Ordrer fra førerbunkeren udvikler ikke kvalitet
Kvalitet i daginstitutionerne er en kompleks størrelse der opstår i mødet mellem folk. Og derfor kan de faglige forvaltninger ikke bare nøjes med at udvikle området ud fra faste normer eller idealer. De skal også sørge for at arrangere og understøtte dialogen mellem politikere, forældre og de fagprofessionelle. Det var budskabet fra Klaus Majgaard da han trådte op til talerstolen ved EVA’s jubilæumskonference den 15. september.
Udvikling i laboratorier
Børne- og ungedirektøren i Odense Kommune har gennem de sidste år arbejdet stadig mere med at udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet ved at sikre dialog og samarbejde mellem sine ansatte i forvaltningen og de pædagogiske medarbejdere i kommunen. Konkret foregår udviklingen i såkaldte ”laboratorier” hvor pædagoger, ledere og folk fra forvaltningen, og indimellem også forældre og politikere, mødes og udvikler pædagogiske værktøjer til udvikling og dokumentation af kvalitet – samt bruger god tid på at nærme sig hvad kvalitet og resultater i pædagogisk arbejde overhovedet er. En tilgang der adskiller sig meget fra den traditionelle styringstilgang hvor man udvikler et område ud fra faste værdier eller normer.
Traditionel styringstilgang ser på income og output
Den traditionelle tilgang er en såkaldt ”lukket” tilgang til at udvikle et område. Man vurderer fx børns kompetencer og færdigheder ud fra normen eller idealet ”hvad de skal kunne når de er tre år,” og fastsætter rammer og ressourcer ud fra hvad der skal til for at nå det mål. Man ser på input, processer og outcome og søger altså at lægge et så objektivt blik som muligt på udviklingen af et område.
Problemet er dog at de mål og metoder der kommer udefra, risikerer at virke abstrakte, fjerne og suspekte og at pædagogerne derfor mister engagementet når de pålægges at arbejde efter dem, siger Klaus Majgaard. Derfor er det nødvendigt at supplere den traditionelle tilgang med en mere åben, dialogisk tilgang.
Dialogbaseret tilgang skal supplere den traditionelle
”Der er ikke i sig selv noget galt med at udvikle ud fra normer og målinger. De skal blot være funderet på faglighed og etik, og det kan kun ske gennem dialog. Vi skal altså ikke udelukke hverken den ene eller den anden tilgang, men må forsøge os med et samspil mellem de to,” pointerer Klaus Majgaard og forklarer hvordan den dialogbaserede tilgang til styring inviterer forskellige fagligheder ind i processen.
”Fx analyserer vores repræsentanter fra børnehusene hvad der er vigtigt i deres egen pædagogiske praksis. Det kan være at de lægger vægt på ikke at skælde børn ud. Vi undersøger virkningen af praksis – hvordan børnene mærker en effekt af praksis,” siger Klaus Majgaard.
”Man kan ikke bare overføre kriterier for kvalitet”
At der er brug for dialog for at finde frem til indikatorer der kan sige noget om kvaliteten i daginstitutioner, blev for alvor klart for børne- og ungechefen i forbindelse med implementeringen af kvalitetsreformen for år tilbage. Her forsøgte instanser som Finansministeriet, Indenrigs- og Socialministerierne, KL samt EVA og en række kommuner at komme med bud på hvordan man kan definere, udvikle og måle kvalitet i dagtilbud.
“Det var oprindeligt en ambition at kunne opgøre kvalitet i få nøgletal, og man iværksatte en eftersøgning efter erfaringer i andre lande. Alle erfarede dog at det ikke ville gøre noget for kvaliteten blot at importere et sæt kriterier. At kvalitet af pædagogisk arbejde er alt for kompleks,” siger Klaus Majgaard.
Børns præstationer ikke udtryk for kvalitet
En erfaring fra forløbet var således at man ikke måler kvalitet ved at måle børnenes præstationer.
“Det er ikke børnene, men os der er til eksamen. Resultatet af pædagogisk arbejde er vores bidrag til progression i børnenes læring, udvikling og trivsel,” siger børne- og ungechefen.
En anden erfaring var at man ikke kan indfange det pædagogiske arbejde med få tal, men må bruge en kombination af kvalitative metoder, som fx fortællinger, og kvantitative målinger. Og endelig at det rette miks af metoder ikke er givet på forhånd, men må fremkomme gennem dialog og eksperimenter.
Rundkreds i Økonomiministeriet
I forbindelse med diskussionerne om kvalitetsreformen samlede Klaus Majgaard således fagforeningsfolk, pædagoger, en rådmand, kommunale embedsmænd og folk fra ministerierne til en diskussion i rundkreds.
”Det foregik i Økonomi- og Erhvervsministeriets Mindlab. Vi sad og fortalte gode historier om dagtilbudsområdet. Og det overraskede mig hvor hurtigt man kunne opbygge en tillidsfuld dialog,” konstaterer Majgaard
Vigtig rolle for EVA i fremtiden
Det er børne- og ungedirektørens klare vurdering at man i stigende grad vil udvikle dagtilbudsområdet i åben dialog mellem faglighederne. Men heri ser han også den store udfordring.
”Vi skal kunne arbejde både med stringent styring og med åbne søgeprocesser. Vi kan bruge fx fortællinger søgende – til at indfange det sammensatte og autentiske i pædagogisk arbejde. Men fortællingerne skal også kunne gøres gennemskuelige og åbne for kritik – og vi skal kunne vurdere om den er relevant og dækkende. Vi skal være åbne over for at definere hvad kvalitet er, men vi skal også stå til regnskab. Det er jo i sidste ende også et styringsredskab,” siger Klaus Majgaard der peger på at EVA kan spille en vigtig rolle i processen.
”Instituttet formår at kombinere begge tilgange. At vurdere konsekvenserne af praksis, at opstille tegn og kriterier der kan fungere i den fortsatte kvalitetsudvikling af området,” siger Klaus Majgaard og holder en kort pause før han konkluderer: ”Som forvaltning skal vi fokusere og være tydelige. Og vi skal definere en retning for de penge, vi har og bruger. Men retningen kan ikke bare defineres fra førerbunkeren. Den skal udfoldes i dialog.”
