Giv kvalitetsrapporten et lokalt touch

Der er sket en positiv udvikling fra første til anden generation af de kommunale kvalitetsrapporter. Dels har flere kommuner de ting med som ifølge bekendtgørelsen skal indgå i en kvalitetsrapport, fx har 65 % af kommunerne lavet en såkaldt sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens skoler, hvor andelen var 52 % i første generation. Dels er kommunerne blevet bedre til at skrue kvalitetsrapporten sammen så oplysningerne er nemme at finde. Andelen af kvalitetsrapporter hvor EVA vurderer at det ikke er nemt at finde de enkelte oplysninger, er faldet fra 52 % i 2007 til 20 % i 2008.

Lokal tilpasning - større mening

Til gengæld har nogle kommuner stadig et stykke vej at gå før deres kvalitetsrapporter fungerer som reelle, lokale redskaber til at udvikle skolevæsenet. Nu hvor kommunerne har fundet en måde at opfylde de formelle krav på, skal de ifølge den ekspertgruppe som har været involveret i undersøgelsen tage fat på at tilpasse kvalitetsrapporten så den giver størst mulig mening i den lokale kontekst.

”Lokal tilpasning betyder først og fremmest at de mål som kommunalbestyrelsen i en kommune har sat for skolevæsenets kvalitet og udvikling, skal være omdrejningspunktet for kvalitetsrapporten”, forklarer evalueringskonsulent Grith Zickert som har stået i spidsen for EVA’s undersøgelse.

”De politiske mål i den enkelte kommune skal være styrende for den måde man arbejder med kvalitetsrapporten på. Fx ved at man laver en lokal prioritering af de indikatorer som skal indgå i kvalitetsrapporten hvor man lægger mere vægt på de indikatorer der afspejler særligt lokalt prioriterede områder, og mindre vægt på de indikatorer der forekommer mindre vigtige i en lokal kontekst. Man kan sige at kommunerne skal gøre kvalitetsrapporten til deres egen for at få mest muligt ud af den”, uddyber hun.  

Et godt eksempel: Kvalitetsrapport à la Helsingør

Helsingør er en af de kommuner hvis kvalitetsrapport er blevet grundigt analyseret i EVA’s undersøgelse. Og rapporten får af ekspertgruppen ros for at opfylde bekendtgørelsens krav, men også for at inddrage andre ting som er relevante i lokal sammenhæng, og som medvirker til at gøre kvalitetsrapporten til et lokalt udviklingsredskab.

Lene Tetzlaff-Petersen er konsulent i Helsingør Kommunes Børne- og Ungeforvaltning og medforfatter på kommunens kvalitetsrapport:

”Vi har fra starten valgt at lægge vægt på udviklingsaspektet i arbejdet med kvalitetsrapporten. Selv om den er et kontrolredskab som kan bruges til at bedømme skolerne, så går vi mere efter at den skal styrke udviklingen af skolerne og af skolevæsenet.”  

Lokal køreplan for kvalitet

I Helsingør har man valgt en model som indebærer at hver af kommunens 18 skoler skal udarbejde sin egen kvalitetsrapport, og at kommunen derefter udarbejder en fælles rapport for hele skolevæsenet. Så kvalitetsrapporterne er noget der fylder hele året, og som indgår som en vigtig del af det kvalitetsarbejde kommunen står for.

”Når vi har afleveret kvalitetsrapporten for ét år, lægger vi med det samme en køreplan for det næste år hvor møder bookes, deadlines lægges fast osv. så alle har overblik over hvad de skal hvornår”, forklarer Lene Tetzlaff-Petersen. I kvalitetsarbejdet indgår bl.a. to årlige kvalitetssamtaler hvor forvaltningen mødes med hver enkelt skoleledelse.

