Med kurs mod verdensklasse: Flere veje til kvalitet
”Hvad er kvalitet? Hvordan får vi øje på den? Og hvordan får vi mere af den?”. Sådan lød spørgsmålene fra Agi Csonka til salen. Spørgsmål som EVA til daglig hjælper den danske uddannelsessektor med håndtere.Men inden da havde Agi Csonka kort kigget tilbage på EVA’s tiårige liv og givet EVA’s bud på hvordan man udvikler kvaliteten af uddannelser og dagtilbud.
Fra EVA-model til flerstrenget kvalitetssyn
”I 1999 og nogle år frem havde EVA et mere eller mindre fast koncept for hvordan vi gennemførte evalueringer. Men hen over årene og efterhånden som vores arbejdsområde er blevet udvidet, har vi arbejdet med at raffinere modellen så vi nu råder over et væld af metoder til evaluerings- og udviklingsarbejde”, berettede EVA-direktøren.
Emilie ”møder” EVA
Med udgangspunkt i pigen Emilie og hendes vej gennem det danske uddannelsessystem illustrerede Agi Csonka hvordan EVA på alle niveauer bidrager til at skabe kvalitet i de tilbud som børn, unge og voksne møder i børnehaver, skoler og uddannelser.
… i børnehaven
Da Emilie går i børnehave, bliver hendes forældre bekymrede for hendes trivsel. Emilie er udmattet når hun kommer hjem, og virker slet ikke glad for at skulle af sted om morgenen. Emilies forældre og pædagoger bliver enige om at se nærmere på hvordan det går med Emilie og hendes forhold til de andre børn.
Pædagogerne har heldigvis lært om systematisk evaluering og opfølgning på en EVA-dag, så de ved hvordan man går til opgaven med at få analyseret hvad problemet er. Børnehavens leder har netop læst i EVA’s magasin Bakspejlet om den nye anerkendte forskning om børnefællesskaber og har fået nogle ideer til hvordan pædagogerne kan støtte Emilie i at blive bedre integreret i børnegruppen.
… i skolen
I skolen viser det sig at Emilie har svært ved at lære at læse. Heldigvis har de på skolen læst EVA’s virkningsevaluering af læsevejledere som giver dem viden om hvad der skal til for at læsevejledere virker bedst. Så Emilies lærer får god støtte af læsevejlederen som aktivt går ind og rådgiver læreren undervejs i det konkrete forløb – ganske som EVA’s rapport anbefaler.
Emilie får også en elevplan som ledelsen på skolen har fået til at fungere som et konkret og fremadrettet redskab. Det har de fået assistance til på en EVA-dag med konsulenter fra EVA. Emilies elevplan indeholder derfor nogle klare mål for hvordan hun bliver en bedre læser, og det fremgår hvad hun selv, hendes forældre og hendes lærer skal bidrage med i den proces.
… på htx
På htx bliver Emilie kæreste med Muheb. Muheb taler godt dansk, men har svært ved det abstrakte sprog. Han er dog kommet helt på omgangshøjde med de øvrige elever fordi gymnasiets rektor har læst EVA’s evaluering af indsatser for tosprogede som giver gode eksempler på hvordan man kan arbejde aktivt med sprogindsatsen for tosprogede elever.
… på sin videregående uddannelse
Efter gymnasiet starter Emilie på en diplomingeniøruddannelse. Hun er glad for at uddannelsen er blevet akkrediteret, for det giver en tryghed at vide at uddannelsen har alt det grundlæggende i orden. I perioder synes Emilie alligevel at det er lidt tungt at studere. Men heldigvis har hendes uddannelsessted arbejdet med at forebygge frafald – og her har de brugt EVA’s værktøj til forebyggelse af frafald som giver et godt og klart overblik over frafaldets omfang og årsager - og input til hvad man kan gøre ved det.
… og i sit arbejdsliv
Senere i sit arbejdsliv bliver Emilie leder af en lille afdeling på Danfoss. Her møder hun bl.a. Mads som er stærkt ordblind og derfor ikke har magtet at tage en uddannelse. Emilie sørger for at han kommer med i et forsøg med ord- og regneværksteder hvor han lærer at læse, så han derefter kan tage et truckcertifikat. EVA’s evaluering af forsøget med ord- og regneværksteder har vist at det ikke kun er Mads der har haft glæde af ordningen, som derfor nu er blevet gjort permanent.
Flere veje til kvalitet
I fortællingen om Emilie og hendes ”møder” med EVA lagde Agi Csonka ikke kun vægt på spændvidden i forhold til de niveauer i systemet EVA beskæftiger sig med. Også den mangfoldighed af metoder, tilgange og evalueringsdesign som man kan benytte sig af når man vil arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling, var i fokus. Budskabet fra EVA er nemlig at der er flere veje til kvalitet!
Vi skal vurdere om målene nås
”Når man skal udvikle kvalitet, er det en første vigtig forudsætning at vide hvor man står”, understregede Agi Csonka. Sagt med andre ord skal man vurdere om en uddannelse eller en institution lever op til de givne standarder, mål eller forventninger.
At sætte fokus på målopfyldelse kan bidrage til at sikre et bestemt niveau for kvalitet, men det kan også være med til at skabe debat om og en fælles forståelse af hvad kvalitet er. Sidst, men ikke mindst, sker der ofte det at når man sætter fokus på målopfyldelse, så sætter det en proces i gang hvor man i højere grad reflekterer over sine mål og strategier og vurderer sit eget niveau i forhold til andre.
”Alt sammen elementer der i sidste ende kan bidrager til bedre kvalitet”, sagde Agi Csonka.
Som eksempel på denne tilgang til kvalitet nævnte hun akkrediteringerne af videregående uddannelser og EVA’s årlige målinger af hvor langt kommunerne er nået med at implementere loven om sprogvurderinger af treårige.
Vi skal skabe og formidle viden
”Ud over vurderinger i forhold til bestemte standarder, er det for det andet nødvendigt med et stærkt fokus på at udvikle viden om hvad der virker, og om hvad der skal til for at det virker”, sagde Agi Csonka. ”Det kan være viden om hvordan forskellige måder at organisere det pædagogiske arbejde i en daginstitution virker, eller viden om hvilke redskaber der er særligt virkningsfulde under hvilke betingelser. Og det kan også være formidling af god praksis og inspiration fra forskellige kontekster,” uddyber hun.
Gode EVA-eksempler på denne kvalitetstilgang er EVA’s rapporter om elevplaner , gymnasiereformen og om indsatser for tosprogede i folkeskole og gymnasium.
Vi skal styrke institutionernes evalueringskompetence
”Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at holde sig for øje at når viden skal omsættes til udvikling og konkrete handlinger, så kræver det en særlig kompetence”, sagde Agi Csonka.
Evalueringskompetence handler om selv at kunne udvikle viden på en systematisk måde, og at kunne reflektere over hvordan viden skabt i andre sammenhænge kan udvikle den praksis man har. Det kræver at organisationen, kommunen, skolen eller børnehaven, har gjort sig klart hvor den står – og hvor den gerne vil hen.
”Derfor skal vi også fokusere på at styrke institutionernes kompetence til at evaluere og til at bruge viden til strategisk og pædagogisk udvikling. Det gør vi på EVA bl.a. ved at holde temadage, seminarer mv. ude i landet hvor udviklingen skal finde sted på dagtilbudsområdet og skoleområdet."
En nødvendig balance med kurs mod verdensklasse
Men hvis vi for alvor vil sætte kurs mod verdensklasse, er det ikke nok at vi enten måler om vores uddannelser lever op til diverse standarder og kriterier, eller at vi kaster en masse viden i armene på vores lærere og pædagoger. Vi skal kombinere de redskaber vi har.
”Når vi som samfund arbejder med at udvikle kvalitet, skal der være balance mellem de tre tilgange, og i et bredt samfundsmæssigt perspektiv skal vi se på om vi når hele vejen rundt. Og de næste ti år skal vi sammen i dialog finde ud af hvordan vi bedst inspirerer til udvikling” sluttede Agi Csonka af.
