EVAluering januar 2011

EVA's e-magasin holder dig ajour med evalueringer og undersøgelser
Billede
Januar 2011
Som regel er det drengene man hører klarer sig dårligst i uddannelsessystemet. Men i ungdomsskolens heltidsundervisning gælder det for pigerne. Læs om hvordan i en ny undersøgelse fra EVA i januar-nummeret af EVAluering. Læs også om et nyt hæfte der giver pædagogiske konsulenter og ledere tips til hvordan de kan arbejde med natur, sundhed, ledelse og udsatte børn.

Udsatte piger har svært ved at genfinde skolelysten

Udsatte piger har svært ved at genfinde skolelysten

Hvis elever på 8.-9. klassetrin har mistet skolelysten, kan det være en god idé for dem at gå på ungdomsskolens heltidsundervisning. Piger har dog sværere end drenge ved at deltage engageret i undervisningen. Og efterfølgende har de også sværere ved at komme videre. Det viste en evaluering EVA offentliggjorde i slutningen af 2010. Læs mere…

Gennemprøvet inspiration til daginstitutioner

Gennemprøvet inspiration til daginstitutioner

Få gode idéer til jeres arbejde med natur, sundhed, ledelse eller udsatte børn i EVA’s nye hæfte: Seks indspark til udviklingsprojekter i dagtilbud. Hæftet henvender sig til pædagogiske konsulenter og udviklingskonsulenter, og det bygger på erfaringerne fra i alt 84 udviklingsprojekter. Det giver input til idefasen. Læs mere…

Nye EVAlueringer af 10. klasse, skole-hjem-samarbejde og inklusion i skolen

Nye EVAlueringer af 10. klasse, skole-hjem-samarbejde og inklusion i skolen

EVA sætter lige nu tre nye projekter i gang på folkeskoleområdet. Det drejer sig om evalueringer af folkeskolens 10. klasse og af det gode skole-hjem-samarbejde, og om en undersøgelse af skolernes indsatser for at inkludere flere elever i den almindelige undervisning. Undersøgelser bliver færdige i løbet af 2011 og 2012. Læs mere…

Gode ben i kampen mod frafaldet

Gode ben i kampen mod frafaldet

Nu kommer der flere ideer til hvordan professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademier kan holde på de studerende. I efteråret 2011 udgiver EVA et inspirationskatalog om uddannelsernes gode (og dårlige) erfaringer med deres indsatser. Kataloget følger i halen på et inspirationsmateriale om gode frafaldsundersøgelser EVA udgav i 2010. Læs mere…

Få studerende søger merit, men næsten alle der søger, får merit

Få studerende søger merit, men næsten alle der søger, får merit

Muligheden for at søge og få merit er central i et fleksibelt uddannelsessystem. Men det hører til sjældenhederne at studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier søger om merit. Til gengæld har stort set alle der har søgt merit i 2009, fået et positivt svar på deres ansøgning. 95 ud af 100 meritansøgere har fået merit, viser en ny evaluering fra EVA. Læs mere…

Navigationen
 
Vælg udgave af e-magasinet
Abonner på e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion