”Vi ved bedre”-kvalitetskultur på teologi i Århus
Danmarks Evalueringsinstitut har taget initiativ til og gennemført en auditering af Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet. En auditering som har kortlagt fakultetets kvalitetsarbejde inden for både forskning og uddannelse.
Todelt kvalitetsarbejde
Det Teologiske Fakultets kvalitetsarbejde består af to forskellige tilgange. Den ene tilgang følger op på de krav der stilles udefra, mens den anden tilgang kendetegnes ved et uformelt og internt kvalitetsarbejde.
Fakultetet har en grundig og systematisk tilgang til det arbejde der består i at dokumentere at det lever op til de krav der stilles udefra i form af lovgivning, bekendtgørelser, udviklingskontrakt osv. Men holdningen er samtidig at de eksternt fastsatte krav er tidskrævende og unødvendige, og at det primært er noget man er nødt til at efterleve for at opnå legitimitet og ressourcer.
Risici ved uformelt, internt kvalitetssyn
Det uformelle, interne kvalitetsarbejde udspringer af den akademiske tradition. Her er forskningen det primære, og opfattelsen er at ansvaret for den faglige kvalitet ligger hos den enkelte forsker.
Dette kvalitetssyn indebærer en risiko for at eksterne krav og forventninger til arbejdet og udefrakommende målsætninger og strategier opfattes som irrelevante eller direkte hæmmende. Samtidig udgør det en barriere for den ikke-indviede, som kan være en nyansat eller en ekstern interessent, der ikke umiddelbart kan aflæse de gældende, ofte uudtalte kriterier for kvalitet.
Suppler med formaliseret, internt kvalitetsarbejde
Hvis Det Teologiske Fakultet vil fastholde og udvikle en høj faglig standard, skal fakultetets ledelse og undervisere være mere åbne over for input fra omverdenen. Rapporten anbefaler at fakultetet supplerer de to eksisterende tilgange til kvalitetsarbejdet med et formaliseret, internt kvalitetsarbejde.
At kvalitetsarbejdet er internt, vil sige at fakultetet selv skal påtage sig ansvaret for at styre kvaliteten og udviklingen i den rigtige retning. Det kan bl.a. ske ved at udarbejde fælles, eksplicitte kvalitetsmål inden for rammerne af de eksterne mål og i samarbejde med fakultetets interne og eksterne interessenter.
At kvalitetsarbejdet er formaliseret, vil sige at der er nedskrevne mål og procedurer som er synlige og tilgængelige, og som bliver formidlet til interessenterne. En fordel ved et sådant fælles grundlag er at det er langt nemmere at analysere, drøfte, udvikle og følge op på.
Mulige gevinster for fakultetet
Auditeringen skitserer følgende gevinster for Det Teologiske Fakultet ved at arbejde med kvalitet på denne måde:
- Fakultetet vil få bedre mulighed for at tage styringen af sit eget arbejde og sin egen udvikling.
- Fakultetet vil kunne synliggøre organisationens og miljøets samlede kvaliteter som en selvstændig størrelse – uden at det skal stå i modsætning til den individuelle medarbejders kvalitet. Et dokumenteret godt forsknings- og undervisningsmiljø kan bruges til at tiltrække og rekruttere medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere.
- Fakultetet vil blive fremtidssikret i forhold til certificeringer og akkrediteringer hvor man ikke ser på den enkelte forskers resultater, men på kvaliteter ved forskningsmiljøet og organisationen.
- Fakultetet vil kunne fremme den faglige udvikling.
Rapporten indeholder en lang række anbefalinger – også rettet mod andre aspekter af Det Teologiske Fakultets kvalitetsarbejde.
Læs mere om auditeringen her.
