Kend mit barns særlige behov
Der er over 35.000 børn i Danmark der modtager mere end 12 timers specialundervisning om ugen. Der kan være mange grunde til at børn har brug for specialundervisning, fx læsevanskeligheder, sprog- og talevanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder, bevægelsesvanskeligheder eller sociale og emotionelle vanskeligheder. Og deres forældre har det ofte svært med deres børns problemer og nogle gange også med den specialundervisning børnene modtager.
I 2009 afsluttede EVA en analyse af hvad der er vigtigt for forældre til børn der modtager specialundervisning ’Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning’. Den viste at følgende faktorer øger sandsynligheden for at forældrene er tilfredse med det undervisningstilbud deres barn modtager: 1. At lærerne der underviser deres barn, har en høj grad af viden om netop deres barns særlige behov. 2. At undervisningen er tilrettelagt så den svarer til deres barns faglige niveau. 3. At lærerne har en høj grad af fokus på at udvikle deres barns sociale kompetencer. 4. At deres barn er glad for at gå i skole.
En mindre rolle
Analysen viste desuden at der er en række andre aspekter som ikke påvirker om forældrene er tilfredse med undervisningstilbuddet. Fx har de fysiske rammer ikke nogen betydning for om forældrene er tilfredse med undervisningen. Og hvorvidt barnet bliver undervist som enkeltintegreret, i specialklasse eller på specialskole har heller ikke en betydning hvis bare underviserens viden om barnets behov og læringsniveau er på plads. Det samme gælder fx for faktorer som afstanden til undervisningstilbuddet, undervisningsmaterialer og antallet af pædagoger og lærere omkring barnet. Er de fire førnævnte faktorer tilstede, betyder de andre mindre.
Tilstrækkelig viden skaber tillid
Som en del af EVA’s analyse blev der foretaget interviews med forældre som kan give en forklaring på hvorfor det er så vigtigt for forældrene at underviserne kender til deres barns særlige behov. Interviewene viser at oplevelsen af at lærerne har en tilstrækkelig viden om børnenes behov, er med til at skabe en tillid til undervisningstilbuddet fra forældrenes side. En tillid til at undervisningstilbuddet kan give optimale betingelser for at udvikle barnet fagligt og socialt, og at barnet kan trives og blive anerkendt i undervisningstilbuddet som den det er.
Usikkerhed og frustration
Interviewene med forældrene tyder også på at når forældrene oplever at lærerne ikke har tilstrækkelig viden om deres barns behov kan det føre til usikkerhed og frustration. Det kan være en usikkerhed på om barnet bliver undervist på det rette niveau og med de rette undervisningsmetoder. Desuden har nogle forældre en oplevelse af at den manglende viden kan føre til fejlfortolkninger af elevernes adfærd og dermed uhensigtsmæssige reaktioner fra lærernes side. Det er fx en bekymring forældre til udadreagerende børn – som børn med en ADHD-diagnose – udtrykker. Forældrene kan være bekymrede for at deres børns reaktioner og adfærd ikke forstås, og at børnene ikke bliver hjulpet, men at adfærden i stedet sanktioneres. Andre forældre udtrykker at en større viden om deres børns særlige behov er centralt for at undgå at børnene på anden måde bliver fejlfortolket eller måske overset. En far til en svært hjerneskadet pige siger fx:
”Alle min datters reaktioner og meningstilkendegivelser er meget forsinkede. Det kræver at man som lærer er specielt udrustet til at arbejde med de børn.”
Forældrene bliver eksperterne
Nogle af de interviewede forældre som oplever at lærerne har for lidt viden om deres børns særlige behov, vurderer at de selv bliver de reelle eksperter i forhold til børnene, men uden en formel bemyndigelse til at formidle deres viden. Med andre ord: uden at lærerne nødvendigvis er lydhøre eller enige. En mor til en dreng med en ADHD-diagnose der er enkeltintegreret med støtte af en medhjælper, siger fx:
”Jeg opfordrer til at pædagogen er med i nogle af de aftenarrangementer der er i ADHD-foreningen. Hun bliver forskrækket over de ting min søn siger og hans adfærd. Men det nytter jo ikke noget at jeg kommer og siger at det er normalt for en dreng med de behov. Jeg er bare mor. Det skal være de faguddannede der siger noget”.