”Det centrale udgangspunkt for samtalerne er spørgsmålene: Hvad er skoleledelsens rolle i forhold til kvalitet i undervisningen, og hvordan sikrer vi kvaliteten i undervisningen? Og så bruger vi ellers møderne til at følge op på de skolespecifikke kvalitetsrapporter, til at drøfte konklusioner fra den fælles kvalitetsrapport, og endelig til at tale om hvad der skal med i den næste kvalitetsrapport,” fortæller Lene Tetzlaff-Petersen.      

Bredt syn på kvalitet i skolen

I Helsingør har man et meget bredt syn på kvalitet i skolen, og det afspejler sig i de elementer der indgår i kvalitetsrapporten.

”Vi har fx et afsnit med om arbejdsmiljøet hvor skolerne har bidraget med uddrag fra deres APV. Det har politikerne ønsket for at kvalitetsrapporterne både skal afspejle undervisningsmiljøet og arbejdsmiljøet. Der er jo mange indikatorer der kan sige noget om kvaliteten i skolen. Fx har vi også en sundhedsprofil for eleverne med,” forklarer Lene Tetzlaff-Petersen.

Også den kommunale læsepolitik er en integreret del af Helsingørs kvalitetsrapport hvor man bl.a. kan se 2.-4. klasseelevernes læseudvikling over tre år. Lene Tetzlaff-Petersen: ”Vi har et meget bredt syn på at udvikle kvaliteten af undervisningen, og for os giver det mening at have læsning med. Og her ville vi jo gerne kunne sammenligne os med andre, men der findes der desværre ikke opdaterede tal på læsning. De seneste landgennemsnit er op til 11 år gamle!”. Her rammer Lene Tetzlaff-Petersen lige ned i en anden pointe fra EVA’s undersøgelse.

Brug for nationale redskaber

I EVA’s rapport opfordres kommunerne til i højere grad at arbejde med sammenligninger af kvalitetsindikatorer. Konkrete forslag går bl.a. på at arbejde med historiske udviklinger, at sammenligne kommunernes skoler, men også at sammenligne sig med andre relevante kommuner eller med landsgennemsnit fx hvad angår resultater. Ekspertgruppen peger på at de forskellige indikatorer kan være vanskelige at bruge til noget når de ikke relateres til tilsvarende forhold på skoler i og uden for kommunen. Derimod vil brugen af relevante sammenligninger kunne give et tydeligere billede at skolernes og skolevæsenernes styrker og svagheder. 

Undersøgelsen peger i forlængelse af det på at de nationale oversigter over afgangsprøvekarakterer bør være tilgængelige for kommunerne i god tid inden deadline for kvalitetsrapporterne. Afgangsprøvekaraktererne for skoleåret 2007-08 blev først offentliggjort i februar 2009, mens kommunerne havde deadline for at aflevere kvalitetsrapporten den 31. december 2008 og derfor ikke havde mulighed for at relatere afgangsprøveresultater til fx landsgennemsnittet.

Også andre redskaber til at lette arbejdet med kvalitetsrapporter bliver efterspurgt i EVA’s undersøgelse. De fleste kommuner har oplevet det som en udfordring at udarbejde kvalitetsrapporten og mener at støtteredskaber som fx en skriftlig vejledning til hvordan de enkelte nøgledata skal opgøres og viden om god praksis på området ville være en stor hjælp.

Lene Tetzlaff-Petersen er enig: ”Den største udfordring har helt sikkert været dataindsamlingssiden. Hvordan opgøres de forskellige tal, hvordan sikrer vi at elevere er rigtigt registrerede, små ting som en definition af hvad det vil sige at være tosproget – det ville være en hjælp.”

”Vi gør alt hvad vi kan lokalt for at sikre validiteten af vores egne oplysninger, og der er helt bestemt sket et kæmpe spring fra første gang vi lavede kvalitetsrapport, til anden gang. Vi har ikke bare flere data med, de er også bedre. Og hvis vi kunne trække på centrale, opdaterede og valide data og lave sammenligninger på tværs af kommuner mv., så ville det være virkelig interessant. Kvalitetsrapporten skal jo være et dynamisk udviklingsværktøj.”

Læs rapporten

Du kan læse mere om undersøgelsen og downloade rapporten her.