Intelligent brug af evaluering er vejen frem

Skoler der trygt og selvkritisk spørger sig hvordan det går, og hvordan de kan forbedre sig. Test der bliver brugt af lærere som et redskab til at målrette undervisningen til de enkelte elever – snarere end til information videre i systemet. Det er Peter Mortimores bud på hvordan det danske skolesystem kan bruge evaluering som redskab til at komme i verdensklasse.

Peter Mortimore, der er tidligere professor og leder af Institute of Education ved University of London og i 2003 formand for OECD’s review af den danske folkeskole, gav i sit oplæg på EVA’s jubilæumskonference i september 2009 både ros og anbefalinger til hvor og med hvad det danske uddannelsessystem – især danske skoler – skal sætte ind for at blive endnu bedre.

Selvevaluering kan være en stærk drivkraft på skoler

Et af Peter Mortimores hovedbudskaber handler om danske skolers evalueringskultur. Med en slagkraftig sætning om at hvis en skole ikke udvikler sig, så går den i stå, efterspørger han en søgen efter at ville forbedre sig og advarer mod selvtilfredshed:

”Evaluering – og især selvevaluering – er et redskab som kan påvirke alle på en skole fra skolelederen til eleverne. Jeg tror på at hvis både ledere og lærere ærligt og selvkritisk spørger sig selv ”hvordan går det?”, og ”hvordan kan vi blive bedre?”, så vil det med sneboldeffekt være en meget stærk drivkraft for udvikling på skolerne.”

Siden OECD-rapporten i 2003 anbefalede Danmark at gøre en indsats for at udbygge evalueringskulturen på skolerne, er der sket meget, vurderer Peter Mortimore. Men han tilføjer at det fortsat er vigtigt at den måde man går til evaluering på, giver rum til at ledere og lærere i tillid til hinanden kan være selvkritiske:

”Folk kan bedst være selvkritiske og ærlige hvis de føler sig trygge og sikre. Der er der de for alvor stiller spørgsmål til egen praksis. Og det er i den situation, hvis de synes at svarene skuffer dem, de kan gøre noget ved det og søge bedre måder at gribe opgaverne an på.”

petermortimore

Eksternt engelsk inspektorsystem kan fjerne lokalt ansvar

De engelske skoler er ikke stærke på god evalueringskultur, fortæller Peter Mortimore om sit hjemland. ”Vi har længe haft et eksternt inspektor-system som negativt kan medvirke til at man tager ansvaret for at vurdere skolens kvalitet væk fra dem som har behov for at have ansvaret, nemlig skoleledelsen, den daglige ledelse og lærerne.”

På den måde risikerer den eksterne inspektion at gøre skolerne passive og fratage dem tiltroen til deres egne bedømmelser af fx undervisningens kvalitet, og dermed bliver de afhængige af eksterne vurderinger, forklarer Peter Mortimore og understreger at en intern evalueringskultur er meget sundere for skolen.

Undgå engelsk rangliste-tænkning

Falder talen på test i skolen, og hvad man skal bruge dem til, er Peter Mortimores gyldne regel at test først og fremmest skal være et brugbart redskab for læreren og eleverne i undervisningen. Det skal være en diagnostisk hjælp og viden til læreren om hvor det kniber for hvilke elever, så undervisningen bedre kan tilrettelægges så den passer til eleverne, udfordrer dem – og ikke mindst gør dem dygtigere. Test skal i mindre grad kunne bruges af skoleledelsen, det kommunale niveau og i endnu mindre grad være brugbart på ministerielt niveau.

”Man får ikke meget godt ud af at bruge test-resultater til at rangordne skoler – eller elever”, siger Peter Mortimore og fortsætter:

”Mit råd er at Danmark skal undgå rangliste-mentaliteten. De engelske ranglister er blevet en form for valuta i skole-regi hvor skoleelever i London bruger to-tre timer hver dag på transport på grund af forældrenes søgen efter den bedste skole, dvs. den skole der får de bedste testresultater. Men den skole er ikke nødvendigvis den der har de bedste pædagogiske metoder. Det er et umuligt kapløb, det giver skuffelser til eleverne, og det betyder snyd med testresultater og stress for børn og forældre. ”

Og vigtigst: Den måde som de engelske test bliver brugt på, er ikke med til at højne kvaliteten. Tværtimod, lyder det fra Peter Mortimore. For mens de engelske elever klarer sig bedre og bedre i de engelske test og bliver undervist i at gennemføre dem (teaching to the test), så præsterer de stadigt dårligere i de internationale PISA-test. Hans vurdering er at skolernes fokus på test betyder at elevernes intellektuelle evner som resultat generelt bliver ringere.

