Evaluering af den 4-årige gymnasieordning i gymnasiet
Danske elitesportsfolk skal kunne stille sig allerøverst på sejrsskamlen i internationale konkurrencer og vide at når sportskarrieren engang er slut, har de en uddannelse og en karriere at falde tilbage på. Det er grundtanken bag den særlige Team Danmark-ordning hvor unge sportsfolk kan forlænge deres gymnasiale uddannelse med ét år så det fx tager fire år at tage en almindelig studentereksamen og tre år at gennemføre en hf.
Team Danmark har nu bedt EVA om at evaluere ordningen der har eksisteret siden 1988. Evalueringen, der gennemføres sammen med Idrættens Analyseinstitut (Idan), skal se på om ordningen er tidssvarende og fungerer efter hensigten. EVA’s projektleder for evalueringen, specialkonsulent Michael Andersen, siger:
”Tidligere undersøgelser af danske eliteidrætsudøveres vilkår peger på at det stigende konkurrence- og træningsniveau gør det stadigt vanskeligere at tage en kompetencegivende uddannelse eller få joberfaringer samtidig med at man dyrker sin elitekarriere. Evalueringen skal bidrage til at Team Danmark kan få et solidt grundlag for at vurdere om der er behov for at revidere ordningen og skabe endnu bedre muligheder for unge danske sportsfolk.”
Fordele og ulemper ved den nuværende Team Danmark-ordning
Evalueringen skal se på fordele og ulemper ved de eksisterende forlængede forløb. Både i lyset af at der er kommet nye krav og bestemmelser med fx gymnasiereformen fra 2005 og i lyset af at de unge bliver mødt med forskellige krav i forhold til hvilken idrætsgren de dyrker.
”Vi vil særligt fokusere på om der kan være brug for at man i fremtiden organiserer og tilrettelægger de forlængede forløb på nye måder, fx ved i højere grad at tilbyde differentierede støttetilbud som skemalagt morgentræning, udvidet vejledning og andet”
Team Danmark-ordningerne med forskellige vilkår
Hvert år er der ca. 400 elever der bliver optaget på de forlængede ungdomsforløb. 75 % af de unge søger ind på en almen gymnasieuddannelse, resten på de øvrige ungdomsuddannelser. Eleverne går på særlige Team Danmark-godkendte gymnasier, og på Marselisbog Gymnasium i Århus og Falkonergårdens Gymnasium I København findes der rene Team Danmark-klasser.
Team Danmark-eleverne er imidlertid meget forskellige, og det er en af grundene til at det skal evalueres om der er behov for i højere grad at tilpasse ordningen til den enkelte elevs behov og de særlige vilkår for de forskellige idrætsgrene.
”Ordningen dækker principielt alle idrætsgrene, men det er jo forskellige krav og vilkår de unge skal leve op til. I holdsport som ishockey eller fodbold skal de unge måske træne med klubben om formiddagen hvor der er ofte er undervisning på uddannelsen. Ligesom der er store forskelle i træningsmængde og rejseaktivitet, og det giver meget forskellige vilkår for at kombinere eliteidræt med en ungdomsuddannelse,” siger Michael Andersen.
Gymnasiereformen og Team Danmark-ordning
Det er ikke kun de varierende idrætsmæssige vilkår som er baggrund for behovet for en evaluering. Da gymnasiereformen blev indført i 2005, blev Team Danmark-ordningen samtidig permanent. Men der er strukturelle forhold ved reformen som gør det mere vanskeligt at tilrettelægge de forlængede forløb. Michael Andersen peger på at det kan være vanskeligt for de fireårige elever at forlænge et studieforløb i forhold til reformens intentioner om større samspil mellem fagene.
Evaluering ser på tre temaområder
Der er tre strukturelle kendetegn ved ordningen som kan ændres og justeres i lyset af de uddannelses- og idrætsmæssige vilkår og de unges forskellige sociale og personlige forhold:
- Uddannelsens varighed. Skal ordningen være kortere eller længere alt afhængig af hvor krævende den unges specifikke idrætsgren er?
- Antallet af godkendte skoler. Skal der være færre og mere specialiserede Team Danmark-skoler?
- Optaget af unge til uddannelsen. Skal flere elever godkendes så også subeliten får adgang til uddannelsen?
Hvis man skruer på de tre knapper, vil det ifølge Michael Andersen få konsekvenser for hvordan den samlede støttemodel udformes, og hvordan træningen og undervisningen kan tilrettelægges.
”Derfor skal den måde man tilpasser støttemodellen på, og den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen og sportsaktiviteterne tænkes ind i forskellige udviklingsmodeller der kan ændre på ordningens struktur.”
Sådan undersøges Team Danmark-ordningen
EVA og Idans evaluering baserer sig på forskellige dokumentationskilder. Evalueringen vil bl.a. inddrage ca. 1600 unge som blev godkendt til at blive optaget på ordningen i 2001, 2003, 2005 og 2006. De skal besvare et spørgeskema om deres erfaringer og tilfredshed med uddannelsen.
Derudover vil EVA holde fokusgruppeinterview med unge som opfølgning og uddybning af spørgeskemaundersøgelsen og gennemføre interview med repræsentanter fra skoler der har Team Danmark-elever, fx med rektorer, uddannelseschefer og vejledere. Disse interview skal bidrage med skolernes syn på og vurderinger af ordningen. Endelig afholdes der fokusgruppeinterview med repræsentanter fra de idrætsgrene hvis udøvere kan godkendes som Team Danmark-elever.
Læs mere
Du kan læse mere om evalueringen af den 4-årige Team Danmark-ordning her.
