Samarbejd om uddannelsessvage unge
Produktionsskolernes elever er unge under 25 år der endnu ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, enten fordi de endnu ikke har forudsætningerne til det, eller fordi de har afbrudt en ungdomsuddannelse.
Produktionsskolernes undervisningsforløb er ikke i sig selv en kompetencegivende ungdomsuddannelse, men skolerne kan bygge bro til ungdomsuddannelser ved at give de ofte skoletrætte unge lyst til at lære og ved at styrke deres sociale, personlige og faglige udvikling gennem produktionsbaserede skoleforløb.
Stort frafald
Mange af produktionsskolernes elever kunne med ekstra støtte gennemføre en ungdomsuddannelse. Blandt de 10.000 elever der i 2002 gennemførte et produktionsskoleforløb, begyndte 40 % efterfølgende på en ungdomsuddannelse – størstedelen på et erhvervsfagligt grundforløb på en erhvervsskole. Men over halvdelen faldt fra uddannelsen inden for det første år. Der er altså behov for en særlig indsats for eleverne.
Fælles ansvar for kombinationsforløb
Den indsats skal produktionsskolerne og erhvervsskolerne sammen tage ansvar for. Det kan de gøre ved samarbejde om at tilrettelægge undervisningsforløb der kombinerer elementer fra begge skoleformer – såkaldte kombinationsforløb. Dvs. forløb der både giver eleven værkstedstilbud, tæt lærerkontakt og vejledning og introducerer eleven for krav og indhold i en erhvervsuddannelse.
77 % af de produktionsskoler der har erfaring med at tilbyde eleverne kombinationsforløb, mener at de giver eleverne en god start på deres erhvervsfaglige grundforløb. Men indtil videre er det kun 2,6 % af produktionsskolernes elever der får et kombinationsforløb. Og det til trods for at skoler med erfaring med forløbene mener at 25 % af eleverne kunne have glæde af et kombinationsforløb.
Team til trygge overgange
Rapporten anbefaler også at skolerne etablerer overgangsteam der følger eleven når han eller hun begynder på en erhvervsuddannelse. Overgangsteamet kan bestå af en vejleder eller en værkstedslærer fra produktionsskolen og en kontaktlærer fra erhvervsskolen.
Teamet som helhed kender dermed elevens interesser og sociale og faglige kompetencer og behov og kan derfor være et godt udgangspunkt for at tilrettelægge elevens uddannelsesforløb bedst muligt.
Et enklere lovgrundlag
Udover at Undervisningsministeriet bør forpligte de to skoleformer til at samarbejde om særlige tilbud til eleverne, bør ministeriet også udforme et enklere lovgrundlag. Det nuværende lovgrundlag som skolerne skal basere deres samarbejde på, består af tre forskellige lovgivninger som skolerne har svært ved at overskue.
Et nyt lovgrundlag skal derfor sikre at skolerne har overblik over samarbejdsmulighederne og de taxameterbevillinger der følger med fx kombinationsforløb, og at skolerne ikke lider økonomiske tab ved at samarbejde om undervisningsforløb.
Hæfte med gode råd
EVA har udformet et hæfte med inspiration til de to skoleformers samarbejde. Hæftet sendes i maj måned til alle skoler, og det kan lige som selve evalueringsrapporten hentes på projektets side.
