Få øje på kompetencerne

Har eleven de kompetencer der skal til, for at gennemføre grundforløbet til en uddannelse til kok, sosu-assistent eller snedker? Og er der noget af det man skal lære som eleven kan i forvejen? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for de kompetencevurderinger som alle erhvervsuddannelser skal gennemføre af deres elever inden for de første 14 dage af uddannelsens grundforløb. Kompetencevurderingen skal give et godt grundlag for at vurdere om eleven kan gennemføre et almindeligt grundforløb, om han skal have et længere forløb fx med ekstra støtte eller opkvalificering på nogle områder, måske kan håndtere større faglige udfordringer eller kan få afkortet længden af uddannelsen fordi nogle af kompetencemålene allerede er opfyldt gennem tidligere jobs eller uddannelse.

Men kompetencevurderinger kan være en svær øvelse for erhvervsskolerne, viser EVA’s nye rapport ”Kompetencevurderinger i erhvervsuddannelserne”. Den tager bestik af hvordan erhvervsskoler gennemfører og bruger de kompetencevurderinger som de siden 2008 har været forpligtede til at gennemføre for alle deres elever.

”Evalueringen viser at det varierer meget hvor stort udbytte uddannelserne egentlig oplever de får ud af vurderingerne. Det skyldes at det er ret svært at omsætte kompetencemålene for grundforløbet og uddannelserne til konkrete opgaver som man bruge til at afprøve elevernes kompetencer,” fortæller evalueringskonsulent Pernille Hjermov som har været projektleder for evalueringen.

Sjældent konkrete målinger

Billedet som evalueringen tegner af de forskellige typer indgange, er at de står over for forskellige udfordringer: På sosu-uddannelserne er det de sociale kompetencer der er i fokus, fx at man kan omgås andre mennesker professionelt – men hvordan afprøver man det uden at vurderingen kommer til at handle om eleven ”som person”? På de merkantile uddannelser kan en udfordring være at, at når man fx tester elevens engelskkundskaber, så bliver prøven ret generel og mindre velegnet til at sige noget om netop den form for engelskkundskaber der er behov for på det arbejdsmarked som uddannelserne inden for den merkantile indgang retter sig imod.

”På mange fællesindgange hænger vurderingerne ikke direkte sammen med målene for grundforløbet. Det kan derfor være svært at sikre at alle elever bliver vurderet på et tydeligt og konkret grundlag. Derfor anbefaler evalueringen at uddannelserne bruger krudt på at lave nogle mere systematiske koncepter for hvordan de kompetencevurderer de nye elever,” siger Pernille Hjermov og fortsætter:

”Det betyder at indgangene skal diskutere hvad de vil afprøve, og hvordan det bedst kan gøres med udgangspunkt i kompetencemålene for forløbet. Det betyder at de som udgangspunkt må omsætte kompetencemålene til konkrete læringsmål og være bevidste om hvilke metoder de vil bruge, og hvad disse metoder kan anvendes til: Er det sprogtest, samtaler eller et praktisk projekt som kan vise elevernes kunnen in action?”

En af måderne at vurdere elevernes kompetencer på, er at lade dem gennemføre en praksisnær, faglig opgave hvor faglæreren ser på hvordan eleven løser forskellige opgaver inden for fællesindgangens område. Det siger 81 % af uddannelserne at de gør, men EVA’s evaluering viser også at de vurderinger skolerne laver på baggrund af praksisnære, ofte ikke knytter sig direkte til de kompetencemål der gælder for grundforløbet.

Praksisnære opgaver omdrejningspunkt for kompetencevurderinger i Skive

På Skive Tekniske Skole har man gjort de praksisnære opgaver til omdrejningspunktet for deres vurderinger af hvilke kompetencer de nye elever har når de starter på grundforløbet til Bygge og anlæg – indgangen hvor eleverne kan fortsætte i uddannelser som fx tømrere, snedkere og møbelpolstrere. Da lovkravet om kompetencevurderinger blev indført, lavede linjen sin egen model for hvordan man ville afprøve kompetencerne hos de nye elever.