Skoler skal inspirere – ikke blot bedømme

Peter Mortimore medgiver at konkurrencer og ranglister kan fungere inden for sport og der være med til at skabe gode resultater. Men han understreger man ikke blot kan overføre dem til uddannelse og læring og tro de virker på samme vis hos en bred elevgruppe:

”Børn udvikler sig forskelligt og i forskellige faser, så hvis vi bedømmer børn på et bestemt tidspunkt, så risikerer man at de der ikke har udviklet sig, bliver sat af og demotiveres. Udvælger man kun de bedste, sender man et meget stærkt budskab til dem der ikke formår at blive valgt, og det kan begrænse dem ydermere. En elev der gennem et helt år bliver udsat for at lærere sætter spørgsmålstegn ved hans intellektuelle formåen, kan blive sønderknust. Derfor er det så vigtigt at skoler inspirerer og motiverer eleverne. Vi skal give dem lyst til at lære og udfordre dem – vel at mærke uden at de knækker halsen på udfordringerne.

Netop udfordringer til eleverne – til alle elever – er noget den danske folkeskole bør blive bedre til, især i afgangsklasserne, vurderer Peter Mortimore og anbefaler ambitiøse mål og høje forventninger til hver enkelt elev. Men det skal stadig være udfordringer som ikke giver nederlag på nederlag, hvilket kan tage lysten til at uddanne sig fra de fleste. Og den balancegang er svær, erkender han.

Et optimistisk og tålmodigt uddannelsessystem

Er man først røget ud af det gængse uddannelsessystem, har man i Danmark stadigt tilsvarende muligheder inden for et parallelt voksen- og efteruddannelsessystem. Og det giver Mortimore os gode karakterer for.

”Den mulighed at man altid kan vende tilbage og uddanne sig, er fantastisk, og den skal I holde fast i. Det er vigtigt at man i vores videnssamfund ikke afskriver folk fordi det ikke klarede sig godt i første omgang. Et optimistisk, tålmodigt uddannelsessystem er i mine øjne et klogt system – og det giver en veluddannet, klog befolkning,” siger han.

Ikke kun for de allerede privilegerede

Muligheder og især lige muligheder for alle ligger Peter Mortimore på sinde. Kvalitet og lige muligheder følges ad i et uddannelsessystem i verdensklasse.

”Kvalitet er det bedste som en skole eller et uddannelsessystem kan stille til rådighed når det gælder viden, forståelse og kvalifikationer for den bredest mulige gruppe af elever. Det er også derfor jeg er imponeret af det finske system. Ikke alene scorer finnerne højest, de har også den mindste spredning blandt deres elever.”

Traditionelt har uddannelsessystemer fungeret sådan at de få studerende som fortsatte i uddannelsessystemet, var de allerbedste – dem der fik succes. Det vil Peter Mortimore gerne se ændret: ”Vi har været strålende til at undervise de elever som har nemt ved at lære – de allerede privilegerede. Og håbløse når det gælder elever der er mindre gunstigt stillet. I dag, i vores videnssamfund, er det ikke godt nok. Alle har behov for uddannelse, for at have muligheder og ikke begrænsninger. Derfor må vi gøre noget ekstra for de mindre privilegerede elever.”

Peter Mortimore fortæller at den seneste forskning viser at de lande der giver de mest lige muligheder for alle, er mere lykkelige, produktive og succesrige end de lande der har skarpe sociale opdelinger. ”England er et af de mest ulige lande i verden og har en skarp opdeling mellem private skoler og folkeskoler (private and public schooling, red.). Det skaber problemer og et tilsvarende opdelt samfund. Der ligger Danmark langt bedre.”

Lærere med indflydelse på elevers liv

Kvalitet i uddannelse kræver dygtige lærere. Især fordi de er nøglepersoner i den opgave det er at motivere og inspirere eleverne. Et godt uddannelsessystem er et system hvor unge mennesker kan lykkes, og hvor de bliver opmuntret til at få succes. Derfor skal lærere være optimister og tro på at deres elever kan blive dygtige – ellers begrænser de eleverne, understreger Peter Mortimore: ”En lærer der ikke synes hans klasse er særlig dygtig, er et dødbringende våben når det gælder elevernes læring.”

Netop fordi man har så stor indflydelse på andres liv er lærergerningen både et fantastisk og et frygtindgydende job, afrunder Peter Mortimore der selv oprindeligt er uddannet lærer.