Samtale fremmer forståelsen
”Pædagoger er trætte af ego-forældre”. Sådan lød konklusionen i et stort dansk dagblad før nytår. Dagbladet havde foretaget en undersøgelse blandt daginstitutionsledere som viste at lederne er trætte af forældrenes brok og forventning om service. Lederne mener at kravene til personalet er steget meget de seneste fem år, og at forældre ikke længere tænker på fællesskabet, men kun på deres eget barn.
”Uanset om det er rigtigt eller ej at forældrene er blevet mere egoistiske, er det et faktum at pædagogerne oplever at forældrene stiller større krav og krav der bliver sværere at honorere. Det er i sig selv et problem fordi det er ensbetydende med at pædagogerne oplever at de bliver mere pressede i deres arbejde,” siger specialkonsulent Helene Brochmann fra EVA. Hun mener dog ikke at løsningen ligger i at nutidens forældre får mærkaten ”ego-forældre”.
Vigtig viden
”Daginstitutionslederne kan gøre meget for selv at åbne forældrenes øjne for helheden ved at invitere dem indenfor og bede dem være med til at give deres bud på hvad der er en god daginstitution for alle børnene,” siger Helene Brochmann og fortsætter:
”Der er flere grunde til at forældrene skal inddrages. For det første har de et andet syn på daginstitutionens hverdag end pædagogerne – de ser den på en anden måde. Forældrene kender barnets reaktioner på den, og de ved hvordan barnet efterfølgende har det derhjemme. Bare fordi forældrene ser tingene i deres eget barns perspektiv, er deres viden ikke irrelevant. For det andet er forældrene også mere end ”bare” forældre, de er brugere af – og betalere til - den offentlige ydelse som en daginstitution er. Dermed har de også berettigede forventninger til den ydelse de får. I den offentlige sektor er det de seneste år blevet almindeligt anerkendt at brugerne af en ydelse skal høres når man gerne vil udvikle den,” pointerer specialkonsulenten.
Forandrede forventninger
Det er ikke kun ”ego-forældrene” der stiller krav til daginstitutionerne. Samfundets forventninger har også ændret sig drastisk siden starten af 1990’erne.
”Tidligere var børnehaver og vuggestuer et sted hvor børnene blev ”opbevaret” mens forældrene var på arbejde. I dag er det helt anderledes – der er udbredt enighed om at dagtilbuddene spiller en enorm rolle for børnenes socialisering og læring og ikke bare for den almindelige trivsel. Dagtilbudsloven siger fx direkte at dagtilbuddene skal være med til at bryde den negative sociale arv. Og derfor har vi også fået mange nye krav og retningslinjer fra stat og kommuner, mere handlekraftige bestyrelser, virksomhedsplaner, læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger,” forklarer specialkonsulenten.
Hvad er til diskussion?
”For pædagogerne er det måske ikke altid så oplagt at forældrene skal spørges om hvad de mener om det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. For som alle andre fag-professionelle har pædagoger en særlig og fælles forståelse af hvad der er til diskussion – og det er helt legitimt hvis den forståelse er en anden end forældrenes. Forældrene ser kun en lille del af hvad der foregår i institutionen, og den vigtigste del af det pædagogiske arbejde foregår netop når forældrene ikke er der. Der er også mange der sætter spørgsmålstegn ved om brugerundersøgelser, fx spørgeskemaer, overhovedet kan give et retvisende billede af kvaliteten af kerneydelsen i institutionen – omsorg, tryghed, udvikling,” forklarer Helene Brochmann.
”Men i de antagelser mangler erkendelsen af at forældrene, netop fordi de har en anden baggrund og forståelse, kan bidrage med andre synsvinkler og udfordre det, der er blevet selvfølgeligheder for pædagogerne.”
Det går ud over barnet
Det er også vigtigt at være opmærksom på at det måske ikke er alle forældre der tør ytre sig om kritiske forhold fordi de er bange for at det kan gå ud over deres børn.
”De mest ressourcestærke eller kritiske forældre kan let komme til at dominere billedet, for det er dem, der tør sige noget,” pointerer Helene Brochmann og slutter:
”En måde at bygge bro over den forståelseskløft der måske er opstået mellem pædagoger og forældre, er at arbejde mere systematisk og bevidst med at inddrage alle forældrene. At invitere dem til at byde ind med både deres kritik og gode ideer og i en ramme hvor det er konstruktivt, og hvor man sikrer sig at det ikke bare er de højtråbende der får ordet. At forvandle ”brok” til ”input” handler både om at give nye muligheder for at komme af med det – og nye måder at tage imod det på!”
Læs mere om hvordan en daginstitution kan arbejde med at inddrage forældrenes perspektiver her.
