Læg kræfter i samarbejdet mellem kemi, biologi og geografi

EVA har undersøgt hvordan 20 hf-kurser har omsat to dele af gymnasiereformen, nemlig læreplanen for den nye naturvidenskabelige faggruppe, der består af fagene kemi, geografi og biologi, og kvalitetsbekendtgørelsen, der stiller krav om retningslinjer og mål for kvalitetsarbejdet på de gymnasiale uddannelser. De 20 kurser udgør godt en fjerdedel af landets hf-kurser der udbyder den fulde toårige hf.

Hf-kurserne er, som de andre gymnasiale uddannelser, godt i gang med at implementere gymnasiereformen, og arbejdet med at udmønte den naturvidenskabelige læreplan er en af de store udfordringer i reformarbejdet.

Ildsjæle og skeptikere

Der er stor forskel på hvordan hf-kurserne har udmøntet læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Og på hvordan lærerne har forholdt sig til faggruppen som konstruktion. På nogle hf-kurser har kemi-, biologi- og geografilærerne været engagerede i at skabe det fællesfaglige samspil i faggruppen, mens lærere på andre hf-kurser har været tøvende eller decideret skeptiske over for idéen om det fællesfaglige samarbejde.

Klædt på til samarbejdet

Lærernes tilgang til en fælles udmøntning af den naturvidenskabelige læreplan har i høj grad været afhængig af hvordan ledelserne har prioriteret samarbejdet i faggruppen. Og evalueringen understreger at ledelsens opbakning til lærernes planlægning af undervisningsforløbene er afgørende. Men der er også behov for at lærerne i faggruppen i langt højere grad går konstruktivt ind i det faglige samarbejde og diskuterer pædagogiske og fagdidaktiske muligheder – ikke mindst på de kurser hvor der åbenbart ikke er tradition for at lærerne samarbejder og deler viden i faggruppen.

Lærerne skal være klædt på til det faglige samarbejde. Eftersom den naturvidenskabelige faggruppe er en faglig og pædagogisk nyskabelse, er det utroligt vigtigt at hf-kurserne prioriterer at lærerne efteruddannes i pædagogik, fagdidaktik og indsigt i de fag den enkelte lærer ikke har baggrund i. Derigennem vil lærerne få bedre forudsætninger for at planlægge og gennemføre undervisningen i faggruppen – og altså opfylde intentionen med faggruppen.

Uklare elementer i læreplanen

Det er dog ikke kun hf-kurserne der skal gøre en indsats. Selve intentionen med den naturvidenskabelige faggruppe bør nemlig være tydeligere. Mange lærere og ledelser står uforstående over for oprettelsen af faggruppen. Og størstedelen af dem oplever at læreplanen vakler mellem at betone de kernefaglige mål og de fællesfaglige mål for de tre fag. Samtidig ved lærerne ikke hvordan de skal håndtere både kernefagligt stof og fællesfaglige problemstillinger i undervisningsforløbet.

Derfor bør Undervisningsministeriet lægge kræfter i at formidle intentionen med faggruppen så den bliver mere klar for lærere og ledelser. Og så den kan udgøre et godt grundlag for lærernes planlægning af en faglig og pædagogisk god undervisning og for ledelsernes arbejde med at skabe gode vilkår for lærernes arbejde.

Emneorienteret eller problemorienteret?

Et specifikt område hvor læreplanen bør være mere klar, handler om hvorvidt undervisningen skal bygge på fællesfaglige emner eller fællesfaglige problemstillinger. Hvis undervisningen skal være emneorienteret, og fx tage udgangspunkt i emnet ”vand”, kan faggruppens tre fag arbejde med samme emne, men med forskellige delmål. Fagene kan her støtte hinanden i en eller anden grad hvilket får betydning for den sammenhæng kursisterne ser mellem fagene. Hvis undervisningen skal tage udgangspunkt i en problemstilling, fx: ”Hvorfor dør fiskene i Mariager Fjord?”, kan de tre fag belyse problemstillingen fra tre forskellige vinkler, og fagenes indhold og metoder vil være styret af en fælles problemformulering og et fælles mål der tydeliggør fagenes sammenhæng.

Forskellen mellem de to tilgange knytter sig til måden kursisten tilegner sig viden på, og til måden undervisningen bliver tilrettelagt på. Så der er brug for at Undervisningsministeriet præciserer hvordan fordelingen mellem de to tilgange skal være.

Udvanding af C-niveauet

Der er også uklarheder i eksamensformen for faggruppen. Her anbefaler evalueringen at Undervisningsministeriet reviderer eksamensformen så der i højere grad er sammenhæng mellem det faglige indhold og de undervisnings- og arbejdsformer som undervisningen har bestået af, og så eksamensformen: Sammenhængen mellem eksamensstoffet, eksamenstiden og de faglige mål for den naturvidenskabelige faggruppe skal være klar og meningsfuld.

Eksamenssystemet er nemlig p.t. skruet sammen så kursisten får én samlet karakter i faggruppen ud fra en helhedsvurdering. Det kan resultere i at kursisterne på papiret opnår C-niveau i alle tre fag selvom de i et af fagene, typisk kemi, reelt har præsteret til ikke-bestået. Dermed har kursisterne adgang til en række videregående uddannelser, fx laborantuddannelsen, selvom de måske reelt ikke har kompetencerne i alle tre fag, og derfor kan der ske en udvanding af C-niveauet.

Læs rapporten

Læs mere i rapporten der også går i dybden med hf-kursernes arbejde med at udmønte kvalitetsbekendtgørelsen. Klik på linket øverst til højre.

Baggrund

Gymnasiereformen trådte i kraft 1. august 2005 og dækker også hf. Reformen rummer bl.a. en intention om at fagene spiller sammen. På hf ses det bl.a. med en naturvidenskabelige faggruppe der består af fagene biologi, geografi og kemi. Nye målbeskrivelser, nye former for forpligtende samspil mellem fagene, nye varierede undervisningsformer og en ny prøveform er nogle af de redskaber som faggruppen skal gøre brug af for at bidrage til hf’s formål. Hf adskiller sig fra de andre gymnasiale uddannelser ved at sammenkoble teori og anvendelsesorientering. I den naturvidenskabelige faggruppe kan det fx ske ved at lægge vægt på det praktisk orienterede arbejde i form af eksperimenter og feltarbejde inden for fagene.