Uudnyttet potentiale for AMU
Det er noget af en moppedreng – evalueringen af AMU, som EVA offentliggjorde den 16. maj. Men det er også et stort system som nu er blevet evalueret:
2700 arbejdsmarkedsuddannelser, 300 enkeltfag, 617.093 AMU-deltagere (i 2006), statslige udgifter på mere end 2 mia. kroner om året – tallene er store når det drejer sig om AMU.
Manglende kendskab til AMU
Alligevel viser evalueringen at kendskabet til AMU er for dårligt – især blandt de mindre virksomheder.
AMU har nået en relativt stor udbredelse hos virksomheder med over 100 ansatte: 63 % af de store virksomheder bruger AMU til uddannelse af deres medarbejdere. Til gengæld er det kun 18 % af virksomheder med mellem 5 og 10 ansatte som sender deres medarbejdere på AMU. Samlet set er det 56 % af virksomhederne som ikke benytter AMU.
Evalueringskonsulent Michael Andersen fra EVA har været ansvarlig for AMU-evalueringen:
”Vi kan se at der blandt de virksomheder som ikke bruger AMU, er mange som ikke kender tilstrækkeligt til hvad AMU kan tilbyde. Fx ved 52 % af virksomhederne der ikke bruger AMU, ikke om AMU dækker virksomhedens behov. Og 78 % ved ikke om niveauet på AMU modsvarer virksomhedens teknologiske behov”, uddyber Michael Andersen og tilføjer at det kun er 4 % af virksomhederne der har fået en AMU-udbyder til at gennemføre en vurdering af medarbejdernes behov for uddannelse.
Behov for strategisk og systematisk opsøgende arbejde
”Meget tyder altså på at der er et uudnyttet potentiale for AMU”, påpeger Michael Andersen og fortsætter: ”For at komme bedre ud over rampen med AMU anbefaler evalueringens ekspertgruppe blandt andet at skolerne tænker og tilrettelægger deres opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne på en mere systematisk og strategisk vis, i stedet for som det ofte er tilfældet nu at orientere sig mod at opfylde en her-og-nu-efterspørgsel”.
I det hele taget anbefaler evalueringen at ledelser og bestyrelser på de institutioner der udbyder AMU, skal prioritere det strategiske arbejde, blandt andet med deres udbudspolitik. I dag er det nærmere undtagelsen end reglen at institutionerne lever op til kriterier for god udbudspolitik – fx med hensyn til overvejelser om regionens udvikling og prioriteringer i forhold til udbud og efterspørgsel.
Til Undervisningsministeriet lyder bl.a. en anbefaling om at støtte det strategiske arbejde, fx ved at styrke vejledningen til AMU-udbyderne i hvordan en udbudspolitik kan udformes og bruges i det daglige arbejde.
Fra enkeltuddannelser til fælles kompetencebeskrivelser
Da den nye AMU-lov trådte i kraft den 1. januar 2004 og Nyt AMU dermed så dagens lys, var en af de største nyskabelser skiftet fra at fokusere på enkeltuddannelser til i stedet at tænke i kompetencer på arbejdsmarkedet. Det betød også at begrebet ”fælles kompetencebeskrivelser” blev introduceret.
AMU bygger derfor nu på et system af fælles kompetencebeskrivelser der hver især er rettet mod forskellige jobområder. Til hver kompetencebeskrivelse er der så knyttet en vifte af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag som kan sammensættes fleksibelt så de dækker virksomhedernes og deltagernes behov. Alle godkendte kompetencebeskrivelser kan ses på www.uddannelsesadministration.dk.
”Evalueringen viser at konstruktionen med de fælles kompetencebeskrivelser og tilhørende uddannelsesmål overordnet set er en god måde at imødekomme arbejdsmarkedets behov på. Kompetencebeskrivelserne har nemlig styrket både gennemsigtigheden i AMU-systemet, sådan at det er blevet nemmere at få et overblik over uddannelsesmulighederne”, fortæller Michael Andersen.
Evaluering del af lovovervågning
Ud over at vurdere om AMU lever op til lovens formål, kaster EVA’s evaluering også lys over de erfaringer institutionerne har med at tilrettelægge og udbyde arbejdsmarkedsuddannelser inden for den nye lovs rammer. Evalueringen kommer til at indgå i den overvågning af AMU-loven som skal forelægges Folketinget Uddannelsesudvalg inden udgangen af 2008.
