Specialpædagogik og faglighed hånd i hånd
På Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium har man inden for de seneste år forsøgsvist oprettet særlige gymnasieklasser for unge med Aspergers syndrom.
Fokus på elevernes stærke sider
I en evaluering af forsøgenes første år anbefaler EVA at gymnasierne holder fast i balancen mellem et højt fagligt niveau og de specialpædagogiske tiltag som er nødvendige for at støtte eleverne. Evalueringskonsulent Peter Toft uddyber:
”Der er ingen tvivl om at elever med Aspergers syndrom har brug for særlig støtte og tilrettelæggelse af undervisningen, men vores evaluering peger på at det skal ske på en måde der ikke går på kompromis med fagligheden. Nogle af de forældre som har medvirket i evalueringen, oplever at der tidligere i deres børns skolegang har været for stor vægt på den særlige støtte og for lidt på fagligheden. Man kan sige at der har været for meget fokus på deres børns svagheder og for få udfordringer til deres styrkesider. Evalueringen viser at de to gymnasier har fundet en fin balance som det er vigtigt at holde fast i.”
Specialpædagogik står ikke i vejen for høj faglighed
På Paderup Gymnasium ser pædagogisk leder Helle Boelskifte ingen fare for at miste balancen mellem hensynet til elevernes særlige behov og det faglige niveau:
”Det kan godt være at specialundervisning nogle gange foregår på et lavere niveau end ellers, men sådan er det ikke her. Dels må vi ikke have et lavere niveau fordi det er målet at vores elever skal have en studentereksamen på ordinært niveau, dels er der slet ikke brug for at undervise på et lavere niveau – det er jo fagligt stærke elever vi har med at gøre. Man kan sige at her går de faglige mål og specialpædagogikken hånd i hånd.”
Personer med Asperger har typisk fra normal til høj intelligens. ”Det er derfor ikke fagligheden der er deres problem, men snarere alt det uden om undervisningen der skal være i orden”, forklarer Helle Boelskifte.
Rammer om undervisningen skal være i orden
Også på Høje Taastrup Gymnasium er det rammerne om undervisningen der udgør den største forskel mellem Asperger-klasserne og de almindelige klasser. Ena Ørum Mogensen underviser i dansk og historie i både Asperger-klasser og ordinære klasser:
”Først og fremmest skal der ikke være for mange elever i klassen. 10 elever er grænsen - for vi følger dem tættere end vi gør med andre elever, fx har hver elev en mentor blandt de tilknyttede lærere. I teamet mødes vi hver uge og taler om klassen, om de enkelte elever, hvad har de brug for af støtte i timerne osv. Vi hjælper dem med praktiske ting som at få arkiveret deres noter, vi styrer undervisningen mere, sætter grænser fx for elevers taletid. Det er i høj grad organisatorisk hjælp de har brug for, mens mange af dem faktisk når et højere fagligt niveau end almindelige elever.”
Samme opgaver, anderledes planlægning
På Paderup Gymnasium er planlægningen i forhold til afleveringsopgaver et af de områder hvor der bliver taget hensyn. Helle Sørensen er mor til Erling som går i 2.g:
”Det er en stor hjælp at undervisningen er tilrettelagt sådan at afleveringsopgaverne er bedre fordelt end det ellers er tilfældet i gymnasiet. Her har eleverne fx aldrig fem afleveringsopgaver til samme dag – det er der ikke en eneste af de otte elever i Erlings klasse der ville få gjort. Så mange bolde kan de bare ikke holde i luften af gangen. Opgaverne de skal lave, er de samme som dem andre elever får, det er planlægningen der er anderledes.”
Fysiske rammer og lektiehjælp
Også i andre henseender bliver der taget hensyn til elevernes særlige behov.
Gymnasieelev Dennis Baggers Laursen går i 3.z, en af Asperger-klasserne på Høje Taastrup Gymnasium:
”Vi har fx hver vores egen bås i klassen hvor man kan trække sig tilbage når man skal arbejde individuelt. Og så har vi et lektieværksted hvor man kan få hjælp til at få styr på lektierne. Det er også vigtigt at vi ikke er så mange i klassen – for når man har Aspergers syndrom så er det meget svært at være i store grupper.”
Ambitioner om videreuddannelse
Inden han kom i gymnasiet har Dennis gået på fire forskellige skoler, noget af tiden i specialklasser og på en specialskole. Om sit alternativ til det særlige gymnasieforløb på Høje Taastrup siger han:
”Måske kunne jeg godt have klaret mig igennem et almindeligt gymnasium, men det ville være svært for mig at overskue, jeg bliver let stresset. Og jeg ville få et dårligere resultat.”
Og netop det at få en rigtig studentereksamen med et godt resultat er vigtigt for Dennis – efter gymnasiet har han nemlig planer om at søge ind på linjen Trafik og Transport på DTU.
Overfaglige krav er en udfordring
Netop spørgsmålet om videreuddannelse er centralt i forhold til at vurdere om eleverne får en studentereksamen der er lige så meget værd som den elever i almindelige gymnasieklasser får. Og EVA-rapporten udtrykker tvivl om hvorvidt eleverne bliver i stand til at opfylde de såkaldt overfaglige krav i stx-bekendtgørelsen.
”Vi kan se at eleverne i forsøgene til fulde lever op til de faglige krav i 1.g – de får fine karakterer. Men meget tyder på at de samtidig får svært ved at opfylde de mål som handler om at de skal kunne anvende forskellige studieteknikker og arbejdsformer og fungere i et studiemiljø hvor kravene til fx selvstændighed og samarbejde er centrale”, forklarer EVA’s Peter Toft.
- også for andre end elever med Asperger
Helle Boelskifte fra Paderup Gymnasium medgiver at Asperger-eleverne har det svært med de overfaglige krav. ”Men det er der altså også mange elever i de almindelige klasser der har. Det er bare noget af det der er rigtig svært i gymnasiet. Men vi arbejder meget med det, og det er klart at det vi laver her, er studieforberedelse. Så vi håber og tror at vores elever kan tage en videregående uddannelse efter studentereksamen”, siger hun og understreger at eleverne i Asperger-klasserne, på trods af de vanskeligheder de har tilfælles, er lige så forskellige som elever i almindelige klasser – herunder også hvad angår lyst og evner til at læse videre.
Afsluttende evaluering i 2011
EVA følger gymnasieforsøgene videre og vil i den afsluttende evaluering i 2011 bl.a. beskrive og vurdere elevernes opfyldelse af de overfaglige mål efter 3.g.
