”Kan du sætte pigen på elefanten?”

”Mark, kan du sætte pigen på elefanten?” Mark bider sig i læben, rykker frem på stolen og sætter resolut en lille Duplo-figur oven på en plasticelefant. Han kigger op på pædagogen der smiler tilbage og noterer noget på et stykke papir. På bordet står også en palme, en drengefigur, et glas og en lille kuffert. Remedierne bliver brugt til noget der ligner leg, men som i realiteten er en vurdering af Marks sprogforståelse. Det er et af elementerne i den sprogvurdering af 3-årige børns sprog der gennemføres i børnenes dagtilbud

En ny EVA-undersøgelse viser at børn generelt føler sig godt tilpas under sprogvurderingerne Pædagogernes måde at gennemføre sprogvurderingerne på har stor betydning dels for barnets oplevelse af at blive testet, dels for at sprogvurderingen bliver retvisende, understreger undersøgelsen.

Fire typer børn

EVA’s undersøgelse bygger på videoobservationer af 20 sprogvurderinger i seks forskellige børnehaver. Pædagogerne har selv monteret et videokamera som var med ”som et femte øje” under sprogvurderingen. Konsulenter fra EVA har analyseret og diskuteret de tyve optagelser med professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitetscenter og lektor Thomas Gitz-Johansen, også fra RUC. Analysen ser på børnenes kropssprog, mimik og verbale udtryk.

Hovedparten af børnene opfører sig som om de er godt tilpas i sprogvurderingssituationen, og de er motiverede og engagerede i opgaven. Nogle børn virker meget ivrige, og som om de synes det er sjovt at være med: De kommer pædagogen i forkøbet ved fx at tale spontant om de billeder der er med i testmaterialet. Andre børn er mere tilbageholdende, og enkelte fremstår usikre.

I EVA’s analyse er børnene blevet delt op i fire idealtyper i forhold til hvilke ”positioner” de indtager under sprogvurderingen. Der er ”den professionelle” testtager, ”den oprørske”, ”den undrende” og ”den usikre”. Børnene kan skifte positioner i løbet af sprogvurderingen og gå fra at være fx undrende til professionel undervejs i testen.

De professionelle og de oprørske

Den professionelle testtager forstår og følger testens logik og præmisser, blandt andet at det er pædagogen der styrer interaktionen, sætter tempoet og dagsordenen.

”Det professionelle testtagerbarn lever op til pædagogens forventninger og accepterer testens logik,” fortæller specialkonsulent Nanna Høygaard Lindeberg som har været EVA’s projektleder for undersøgelsen.

Så er der de ”oprørske” som har fået navnet fordi de netop bryder med testens logik. Måske forsøger de at afbryde sprogvurderingen ved at rejse sig, eller de svarer ikke på pædagogens spørgsmål eller de prøver at komme til at tale om noget andet.

De undrende og de usikre

Betegnelsen ”undrende” dækker over når barnet ikke helt forstår testens logik, eller hvorfor pædagogen stiller ham de opgaver som hun gør. Særligt i starten af sprogvurderingen er børnene i en undre-position hvorefter nogle i løbet af sprogvurderingen glider over i en professionel position.

De børn der indtager en usikker position, virker typisk utrygge ved situationen, de taler lavt eller hvisker eller gemmer ansigtet. Det er svært at sige hvad der gør børnene usikre – nogle er det fx bare ved testens start, siger Nanna Høygaard Lindeberg, andre fordi de ikke forstår testens logik, eller fordi de er i en atypisk situation.

Svært at tyde barnets position

Selvfølgelig kan det være svært at vurdere hvilken position barnet indtager, medgiver Nanna Høygaard Lindeberg, for man kan ikke altid tyde barnets intention. Det kan man blandt andet se i en sprogvurdering hvor en pædagog beder en dreng sætte elefanten ved siden af glasset. I stedet sætter drengen elefantens hoved ned i glasset og kommenterer at elefanten nu er ”ved at vælte”.

”Mads følger ikke pædagogens anvisninger, men det er svært at vurdere om Mads forveksler ”ved siden af” med ”ned i” og dermed er en professionel testtager der svarer ”forkert” på spørgsmålet, eller om han sætter elefantens hoved i glasset som en del af en leg af og forsøger at bryde testens logik og dermed er en ”oprørsk” testtager,” siger Nanna Høygaard Lindeberg.

Stiller krav til pædagogen

Relationen mellem barn og voksen er afgørende for at barnet oplever testen som noget positivt. Derfor er det en god idé for pædagogen at have de fire forskellige typer med i baghovedet under vurderingen.

”Der er nogle måder som pædagogen kan gennemføre vurderingen på som er befordrende for alle børn uanset hvilken position de indtager, og nogle måder der virker særligt godt i forhold til børn der indtager bestemte positioner” siger Nanna Høygaard Lindeberg.

Tre ting påvirker tilsyneladende barnets oplevelse: Om pædagogen inddrager barnets kommentarer og input undervejs, hvordan pædagogen rammesætter vurderingen, og hvordan pædagogen metakommunikerer om vurderingen.
 
”Det er vigtigt at have en god dialog med barnet undervejs og sørge for at få barnet til at slappe af fx ved at inddrage barnets input og kommentarer så pædagogen ikke pludselig virker helt fremmed for barnet,” siger Nanna Høygaard Lindeberg.

Forvirrer barnet

Hun pointerer også at det også kan forrvirre barnet hvis pædagogen imiterer leg eller lader som om det er en helt almindelig dagligdags situation.

"Det er muligvis en bedre strategi at pædagogen sætter ord på hvilken situation barnet skal ind til, og at det er en situation med spilleregler der er lidt anderledes end barnet er vant til, bl.a. fordi samtalen er præget af at pædagogen stiller spørgsmål som barnet besvarer," siger Nanna Høygaard Lindeberg.

Det ser desuden ud til at når pædagogen introducerer børnene til sprogvurderingssituationen og de enkelte opgaver, så får børnene en bedre forståelse af situationen og de forventninger der er til dem,

"Og det er især godt for de usikre børn,” siger Nanna Høygaard Lindeberg.

Det er med andre ord en balancegang, pointerer Nanna Høygaard Lindeberg. Pædagogerne skal både kunne improvisere og være åbne for børnenes input. Men samtidig skal de være sikre på at få gennemført alle opgaver i sprogvurderingen på en måde som er retvisende.

Læs mere

Du kan læse hele undersøgelsen her.

Undersøgelsen er en del af en større undersøgelse af børn og sprogvurderinger som EVA udgav tidligere på året. Læs mere om den her.

EVA’s undersøgelse bygger på

• Videoobservationerne af tyve sprogvurderinger i seks institutioner i to kommuner
• Spørgeskemaer som børnene skulle besvare lige efter vurderingen
• Spørgeskemaer pædagoger skulle besvare
• Mini-interview med børn som siden hen har været med i sprogaktiviteter fordi de havde behov for enten en fokuseret eller særlig indsats.