Status på CVU-erfaringer
Fra januar 2004 til september 2005 har EVA akkrediteret 17 centre for videregående uddannelse (CVU) til titlen University College (UC). Yderligere syv UC-akkrediteringer er i gang i øjeblikket og afsluttes i september 2006. UC-akkrediteringerne fokuserer på det institutionelle niveau og undersøger om kvaliteten af en institution lever op til en række fastlagte minimumsstandarder i form af kriterier, hvoraf en stor del udspringer af CVU-loven fra 2000. Det er erfaringerne fra dette arbejde notatet bygger på.
Redskab til udvikling
Som helhed vurderer CVU-sektoren at CVU'erne har kunnet anvende både akkrediteringsprocessen og UC-kriterierne til at udvikle sig organisatorisk og uddannelsesmæssigt og til at realisere intentionerne i CVU-loven.
Det enkelte CVU har nemlig typisk defineret akkrediteringen som et udviklingsprojekt der internt har sat fokus på det fælles og det tværgående, og som har betydet at medarbejderne bredt er blevet involveret i og informeret om målene for CVU'et. Samtidig har akkrediteringerne været en god øvelse for CVU'erne i at tænke systematisk og i at dokumentere resultater og processer. Og typisk har CVU'et inddraget UC-kriterierne i sit strategiarbejde.
Et fælles sprog
For sektoren som helhed har kriterierne fungeret som en operationalisering af kravene i CVU-loven, og de har været en anledning til at diskutere centrale begreber i loven. Akkrediteringerne har også skabt et fælles sprog i sektoren i kraft af at de fleste institutioner kender og forstår indholdet i kriterierne. Det fælles sprog har givet CVU'erne et godt udgangspunkt for at realisere fælles visioner i sektoren, og CVU'erne regner det for en vigtig forudsætning i arbejdet med de kommende fusioner.
Kriterier samlet i ti kvalitetsfelter
Kriterierne i akkrediteringerne er samlet inden for ti såkaldte kvalitetsfelter:
- Vision og strategier
- Organisation og ledelse
- Uddannelser
- Kvalitetssikring
- Undervisere og lærerkræfter
- Forskningstilknytning
- Information og faciliteter
- Videncenter
- Samarbejde og partnerskaber, regionalt, nationalt og internationalt
- Økonomi.
Tænk cyklisk i strategiarbejdet
Går man tæt på kvalitetsfeltet ”Vision og strategier” viser akkrediteringerne at stort set alle CVU'er har formuleret vision og strategi for CVU'ets samlede identitet efter fusionen. Men der er forskel på hvor systematisk CVU'erne arbejder med strategierne.
Der er bl.a. brug for at CVU'erne i højere grad anvender en cyklisk tankegang i strategiarbejdet, og at de bruger strategien som et redskab til at strukturere deres kvalitetsarbejde. Det vil sige at de:
- sætter sig mål for aktiviteterne
- indhenter viden om udviklingen i aktiviteterne
- vurderer om målene for aktiviteterne er opfyldt
- og justerer målene for aktiviteterne og sætter nye mål.
Kvalitetssikring med stigende betydning
Den cykliske tankegang er også vigtig i CVU'ernes kvalitetsarbejde. Netop kvalitetssikring er et af de områder som med Bologna-processen får en stadig større betydning på det europæiske videregående uddannelsesområde. Men selvom størstedelen af CVU'erne er begyndt at arbejde med kvalitetssikring, kobler de det endnu ikke til deres strategiarbejde, og endnu er arbejdet ikke systematisk og cyklisk.
Kvalitetsarbejdet skal sættes ind i en mere systematisk sammenhæng hvor CVU'erne formulerer klare mål for uddannelseskvalitet, systematisk indhenter viden om kvaliteten via fx evalueringer, frafaldsundersøgelser eller dimittendundersøgelser, og justerer målsætninger eller praksis på den baggrund.
Samspil på tværs af grunduddannelser
På kvalitetsfeltet ”Uddannelser” er det tydeligt at der på alle CVU'er er et godt samspil mellem grunduddannelse og efter- og videreuddannelse inden for hvert uddannelsesfelt, fx de sundhedsfaglige uddannelser. Samspillet finder sted fordi størstedelen af underviserne underviser på både grund-, efter- og videreuddannelserne.
Til gengæld kan CVU'erne generelt blive bedre til at skabe samme synergi på tværs af grunduddannelser. Men i de tilfælde hvor forskellige grunduddannelser inden for et CVU har samarbejdet, er det ofte med et positivt resultat, fx i form af erfaringsudveksling om praktikforløb og udvikling af undervisningsformer og helt nye uddannelser.
Videncentre til gavn for uddannelserne
Endnu et kvalitetsfelt hvor CVU'erne har grebet arbejdet forskelligt an, er feltet ”Videncentre”. Der er store variationer i hvordan og hvor langt CVU'erne er kommet med at definere, organisere og opbygge deres videncentre. På nogle CVU'er udgør videncentret en selvstændig, organisatorisk enhed med egen ledelse og egne ansatte. Flertallet af CVU'erne har dog en mere flydende overgang mellem hele CVU'et som videncenter og de fagligt definerede videncentre.
Akkrediteringerne har lagt vægt på at videncentrenes aktiviteter er integreret organisatorisk og fagligt i CVU'et så det er tydeligt hvordan videncenteraktiviteterne kommer uddannelserne til gode – fx som kompetenceudvikling af undervisere og som baggrund for evidensbaseret undervisning. Videncenteraktiviteterne skal altså ikke alene fungere som konsulentydelser som omverdenen kan købe sig til.
Den viden som CVU'ernes videncentre indsamler, kan CVU'erne blive markant bedre til at formidle så den når bl.a. de studerende. Også kommunikationen med virksomheder og andre uddannelser kan styrkes så CVU'erne bliver bedre til at formidle deres viden og til at indsamle viden i samarbejde med praksisfeltet, dvs. med skoler, sygehuse eller private virksomheder afhængigt af uddannelsesfeltet.
Forskning knyttet tættere til CVU'et
CVU'ernes samarbejde med praksisfeltet er også vigtig når det drejer sig om kvalitetsfeltet ”Forskningstilknytning”. Det enkelte CVU skal nemlig i højere grad på banen som en aktiv medspiller i forskningsprojekter. Fx projekter der foregår sammen med forskere fra universiteter, men i særdeleshed i forskningsprojekter der skal indsamle viden fra praksis. Derved kan CVU'et knytte forskningen tættere til sig og styrke uddannelsernes og derved praksisfeltets vidensgrundlag. Forskningstilknytningen som den udmøntes nu, sker typisk i form af at CVU'erne køber sig til ydelser fra universiteterne, fx i form af metodisk eller faglig sparring i et udviklingsprojekt eller som forelæsninger af universitetsforskere.
EVA er i øvrigt i gang med et projekt der skal undersøge erfaringer med forskningstilknytning.
Flere erfaringer i notatet
Læs mere på projektsiden om notatet University College-akkreditering: Erfaringer fra og resultater af University College-akkrediteringer 2004-2006.
Bertel Haarder henviser til notatet i et svar om fusionsomkostninger ved CVU-loven til Folketingets Uddannelsesudvalg i maj 2006.