Formålet med modellen er, fortæller uddannelsesleder Svend Stabell Jørgensen, at man i løbet af elevernes to første uger giver dem en opgave der viser hvilket niveau deres kompetencer er på. En række praktiske og teoretiske opgaver som eleverne skal løse, danner baggrund for at lærerne på indgangen gennem et fælles pointsystem kategoriserer eleverne og på den baggrund vurderer hvilken vej der vil være relevant for eleven igennem grundforløbet – om der gives merit, om eleven skal på et normalt forløb eller gå på en særlig grundforløbspakke som er et lidt længere forløb med ekstra tid til at opfylde kompetencemålene.

”Vi tog udgangspunkt i hvad det var vi egentlig ville måle på – for det vi måler i kompetencevurderingerne, skal jo også være det som vi ”udsætter” dem for i grundforløbet på deres uddannelser. Derfor er vores model til kompetencevurderinger indrettet på at vi skal kunne se hvor gode eleverne er i forhold til de krav og kompetencemål der gælder på grundforløbet,” fortæller Svend Stabell Jørgensen.

Eleverne allround-afprøves

Hele afprøvningsforløbet er sat sammen som én praksisnær opgave, hvor eleverne skal fremstille et produkt der relaterer sig til uddannelserne inden for indgangen. De første14 dage på Skive Tekniske Skole er delt op så eleverne om formiddagene løser opgaver i teoretiske fag som matematik, regning og it, inden man om eftermiddagen går i værkstedet hvor lærerne kan vurdere elevernes praktiske kompetencer i øvelser som værksteds- og materialelære. Eleverne får løbende instruktioner undervejs, og afprøvningen handler lige så meget om hvor gode eleverne er til at omsætte de instruktioner de får, til handling, fortæller Svend Stabell.

”Vi har ingen forventning om at alle elever kan løse alle opgaver til ug, for vi har bevidst sat niveauet så der er opgaver for alle, og så vi kan vurdere alle elevernes kompetencer, også dem på et højt fagligt niveau. Vi forklarer også eleverne meget tydeligt hvilke forventninger der er til dem, og at vi ikke forventer at de kan løse alle dele af opgaven lige godt.”

Eleverne afprøves inden for forskellige temaer som fagteori, arbejdsmiljø, materialelære og informationsteknologi – temaer og redskaber som indgår i grundforløbet. Men derudover arbejder skolen også med en kategori de kalder ”Øvrige vurderinger” hvor eleverne vurderes i forhold til nogle personlige og sociale kompetencer som evnen til at tage imod instruktion, til at omsætte instruktion til handling, motivation for at arbejde med den faglige opgave, møde til tiden, osv.: ”Det er faktisk en af de vigtigste og mest interessante vurderingskategorier, fordi vi her vurderer elevens evner inden for noget der er helt grundlæggende når man tager en uddannelse,” kommenterer Svend Stabell.

Løbende revision af konceptet

Selv om det ikke er noget nyt for Skive Tekniske Skole at vurdere de nye elevers kompetencer – fx har man også tidligere givet merit til de elever kom med relevant erfaring – er det ifølge Svend Stabell første gang de har så systematisk et redskab til vurderingerne som de har nu. På Bygge og anlæg-indgangen har de haft konceptet i brug tre gange, og for hver gang justerer man det lidt hvis de opdager at noget skal gøres anderledes. At kompetencevurdere eleverne på en systematisk måde har ifølge Svend Stabell givet uddannelsen en større bevidsthed om de mål eleverne skal opfylde, og de forskellige måder eleverne kan gennemføre grundforløbet på.

”Det som vi gerne vil bruge vores kræfter på nu, er at skabe en større sammenhæng mellem kompetencevurderingerne og elevernes løbende samtaler med kontaktlæreren undervejs i forløbet og med elevernes uddannelsesplaner,” afslutter Svend Stabell. 

Læs rapporten

Du kan læse mere om undersøgelsen og downloade rapporten her.