Sociologer skal klædes bedre på i kvantitativ metode
Når de sociologistuderende på Københavns Universitet skal skrive bachelorprojekt og speciale, vælger de i stor stil at benytte sig af kvalitativ metode. På den måde ligner de deres undervisere som i høj grad anvender kvalitative metoder i deres egen forskning. De studerende mangler simpelthen rollemodeller der kan vejlede dem i kvantitativ metode, vurderer evalueringen.
Alvorlig mangel
På RUC er der ingen mekanismer der sikrer at de studerende opnår tilstrækkelig indsigt i kvantitativ metode. Det betyder at man kan gennemføre uddannelsen uden at have fået mere end et sporadisk kendskab til denne metodetilgang, og det er en alvorlig mangel, pointerer evalueringsrapporten. Rapporten understreger at selvom RUC-uddannelsen ikke er en sociologiuddannelse og heller ikke giver sig ud for at være det, så kan man med rette forvente et minimum af metodevariation på en samfundsvidenskabelig uddannelse.
Timing af obligatorisk undervisning
Evalueringen indeholder flere anbefalinger til hvad uddannelserne kan gøre. På KU handler det fx om timing i forhold til hvornår i uddannelsesforløbet den obligatoriske undervisning i kvantitativ metode er placeret. Evalueringen anbefaler at integrere kvantitativ metode på et senere tidspunkt af bacheloruddannelsen end nu hvor den er placeret allerede på 2. og 3. semester. Antagelsen er at det vil kunne opmuntre flere studerende til at anvende kvantitativ metode i deres bachelorprojekt.
Særlig metodevejleder
Rapporten nævner også muligheden for at tildele de studerende en særlig metodevejleder i de tilfælde hvor deres hovedvejleder ikke selv har tilstrækkelig erfaring med kvantitativ metode.
Ros til metodespecialisering
KU høster ros for et nyt initiativ der giver de studerende mulighed for at vælge en særlig metodespecialiseringslinje som kan bidrage til at skabe en mere ligelig vægtning af kvantitative og kvalitative metoder på uddannelsen.
Portfolio kan sikre metodevariation
Til RUC lyder en anbefaling om at styrke den kvantitative metodetilgang på socialvidenskab. Det kan fx gøres ved at indføre en portfolio der sikrer at den studerende anvender forskellige metodiske tilgange i løbet af sin uddannelse.
Gennemtænkt tilrettelæggelse på AAU
På AAU’s sociologiuddannelse vægtes kvalitativ og kvantitativ metode lige tungt, og uddannelsen er tilrettelagt så de studerende i løbet af uddannelsen ”tvinges” til at arbejde med begge dele. Evalueringen betegner den måde at tilrettelægge uddannelsen på som både hensigtsmæssig og gennemtænkt. Resultatet er bl.a. at 72 % af dimittenderne fra AAU oplever at de i høj grad har opnået kompetencer inden for kvantitativ metode, mens de tilsvarende tal for KU og RUC er hhv. 50 % og 19 %.
Aftagere efterlyser kvantitative kompetencer
Som en del af evalueringen har EVA fået gennemført en undersøgelse af hvordan aftagere af sociologi- og socialvidenskabskandidater ser på kandidaternes kompetencer. Mens der er udbredt tilfredshed med kandidaternes kvalitative kompetencer, er vurderingen af deres kvantitative kompetencer mere blandet. Flere aftagere mener at kandidaterne mangler viden om hvad kvantitativ metode kan bruges til, og praktisk erfaring, fx med brug af databehandlingsprogrammer. Aftagernes ønsker til hvordan uddannelserne kan justeres, handler især om at opkvalificere de studerendes færdigheder i kvantitativ metode.
Halvér basisuddannelser
På RUC skal de studerende igennem en toårig basisuddannelse inden de starter på socialvidenskab, mens sociologiuddannelsen på AAU indledes med et enkelt basisår. Evalueringen vurderer at basisforløbene på begge universiteter beslaglægger en for stor del af de samlede uddannelser. Det anbefales derfor at varigheden af basisforløbene halveres, og at man bruger tiden på at skabe sammenhængende bachelorforløb med mere plads til de sociologiske og socialvidenskabelige kernefag.
RUC-struktur i strid med Bologna-processen
Evalueringen pointerer også at studiestrukturen på RUC med en toårig basisuddannelse og en kombination af to overbygningsfag er i modstrid med intentionerne i Bologna-processen. Her er de europæiske lande nemlig blevet enige om at operere med en 3+2-struktur på universiteterne, dvs. en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse.
Få gennemfører på normeret tid
Meget få sociologi- og socialvidenskabsstuderende gennemfører deres uddannelse på normeret tid. Bedst ligger RUC hvor hhv. 20 og 15 % af de studerende der blev optaget på kandidatuddannelsen i 2001 og 2002 gennemførte på normeret tid. På KU gjaldt det hhv. 11 og 13 %, mens ingen af AAU’s studerende på de to årgange klarede sig igennem på normeret tid.
Høje forventninger til specialet
Uddannelserne peger selv på at de lange studietider bl.a. skyldes at de studerende ofte er længe om at skrive deres speciale – hvilket de igen forklarer med at både undervisere, censorer og de studerende selv har meget høje forventninger til specialet.
Der er ros at hente i evalueringen til initiativer som KU’s specialekontrakter og til AAU’s begrænsning af specialevejledningen til et år. Men evalueringen anbefaler at uddannelserne iværksætter flere initiativer der kan medvirke til at specialet skrives inden for det normerede halve år.
EVA offentliggjorde evalueringen af sociologi og socialvidenskab den 14. juni 2007. Læs den her.