Råd og sparring
Endelig viser interviewene også at nogle forældre gerne vil møde en ekspertise fordi de selv oplever at være usikre på hvordan de skal håndtere deres barn. De vil gerne have nogle de kan få råd og sparring fra. En mor siger fx:
”Jeg har et hjerneskadet barn, og jeg ved ikke hvor jeg skal henvende mig når han gør noget. Jeg skal jo reagere på ham fordi han er så følsom, og der har jeg ikke de rigtige redskaber. Jeg kan godt have brug for noget supervision, da han kan være svær at tackle. Især når han kommer i puberteten”.
De forældre der har mødt sådan en ekspertise enten i deres barns skole eller daginstitutionstilbud, påskønner den viden de har kunnet få af de professionelle.
De sociale kompetencer
EVA’s analyse peger også på at forældrene ønsker en skole der kan udvikle deres barn så langt som muligt, men med udgangspunkt i det niveau barnet er på, og de potentialer barnet har. Det kræver et godt kendskab til barnet og dets særlige behov. Forældrenes ambitioner til læringsmålene er forskellige. For nogle handler ambitionerne om at børnenes sociale kompetencer bliver udviklet. De ønsker at deres barn udvikler sig på andre planer, fx så barnet bliver bedre i stand til at indgå i relation til andre mennesker, eller udvikler sig motorisk og får kompetencer som kan være med til at selvstændiggøre det. En mor siger fx:
”Jeg har ikke nogle specielle ambitioner på min søns vegne. Jeg vil gerne have han kan læse bynavnet på skiltet når han kører i tog alene, så han ved hvornår han skal af. Han skal bare have nogle fif til at klare sig i tilværelsen. Det er lige meget om han kan tre-tabellen hvis han ikke ved hvilken ende han skal stige ind af i bussen”.
Et højt bogligt niveau
Den anden forældreholdning der bliver afspejlet i analysen, er et ønske om at deres børn udvikler sig til et så højt bogligt niveau som muligt. Interviewene med forældrene peger på at når forældrene oplever at børnene udfordres på et passende niveau, kan det føre til glæde og stolthed over børnenes udvikling. Modsat kan det bringe forældrene frustration og undren når de ikke oplever at undervisningstilbuddene står mål med deres forventninger. Nogle af de interviewede forældre oplever fx at undervisningstilbuddet sætter det faglige niveau og forventningerne for lavt i forhold til deres børns ressourcer og potentialer. En far siger fx:
”Jeg har ikke de gode erfaringer med min søns skole. Min søn rykkede sig det første halve år, og siden har han ikke rykket sig fagligt. Nu har han kun dansk og matematik. Vi har lige haft et møde hvor jeg har sagt at lærerne godt kunne lære mit barn en sætning på engelsk så han kunne få en afgangseksamen i 9. klasse. Lærerne får min dreng til at virke værre end han er”.
Glade skolebørn
Der kan være flere grunde til at et barn er glad for at gå i skole, fx gode kammerater, gode lærere og lysten til at lære. Det gælder både for børn i almenundervisning og for børn med behov for specialundervisning. Og glade børn giver glade forældre. Da børn der modtager specialundervisning i mere end 12 timer ugentligt, ofte har haft eller har det svært med skolen, vejer det tungt for deres forældre at de er glade for at modtage undervisning og være i skole. En mor, der har deltaget i analysen siger fx:
”Børn skal ud med en livsglæde. Det er mindre vigtigt at de kan læse og skrive. Det vigtige er at mit barn kommer ud blandt andre mennesker og har det godt”.
Interviewene med forældrene peger på at fokusset på børnenes trivsel også kan hænge sammen med at nogle af børnene har været i gennem skoleskift og har en del svære oplevelser og erfaringer med sig fra tidligere undervisningstilbud. En række af de interviewede forældre beskriver hvordan deres børn har haft det svært i et tidligere undervisningstilbud. Det gælder både forældre til elever der er begyndt deres skolegang i almenundervisningen, inden de fik et specialundervisningstilbud, og forældre til elever der har gået i forskellige specialundervisningstilbud. Når forældre tidligere har haft erfaringer med at deres barn har mistrivedes i et undervisningstilbud, kan det have endnu større betydning for dem at børnene nu er glade for at gå i skole.
Du kan læse mere om undersøgelsen
Læs også analysen af folkeskolens specialundervisning:
