Kvalitet i verdensklasse
”Det er det smukkeste vi har i dansk demokrati. At folk fra ind- og udland mødes for at diskutere kvalitet.”
Sådan indledte ordstyrer Jes Stein Pedersen dagen hvor Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, fejrede sit jubilæum 15. september i Pakhus 11 på Østerbro. Her mødtes over 100 eksperter, beslutningstagere og praktikere fra den danske uddannelsesverden samt gæstetalere fra udlandet for at diskutere hvordan man udvikler og måler kvalitet. I dagtilbud, folkeskole, på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og inden for voksenuddannelsestilbud.
Bertel Haarder: EVA viser fremad
Sikring og udvikling af kvalitet har været kernen i EVA’s arbejde siden instituttet blev oprettet i 1999. Det blev også understreget af undervisningsminister Bertel Haarder da han som en af de første steg op bag de store blomsterbuketter på scenen.
”EVA er her for at sikre at de mål man har sat sig, også bliver nået”, sagde ministeren og uddybede: ”EVA har med sin stærke faglighed skabt en metode hvor mange interessenter, processer og resultater inddrages systematisk med henblik på både at vurdere og forbedre evalueringens emne og genstandsfelt.”
Perestrojka-vision for styring af uddannelser
Bertel Haarder bød på et vue over evalueringsinstituttets historie, og han tog tilhørerne med helt tilbage til 1992 da EVA’s forgænger Evalueringscenteret så dagens lys – som dengang udelukkende evaluerede på det videregående uddannelsesområde.
Bertel Haarder beskrev situationen i uddannelsessektoren før 1992 som en periode præget af bagudvendt, intern kontrol, uddannelsesbekendtgørelser og kontrolbesøg, og berettede om hvordan en perestrojka-vision om at gå fra detailstyring til målstyring af uddannelsessektoren voksede frem i et ministersamarbejde på OECD-plan. Her blev det fælles synspunkt at man skulle indføre ekstern evaluering af uddannelse i et både bagud- og fremadrettet perspektiv.
Folkeskole og ungdomsuddannelser med
I 1999, da EVA-loven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, havde man opnået gode erfaringer med ekstern evaluering af videregående uddannelse. De gode erfaringer skulle nu overføres til folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet – også selvom der særligt på folkeskoleområdet ikke var den store begejstring for konceptet. ”Formålet var at indføre et kvalitetsudviklingsinstrument som var uafhængigt af særinteresser,” kunne ministeren fortælle.
Den danske folkeskole har siden da taget evaluering til sig, og der er en opadgående kurve hvad angår brug af evalueringer, sagde Haarder og understregede at EVA med sit fokus på god praksis og på dokumenteret viden har sin solide andel heri.
Vi kan altid blive bedre
Da direktør Eva Hofman-Bang fra CPH West senere gik på scenen, fik tilhørerne et indblik i hvordan man helt konkret arbejder med kvalitetsudvikling på CPH West, en uddannelsesinstitution med over 440 lærere, 10.000 elever og uddannelser der spænder fra de gymnasiale ungdomsuddannelser til uddannelser rettet mod ledere i erhvervslivet. Skolen, som optager elever fra de mere belastede dele af hovedstadsområdet, har i flere år arbejdet med lærer-, elev- og leder-evalueringer. Og disse har været et uvurderligt redskab til hele tiden at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og studiemiljøet, selv når fusioner, nedskæringer og omstruktureringer er kommet rullende ind over institutionen.
”Kvalitetsarbejdet er rodfæstet i ledelse. I dag laver vi elevevaluering hvert år, medarbejderevaluering hvert andet år og undervisningsevaluering hele tiden, og vi flytter os konstant til det bedre ud fra dem,” lød det fra Eva Hofman-Bang.
Vinderkultur på CPH West
Eva Hofman-Bang satte også fokus på hvordan de på CPH West arbejder med at skabe de bedste vilkår for gode resultater blandt eleverne. Hun fortæller at elevernes udgangspunkt er anderledes end mange andre steder fordi de oftere har et lavt uddannelsesniveau, svag forældrestøtte og mange tosprogede, og derfor forventer skolen ikke samme karakterscore som skolerne nord for København fx. Men det betyder ikke at man ikke har ambitioner på elevernes vegne:
”I vores strategiarbejde er vi stærkt bevidste om at der skal en vindermentalitet til for at løfte kvaliteten af vores uddannelser. Vi ved at det vigtigt at sætte sig som mål at blive bedre, og det er afgørende for en skole af vores type at tiltrække de dygtige elever også,” siger Hofman-Bang mens hun viser tilhørerne nogle af frugterne af CPH Wests arbejde: billeder af CPH West-elever der var med i DM i Young Enterprise, andre der fik udmærkelse som unge forskere og det fodboldhold der med Daniel Agger vandt DM.
Se Eva Hofman-Bangs slides fra sit oplæg her.
”Den gode lærer” og ”den gudbenådede pædagog”
Mikrofonen på scenen blev slukket, og spotlyset rettet mod deltagerne ved de runde borde der skulle diskutere med hinanden. De skulle gennem konkrete historier komme nærmere hvordan kvalitet kan genkendes, vurderes og udvikles. Undervejs skulle bordenes anbefalinger transmitteres til tavlen over scenen.
Nogle grupper sprang lukt ud i diskussionen af de dygtige praktikere: ”den gode lærer” og ”den gudbenådede pædagog”. Det var nemt at blive enige om at en uddannelses eller dagtilbuds kvalitet afhænger af de dygtige personer, men grupperne skulle komme frem til hvordan man som samfund skaffer det. Eller som en deltager efterlyste: ”Kan man ikke lave en opskrift på den gode lærer?”
Og en deltager ved bord 11 spurgte: ”Hvorfor kan man ikke overføre kvaliteterne fra de fantastiske lærere til alle lærere?” Spørgsmålet fik samtlige bordkolleger til at rette blikket mod en kvinde ved bordet der var repræsentant for de lærerstuderende. Hun svarede: ”Det er svært at koble teori og praksis, at gå fra almindelig til gudbenådet lærer. Ikke alle har et iboende talent.”
Kort tid efter stod en anbefaling skrevet på tavlen, at ”formidling af god praksis er en vigtig opgave”, samt at ”læring mellem skoler kan være en stærk øjenåbner og inspirationskilde.”
Ledelse i fokus
Også ledelse var et stort tema ved mange borde. En del mente at kvalitetsudvikling kun kan finde sted hvis ledelsen er dybt engageret i den.
”Det er ledelsens ansvar at opsamle god kvalitet fra medarbejderne og systematisere den så andre kan bruge den”, lød det blandt andet.
”Ledelsen skal i talesætte stolthed over fag, uddannelser og institution”, var andre inputs, mens atter andre supplerede: ”Og balancen mellem ”ledelsesrummet” og ”medarbejderrummet” være i orden.”
Sofadebat om social arv
Jes Stein Pedersen samlede op og foldede læringshistorierne ud i plenum, før deltagerne efter en pause igen var med i en debat, denne gang med sofaen på scenen i centrum. Her diskuterede Lars B. Goldschmidt fra Dansk Industri, Laust Joen Jakobsen fra professionshøjskolen UCC, Suzanne Aaholm, kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune og studerende Nynne Uldal vurdering og udvikling af kvalitet i levende dialog med salen.
Lars Goldschmidt lagde ud med kritik af folkeskolen: ”Man gentager at vi er et af de lande i verden der er bedst til at fastholde den sociale arv. Mange kunne være kommet væsentligt længere. Hvis vi brugte en mere differentieret didaktik, ville vi kunne fange børn på en anden måde. Den viden eksisterer, men vi bruger den ikke.”
Studerende Nynne Uldal var ikke enig: ”Der hvor vi lærer mest, er når vi snakker sammen. Det handler ikke om hvad man kan gøre hver for sig, men hvad man kan gøre sammen, som er større end hver for sig.”
Suzanne Aalholm gav udtryk for at skolerne på mange måder gør det godt.
”Meget af den sociale dannelse sker i folkeskolen. Det handler dybest set om at få mødet mellem mennesker til at lykkes. Om at forstå hvad der får mennesker til at have lyst til at udnytte deres potentiale. Vi skal forske i hvad der giver det gode møde.”
”Jeg bliver flyttet et sted hen”
Både i sal og sofahjørne markerede andre debattører sig og gav nye perspektiver og drejede debatten i nye retninger. Den kunne let være fortsat hvis ikke Jes Stein Pedersen havde bevaret overblikket og givet plads til dagens internationale perspektiv.
Dette stod de udenlandske eksperter i kvalitetssikring Peter Mortimore, professor og tidligere formand for OECD’s review af den danske folkeskole, og Fiona Crozier, medlem af ENQA’s bestyrelse, for. De satte på hver deres måde Danmarks uddannelsespolitik ind i en større sammenhæng, før rektor på Filmskolen Poul Nesgaard rundede dagen af med sine betragtninger om EVA som ”skandale” på den filmiske måde – med andre ord forstået som en begivenhed, der skubber en karakter et sted hen.
”Alt liv kræver en bevægelse eller fremdrift. Derfor udsætter man karakterer for skandaler. Jeg er her, fordi jeg måske bliver flyttet et sted hen,” smilede Poul Nesgaard.
Og det nikkede mange andre deltagere genkendende til da de ved 16-tiden trådte ud af Pakhus 11 og ind i septembersolen efter en jubilæumsdag i kvalitetsudviklingens tegn.
Se Fiona Croziers slides fra sit oplæg her.
Læs reportage fra Agi Csonkas jubiluæmstale.
