Nye fleksible muligheder for at videreuddanne sig
Har en studerende, der oprindeligt tænkte at en erhvervsakademiuddannelse var rigelig uddannelse, fået blod på tanden, er der nu en oplagt vej til at videreuddanne sig på professionsbachelorniveau: Kombinerer den studerende sin erhvervsakademiuddannelse, fx til handelsøkonom, der varer cirka 2 år som heltidsuddannelse, med en ny 1½-årig overbygningsuddannelse, fx i international handel og markedsføring, opnår dimittenden nemlig en uddannelse på professionsbachelorniveau.
Større fleksibilitet
Dermed er der i praksis kommet større fleksibilitet ind i det videregående uddannelsessystem. En fleksibilitet der med flere og nye muligheder for at stige på eller af en uddannelse også betyder bedre muligheder for at studerende og dimittender, vi alle, i højere grad udnytter vores potentiale hele livet.
Fleksibiliteten kan man aflæse på listen over de 36 nye uddannelser som i 2008 og 2009 har fået en positiv akkreditering. 9 af dem er nemlig overbygningsuddannelser. Danske uddannelsesinstitutioner har blandt andet fået godkendelser til at oprette de cirka 1 ½-årige overbygningsuddannelser til professionsbachelor i e-konceptudvikling, i sportsmanagement og i international hospitality management.
Den ny type overbygningsuddannelse blev mulig med loven om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fra 2008, og uddannelsesinstitutionerne har altså taget den til sig.
Afstigning – men med papir på en uddannelse
Fra politisk side er der også åbnet for at lave uddannelser der giver den modsatte mulighed, nemlig at den studerende kan stige af en professionsbacheloruddannelse. Dvs. at en studerende som ikke ønsker eller magter at færdiggøre en påbegyndt 3-4-årig uddannelse, kan afbryde uddannelsen efter cirka 2 år og samtidig få papir på at have klaret den kortere erhvervsakademiuddannelse. Det seneste år har dog kun bragt en ny professionsbacheloruddannelse med afstigning ved erhvervsakademiniveau, nemlig bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest.
Udbygger parallelt voksen- og efteruddannelsessystem
Der kommer også mere fleksibilitet ind fra en anden vinkel i systemet. Blandt de mange godkendte nye uddannelser og nye udbud af både eksisterende og nye uddannelser, i alt 148 styk, ligger de 49 inden for voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU).
De 49 nye VEU-uddannelser og -udbud tæller videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser, der svarer til hhv. erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau i det ordinære uddannelsessystem. Inden for videregående voksenuddannelser er der kommet nye uddannelser til i oplevelsesøkonomi og i ungdoms- og voksenundervisning. Blandt diplomuddannelserne er der bl.a. nye uddannelsesudbud i ledelse og i softwareudvikling
Er man først røget ud af det gængse uddannelsessystem, har man i Danmark stadigt tilsvarende muligheder inden for et parallelt voksen- og efteruddannelsessystem så man altid kan vende tilbage og uddanne sig. Det system udvikles altså i næsten samme takt som det gængse uddannelsessystem.
Samarbejder om at udvikle uddannelser
Blandt de i alt 36 positivt vurderede nye uddannelser kendetegner det 8 af uddannelserne at der står flere institutioner bag dem. Institutionerne har samarbejdet om udforme uddannelsen så den lever op til kriterierne om relevans og efterspørgsel, mål for læringsudbytte og tilrettelæggelse af elementerne i uddannelsen.
Det gælder bl.a. en erhvervsakademiuddannelse i energiteknologi som seks institutioner har været sammen om at planlægge. Samarbejdet giver institutionerne den fordel at de kan trække på hinandens stærkeste vidensområder og dermed skabe nye tværfaglige uddannelser der er relevante for arbejdsmarkedet..
Ansøgere falder på manglende arbejdsmarkedsbehov
Ikke alle ansøgere får en positiv vurdering som svar på deres ansøgning om en ny uddannelse eller et nyt udbud. I alt har 51 ansøgninger ud af de i alt 184 ansøgninger som EVA har behandlet, fået en negativ vurdering. Det tal dækker også de ansøgninger om udbud som falder som konsekvens af at en ny uddannelse ikke har fået positiv vurdering.
De uddannelser eller udbud der har fået en negativ vurdering, har typisk ikke sandsynliggjort at der er behov for dem, eller at de gennem uddannelsens indhold og tilrettelæggelse kan leve op til behovet.
Fakta – om akkreditering
Fra sommeren 2008 og frem til januar 2010 har EVA vurderet i alt 184 ansøgninger fra uddannelsesinstitutioner der ønske at oprette eller udbyde nye uddannelser eller oprette et nyt udbud af en allerede eksisterende uddannelse.
Det er Akkrediteringsrådet der træffer den endelige afgørelse om positiv eller negativ akkreditering på baggrund af EVA’s vurderingsrapport.
I akkrediteringerne vurderer man om en uddannelse eller et udbud lever op til foruddefinerede kriterier for kvalitet og relevans. Akkrediteringen resulterer i en afgørelse om hvorvidt den evaluerede uddannelse imødekommer kriterierne.
Fakta – om uddannelserne
Uddannelserne spænder fagligt fra alt fra autoteknologi, softwareudvikling og international handel og markedsføring og til beredskab, ledelse og til kristendom, kultur og kommunikation.
Niveaumæssigt ligger uddannelserne alle på enten erhvervsakademi- eller på bachelorniveau, men de er fordelt på fem forskellige typer alt efter om de er inden for det gængse uddannelsessystem: Erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og overbygningsuddannelser på professionsbachelorniveau. Eller om de hører til i voksen- og efteruddannelsessystemet: Videregående voksenuddannelser (der er på erhvervsakademiniveau) og diplomuddannelser (der svarer til professionsbachelorgraden).
Læs mere om akkreditering
Du kan læse mere om akkreditering på vores temaside på eva.dk
