Lærerkollegaens specialviden kan løfte undervisningen
Skal læsevejlederen bruge sin tid på at teste og undervise enkeltelever med læsevanskeligheder eller på at vejlede lærerkolleger i at bruge resultater fra læsetest så undervisningen blive mere målrettet den enkelte elev? Hvilken balance skal der være mellem at AKT-vejlederen tager den enkelte elev ud af klassen, og at AKT’en arbejder med at forebygge mobning og vejlede lærere i at skabe trivsel og gode relationer i klassen?
Der er ikke ét klart på spørgsmålene svar der kan gælde alle skoler – spørgsmålene skal ressourcepersoner og ledere sammen afklare på den enkelte skole. Men generelt skal der mere vejledning af lærerkolleger til, lyder vurderingen i EVA’s undersøgelse om ressourcepersoner i folkeskolen.
Komplicerede sager kræver mere end et frikvarter
Overordnet er ressourcepersonerne sat i verden for at opkvalificere deres kolleger inden for det specifikke felt som de er efteruddannet inden for. Det kan fx være i læsning, i dansk som andetsprog eller i at skabe god adfærd, kontakt og trivsel (AKT) blandt eleverne. Ideen er at ressourcepersonernes specialviden skal forplante sig til skolens øvrige lærere ved at de deler deres erfaringer og omsætter ny viden, fx om læseundervisning, til konkret praksis i skolens dagligdag.
Videndelingen finder sted, men undersøgelsen viser at det ofte er i frikvarterer at lærerne henvender sig for at få et hurtigt råd eller en praktisk oplysning. Det fortæller evalueringskonsulent Signe Mette Jensen der har været projektleder for undersøgelsen:
”Ressourcepersonerne oplever ofte at lærerne efterspørger deres viden og indsigt og ønsker at få støtte til elever med læsevanskeligheder eller AKT-vanskeligheder eller at få praktisk hjælp til at bruge it.”
Hun understreger at frikvartersrådgivningen ikke må stå alene. For handler det om mere komplekse problemstillinger, fx hvis der er dårlig trivsel i en klasse, så er vejledning kombineret med fælles aktiviteter i klassen en forudsætning for at komme godt videre. Ressourcepersonen kan vejlede og konkret illustrere hvordan læreren kan gribe konflikter an eller inddrage urolige elever gennem forløb i klassen. Det er gennem vejledning og konkret samarbejde at vejleder og lærer sammen kan finde løsninger på de større udfordringer.
Vejledning kan give bedre lærerkompetencer
Det er også i vejledningen at ressourcepersonen kan bidrage til at udvikle undervisningen så lærerkolleger bliver opkvalificeret i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen inden for et felt. Et er at læsevejlederen kan støtte enkeltelever der har svært ved at læse, noget andet er at læsevejlederen kan bidrage til at læreren bliver endnu bedre til at undervise i læsning.
Signe Mette Jensen henviser til at landets skoleledere er blevet spurgt om ressourcepersonernes betydning på skolen. ”Mens 68 % af landets skoleledere vurderer at ressourcepersonerne i høj grad styrker undervisningen af elever med særlige behov, er det kun 34 % af skolelederne der vurderer at ressourcepersonerne i høj grad styrker lærernes faglige kompetencer i den almindelige undervisning.”
De tal understøtter at der er brug for at ressourcepersonerne prioriterer at opkvalificere lærerne, vurderer Signe Mette Jensen og foreslår skolerne at de arbejder med at udvikle gode vejledningsprocesser.
Systematik kan give lærere bedre adgang til viden
Ikke alle lærere opsøger vejledning. Enten fordi de ikke er klar over at de har adgang til viden og vejledning, eller fordi de ikke ser at de kunne have nytte at specialviden på feltet. Det kan i sig selv være en barriere for at ressourcepersonerne løfter lærernes kompetencer generelt.
Signe Mette Jensen vurderer at skoler kan have fordele af at tilrettelægge forløb hvor ressourcepersonerne udbyder særlige aktiviteter frem for at det er op til den enkelte lærer at efterspørge råd og vejledning. Det kan være nemmere for nogle lærere at søge hjælp når det er del af en fast procedure. Og med en systematisk tilgang kan man sikre at lærere kan få adgang til viden som de ikke var klar over var tilgængelig på skolen, og som de ikke selv kunne gennemskue at have brug for.
Ledelsen skal sikre synlighed
Skolens ressourcepersoner skal ikke stå alene med ansvaret for at få deres viden i spil blandt lærerkollegerne. Ledelsen har også en stor en rolle at spille her – og gør det på mange skoler. En af ledelsens opgaver handler om i samarbejde med ressourcepersonerne at definere deres rolle og prioritere blandt opgaverne. Ressourcepersonerne tager sig af mange forskellige opgaver, og selve det at prioritere blandt dem og samstemme dem med et givent timetal er en opgave som kræver et samarbejde med ledelsen.
Ledelsen skal på banen af flere grunde, fortæller Signe Mette Jensen. Både for at skabe en fælles forståelse af hvad arbejdet indebærer, for at afstemme lederes og læreres forventninger og for at sikre den rette balance mellem forskellige opgavetyper og dermed den langsigtede udvikling af undervisningen på skolen.
Ledelsens rolle handler også om opbakning, formidling og synlighed.
”Ledelsen skal formidle et overblik til lærerne så de ved hos hvem og om hvad de kan få råd og vejledning – om det er dansk som andetsprog i læseundervisningen eller pædagogisk brug af it i matematikundervisningen. Dermed gør de den enkelte ressourcepersons rolle mere synlig og understreger at der er vigtig viden at hente hos ham eller hende”, understreger Signe Mette Jensen.
Mere viden om ressourcepersonernes arbejde
EVA offentliggjorde i december 2009 rapporten ”Særlige ressourcepersoner i folkeskolen”. Vi har også udarbejdet et kort hæfte med inspiration, gode erfaringer og arbejdsspørgsmål til den videre udvikling af ressourcepersonernes opgaver, roller og organisering. Både rapporten og hæftet er i januar 2010 sendt til alle grundskoler.
