Store barrierer for vurdering af realkompetencer
Arbejdspladser nedlægges, og nye kommer til. Industrivirksomheder flytter produktionen til udlandet, og nye arbejdspladser har behov for medarbejdere med nye kompetencer. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at vi har et fleksibelt og lettilgængeligt voksen- og efteruddannelsessystem der formår at tage menneskers reelle erfaringer, kompetencer og færdigheder i betragtning. Og i den forbindelse er realkompetencevurderingerne (RKV) tænkt som et centralt redskab.
”Loven om anerkendelse af realkompetence på VEU-området blev vedtaget i 2007 - netop for at sikre større fleksibilitet og lettere adgang til uddannelsessystemet for personer uden formelle, men med reelle kompetencer”, siger specialkonsulent på EVA, Michael Andersen, som har fulgt VEU-området og RKV tæt i de seneste år.
Potential løftestang for kortuddannede
Realkompetencevurderingerne var en hel lille revolution i tankegangen om hvad uddannelse egentlig er. Hvor man tidligere kun definerede uddannelse som noget der foregik i skolen, ser man nu også på hvad folk lærer i livet - på arbejdspladser og i fritiden.
”I et samfundsøkonomisk perspektiv kan anerkendelse af realkompetencer bidrage til at man undgår at sende folk gennem mere eller mindre kostbare uddannelsesforløb eller undervisning som de reelt ikke har brug for. Med en RKV kan folk nøjes med at deltage i undervisning der reelt supplerer det de allerede kan. Brugt rigtigt kan RKV således bidrage til en mere samfundsøkonomisk anvendelse af ressourcerne til efter- og videreuddannelse”, siger Michael Andersen.
Men også for den enkelte borger ligger der et stort potentiale i at få dokumenteret sine kompetencer. Det gælder ikke mindst de mange tusinder af kortuddannede der har lært det de kan i arbejdslivet, men som aldrig har fået papir på det.
”Anerkendelse af disse menneskers kompetencer kan give dem helt nye muligheder både i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i andre sammenhænge,” siger Michael Andersen
Også for virksomhederne ligger der positive perspektiver i RKV. Når en medarbejder får lavet en RKV, øger det virksomhedens viden om medarbejderens kompetencer og uddannelsesbehov – og det kan virksomhederne bruge på flere måder, herunder til i højere grad at målrette den kompetenceudvikling der finder sted.
Gode intentioner, men ringe udbredelse
Men ét er de gode intentioner og de positive perspektiver, noget andet er om systemet fungerer som det er tænkt. EVA’s undersøgelse af RKV, som er den hidtil største af sin art, har kortlagt udbredelsen af RKV og viser at mange institutioner inden for alle voksenuddannelsesområder, på nær grunduddannelse for voksne (GVU), slet ikke har foretaget RKV i 2009. Fx har kun 29 % udbyderne af videregående voksenuddannelse (VVU) gennemført mindst én RKV, og kun 42 % af VUC’erne har foretaget mindst én RKV i 2009 inden for almen voksenuddannelse (avu).
Samtidig er det kun en mindre gruppe institutioner, primært inden for GVU og AMU, der har en relativt høj RKV-aktivitet.
Danskere kender ikke RKV
Men hvorfor er det ikke mere udbredt end som så at gennemføre realkompetencevurderinger – når nu der er så positive perspektiver i at gøre det? EVA’s undersøgelse slår fast at der findes i hvert fald to store barrierer for udbredelsen af RKV i en dansk sammenhæng.
”Folk ved simpelthen ikke at muligheden eksisterer”, siger Michael Andersen.
Af samme grund munder EVA’s undersøgelse bl.a. ud i en anbefaling om at Undervisningsministeriet og udbyderne af voksen- og efteruddannelse, som er dem der gennemfører RKV, sammen gør en indsats for at styrke kendskabet til RKV.
Lavt taxameter som økonomisk barriere
Men også økonomien bag RKV er en stor barriere.
”Mange uddannelsesinstitutioner har svært ved at få det til at hænge sammen økonomisk at lave RKV’er fordi de oplever at finansieringen ikke dækker de udgifter de har i forbindelse med vejlednings- og dokumentationsarbejde mm.”, siger Michael Andersen.
EVA’s rapport rummer da også en anbefaling om at Undervisningsministeriet genovervejer de økonomiske incitamenter til at foretage RKV.
Nordiske perspektiver på RKV
I august udgiver EVA en rapport om RKV i et nordisk perspektiv. Både i Norge, Sverige og Finland har man i en årrække arbejdet med RKV og på flere måder indrettet sig anderledes end vi har i Danmark. Samtidig står landene dog også over for nogle af de samme udfordringer. Rapporten bygger på en interviewundersøgelse der stiller skarpt på de udfordringer som undersøgelsen af RKV i Danmark har identificeret. Rapporten vil derfor kunne bruges som inspiration i forhold til hvorvidt og hvordan vi kan lære af de andre landes erfaringer på området.
Læs mere
Du kan læse rapporten her.
