Det virker med synlige og opsøgende ressourcepersoner

Når skoler gør en aktiv og tydelig indsats for at lærernes specialviden bliver synlig og tilgængelig for lærerkollegerne, så kommer disse særlige ressourcepersoners viden også i spil i lærernes undervisning. Københavns Kommune har bedt EVA om at gå tæt på tre skoler og undersøge hvilke erfaringer de har med at organisere de særlige ressourcepersoners arbejde på skolerne.

Ressourcepersonernes praksisnære specialviden om fx læseundervisning, elevtrivsel og dansk som andetsprog skal i spil i lærernes hverdag og undervisning hvis den for alvor skal komme eleverne til gavn. Men hvordan forankrer vi bedst ressourcepersonernes arbejde i den organisation som skolen er?

Det spørgsmål bad Københavns Kommune i efteråret 2009 EVA om at svare på ved at se nærmere på hvilke erfaringer tre københavnske skoler har med på hver sin måde at organisere ressourcepersonernes arbejde så de både hjælper lærerkolleger med akutte problemer i undervisningssituationer og opkvalificerer dem inden for forskellige fagområder.

Skolerne har hver især gode erfaringer med at forankre ressourcepersonernes arbejde i skolen, og der er derfor ikke kun ét svar på kommunens spørgsmål, men forskellige muligheder at blive inspireret af.

De tre skoler har fundet hver deres måde at tage hånd om den udfordring som EVA’s nationale undersøgelse af ressourcepersoner i folkeskolen fra december 2009 netop pegede på: Nemlig at en første forhindring for at ressourcepersonernes specialviden bliver brugt, er at lærerne ganske enkelt ikke kender mulighederne for at få vejledning og faglig sparring på skolen – og derfor ikke bruger dem.

Speeddating og håndbøger

Skolerne gør ressourcepersonernes viden og arbejde synligt for kollegerne på forskellige måder, men det kendetegner alle tre skoler at ressourcepersonerne opsøger deres lærerkolleger så lærerne får et klart billede af hvad ressourcepersonerne kan hjælpe med og vejlede i. Fx i hvad og hvordan lærerteam kan få faglig sparring til mere målrettet undervisning af forskellige grupper af elever.

På en af skolerne formidler ressourcepersonerne deres specialviden gennem speeddating. Her møder lærerne gruppevis de enkelte ressourcepersoner som lærergrupperne roterer mellem. En succes ifølge såvel ressourcepersoner som lærere. Ressourcepersonerne får en legitim platform for at fortælle om deres viden og rolle uden at de oplever sig som anmassende. Og lærerne oplever at de får et overblik over de forskellige funktioner, de kan stille spørgsmål og får sat ansigt på hos hvem de kan få støtte og vejledning om hvad. ”Jeg opdagede da nogle som kunne tilbyde mig noget jeg ikke selv havde tænkt på”, som en lærer formulerer det.

De to andre skoler lægger vægt på at skriftligt materiale giver et fælles udgangspunkt for at forstå hvad ressourcepersonerne rådgiver om og vejleder i. Ressourcepersoner på de to skoler har bl.a. udarbejdet foldermateriale om de enkelte ressourcefunktioner og håndbøger som lærerne løbende kan bruge, fx på teammøder når de planlægger konkrete forløb med eleverne.

Veje ind i årsplanlægningen

Skolerne har også gode erfaringer med at inddrage ressourcepersonerne i lærernes faste møder i fx fagudvalg og i deres arbejde med årsplaner.

På en af skolerne holder en bred kreds af både ressourcepersoner, ledelse og lærerne i hvert årgangsteam årlige klassekonferencer hvor de sammen taler om hver elevs faglige resultater og sociale trivsel som helhed. De taler om elevers resultater fra bl.a. læsetest, men kobler altså elevernes faglige resultater og udvikling med deres trivsel for at kunne planlægge en målrettet undervisning der tager udgangspunkt i elevens situation som helhed.

På en anden skole holdes læse- og matematikkonferencer, hvor fx dansklæreren, ledelsen og læsevejlederen sammen drøfter elevernes resultater og udfordringer, og hvor lærerne får redskaber og vejledning fra læsevejlederen til hvordan de konkret kan forbedre undervisningen for bestemte grupper af elever.

De tre skoler har også sat initiativer i værk for at ressourcepersonerne mere systematisk kan spille ind i lærernes arbejde med årsplaner for undervisningen. En af skolerne har udviklet en årsplansskabelon som rummer alle de forskellige aktiviteter og elementer der kan eller skal indgå i løbet af årets undervisning – og som ligger ud over den almindelige undervisning, fx tidspunkter for test og klassekonferencer og hvornår det er givtigt at trække på hvilke ressourcepersoner.

Fra brandslukning til mere opkvalificering af lærere

Gennem samarbejdet med lærerne om årsplaner er det samtidig ressourcepersonernes ambition at bevæge sig fra at yde akut hjælp til i højere grad at vejlede og opkvalificere lærerne.

Det er ofte i frikvartererne at lærere henvender sig til ressourcepersoner for at få et hurtigt råd, praktisk information eller hjælp her og nu – brandslukning i en klassesituation som vokser læreren over hovedet. Det gælder både på de tre københavnske skoler og for det nationale billede af ressourcepersonernes arbejde i folkeskole. Den aflastning og støtte som ressourcepersonerne kan give lærere i en tilspidset situation, er vigtig og kan øge lærernes (faglige) trivsel, men der er også en vigtig opgave i at ressourcepersoner kan vejlede og opkvalificere deres lærerkolleger, fx ved konkret at illustrere hvordan læreren kan gribe konflikter an eller inddrage urolige elever gennem forløb i klassen.

Og selvom de tre københavnske skoler er langt i deres organisering af ressourcepersonernes arbejde, er det tydeligt at det tager tid at introducere nye funktioner, og at de funktioner som har eksisteret i længst tid på skolerne, fx læsevejledere, er dem som både lærere og ressourcepersoner vurderer, fungerer bedst.

Mere viden om og inspiration til ressourcepersoners arbejde

Læs EVA’s rapport Særlige ressourcepersoner i Københavns Kommune
Læs EVA’s nationale undersøgelse: Særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Vi har udformet et hæfte med gode erfaringer og arbejdsspørgsmål til hvordan man organiserer rammerne for ressourcepersonernes arbejde med at vejlede lærere og udvikle undervisningen på skolen. Hæftet er målrettet skolernes særlige ressourcepersoner og ledere – download det her (link).

Læs mere om hvordan læreres specialviden skaber skoleudvikling – temaartikel i EVA’s årsmagasin 2009/2010.

Skolens rejsehold anbefaler i sit 360 graders eftersyn af folkeskolen fra juni 2010 at der skal satses endnu mere på at efteruddanne specialister blandt lærerne. Læs rejseholdets rapport her: http://www.skolensrejsehold.dk/Skolens%20rejsehold/Afrapportering.aspx

Navigationen
 
Skribent
Marie Nielsen
Kommunikationskonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 37
E-mail
Vælg udgave af e-magasinet
Abonner på e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion