er jeg med til at sikre at vi når vores mål,” siger Jill Maar.
Evaluerer ikke undervisningen
Jill Maar og hendes viceinspektør Theresa Evans dropper forbi undervisningen i de forskellige klasser mellem en halv til to en halv time hver dag. Her observerer de undervisningen, interagerer med eleverne og giver eventuelt lærerne feedback bagefter. De opholder sig ikke så længe i hvert klasserum, bare nok tid til at de kan se hvad der foregår. Metoden, som også er kendt som ”literacy walkthroughs”, besluttede skolen sig for efter Jill Maar var ankommet til Armadale.
Og den har givet gode resultater fordi den skaber en god sammenhæng mellem ledelsen og undervisningen på skolen, fortæller Jill Maar. Det sker blandt andet fordi lederne ikke er der for at evaluere undervisningen, men for at coache lærerne og på at være med-lærere:
”Inden vi går ind til undervisningen, har vi sat os for hvad vi kigger efter, og det vi ser, kan danne basis for en coachingsamtale med lærerne, eller en samtale hvor vi hjælper dem med at omdirigere undervisningen, så den passer til læringsmålene for eleverne.”
Positive reaktioner
Både elever og lærere reagerer positivt på ledernes tilstedeværelse, vurderer Jill Maar. Da de skulle indføre deres ”walkthroughs”, valgte de at starte med de lærere der i forvejen sagde ”kom, kom”! Det gav de andre lyst til også at prøve. De hurtige sessioner i hver klasse giver læreren en mere smidig adgang til at tale med lederne. Det der kunne have udviklet sig til en længere samtale på 45 minutter, kan måske vendes på 2 minutter.
”Lærerne ser os som en støtte fordi vi tydeligt deler ansvaret for elevernes præstationer med lærerne. Jeg tror også det er derfor flere og flere skoler i Ontario bruger metoden: Lederne vil gerne være med til at ændre tingene og være mere aktive end bare som superviserer. Det er klart det tager tid, men jeg vil gerne være kendt for mere end bare mit papirarbejde,” siger Jill Maar.
Elevens job er at lære
Metoden sender også et godt signal til eleverne. Ledelsens tilstedeværelse og de spørgsmål de stiller eleverne – hvad lærer du, hvordan går det, hvordan ved du det, og hvad kan du gøre for at blive bedre? – betyder at eleverne får mere respekt for undervisningen.
”Jeg tror det hjælper eleverne til at forstå at deres job handler om at lære – og selvfølgelig bidrage til sammenholdet,” siger Jill Maar.
Armadale Public School har ikke kun åbnet dørene på deres egen skole, men også på tværs i regionen. Skolen er med i et netværk med seks skoler hvor ledelserne mødes jævnligt for at dele erfaringer, give feedback, inspirere hinanden osv. Lederne observerer også undervisningen på hinandens skoler.
”Vi fokuserer på bestemte temaer, og tager det vi har drøftet, med tilbage til vores egen skole. Vi opbygger et tillidsforhold hvor vi godt tør dele resultater og erfaringer med hinanden,” fortæller Jill Maar.
Hvad kan Danmark bruge det til?
De canadiske erfaringer med walkthroughs og de tætte netværk med andre skoler er en tendens som vi muligvis kan komme til at se mere af herhjemme, vurderer EVA’s grundskolechef, Katja Munch Thorsen.
Flere af EVA’s undersøgelser viser at danske skolelærere ofte meget gerne vil have mere hjælp og støtte til at udmønte pædagogiske mål og principper. Fx viste EVA’s undersøgelse af undervisningsdifferentiering fra maj 2011 at danske lærere har meget svært ved at udmønte begrebet ”undervisningsdifferentiering”, og at det er svært at tilrettelægge en undervisning der tilgodeser elevernes forskellige styrker godt nok. Lærerne har nok en teoretisk forståelse for begrebet, men de mangler viden om hvordan det omsættes i praksis.
90 % af lærerne tilkendegiver at deres ledere hjælper dem med at undervisningsdifferentiere ved at vise lærerne tillid til at det kan de godt – og dermed er ansvaret i meget høj grad lagt over på lærerne.
”Undervisningsdifferentiering” som begreb behandles ikke samlet på skolen.
En anden EVA-undersøgelse af hvordan det er at være nyuddannet lærer i den danske folkeskole, viste at nyuddannede lærere i meget høj grad efterlyser feedback og sparring fra ledelsen, men samtidig er der 41 % der ikke mener at ledelsen har taget særlig hånd om det.
Danske lærere efterlyser feedback
TALIS-undersøgelsen af arbejdsbetingelserne for danske lærere der underviser i 7. – 10. klasse viste endvidere at danske lærere ligger meget lavt i forhold til øvrige lande, også de skandinaviske, i forhold til hvor ofte lærerne evalueres eller får feedback fra lederne. 69 % af lærerne får feedback eller evaluering mindst en gang om året – 14 % har aldrig fået feedback.
De danske skoledere ligger desuden meget lavt når det gælder ledelse efter mål (næstsidste) eller ledelse med supervision af undervisningen (tredjesidst af alle TALIS-lande). Det seneste OECD-review fra maj 2011 anbefalede Danmark at integrere lærervurderinger i skolens evalueringssystem – og i den forbindelse udgav skolelederforeningen et inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisningen for skoleledere.
”Mange undersøgelser dokumenter at lærerne oplever et ”hul” mht. sparring fra og samarbejde med ledelsen om de overordnede mål for undervisningen. Derfor ville det være vigtigt og velkomment hvis vi i fremtiden oplever at skolelederne i stigende grad involverer sig i undervisningen og sammen med lærerne sætter fælles mål og strategi. De canadiske erfaringer er noget vi sagtens kan lade os inspirere af herhjemme, ” afslutter Katja Munch Thorsen.
Læs mere
Download EVA's undersøgelse af ny lærer herfra.
Download EVA's undersøgelse af undervisningsdifferentiering herfra.
