Amerikanske tilstande?

"Vi skal have mere ud af vores uddannelsessystem. Derfor skal vi sikre os at vores elever bliver undervist efter metoder der virker.”

Det er groft skitseret tankesættet bag den amerikanske uddannelsesdoktrin der har hersket siden 2001. Et tankesæt der også har klangbund blandt danske politikere og embedsmænd.

Naturvidenskabelige metoder

Visionen om at undervise eleverne efter metoder der virker, betyder konkret at man som en del af loven No Child Left Behind (NCLB) som præsident Bush vedtog i 2001, påbyder alle offentlige skoler at undervise efter evidensbaserede metoder og materialer – altså metoder og materialer, der på et videnskabeligt grundlag, gennem kontrollerede forsøg, er vurderet som effektive, forklarer metodechef på EVA Tue Vinther-Jørgensen der over en årrække har fulgt udviklingen i USA.

”Man indfører med loven så at sige naturvidenskabelige forskningsmetoder i uddannelsessektoren eller laver med andre ord effektmålinger. Det vil sige at hvis man skal teste fx virkningen af et læsemateriale, afprøver man - som i et klinisk forøg – materialet på en gruppe af børn og sammenligner disse børns færdigheder med færdighederne hos en anden gruppe børn der ikke har været udsat for læsematerialet.”

Loven en reaktion på uvidenhed

Amerikanske politikeres forkærlighed for evidensbaserede metoder kommer som en reaktion på en periode hvor amerikansk uddannelsesforskning har eksperimenteret med forskellige typer forskning uden at kunne komme med klare svar på hvilke materialer, processer og metoder der er bedst for eleverne. Og på et tidspunkt hvor fx PISA-og andre målinger har afsløret dårligere resultater end ønsket og forventet.   

For at sikre at den politiske beslutning om at al undervisning skal være evidensbaseret eller baseret på videnskabelig viden om hvad der virker, kan føres ud i livet, nedsætter man samtidig en række institutioner der skal sikre videnskabeligheden. Således blandt andet Institute of Education Sciences og What Works Clearing House der laver effektstudier eller kontrollerede forsøg med undervisningsmetoder og materiale, vurderer virkningen af dem og rangordner dem. 

Danske effekt-skvulp

Effektstudierne fokuserer mere på resultater end på fx pædagogiske processer. Og den tilgang til udvikling af uddannelse har også fundet opbakning hos danske politikere. Herhjemme er der således stigende interesse for at måle elevernes outcome, eller hvad man får ud af de penge man poster i uddannelsessystemet. Bliver børnene fx bedre til at regne hvis man bruger en særlig undervisningsmetode? Er der færre der springer fra ungdomsuddannelserne, hvis man indfører mentorer?

Danmark har også fået sit eget Clearinghouse efter anbefaling fra OECD der i en analyse fra 2004 vurderede at resultaterne fra vores mange pædagogiske forsøgsprojekter ikke blev samlet op og sammenfattet systematisk. Dansk Clearinghouse blev i 2006 oprettet på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet og har til opgave at sikre at ”politikere og praktikere har adgang til sikker og kvalificeret viden om opdragelse, undervisning og uddannelse.”

Danmark mindre stringent end USA

Dansk Clearinghouse adskiller sig dog fra sin amerikanske søster blandt andet fordi dansk Clearinghouse ikke laver effektmålinger og kvantitative analyser. Det har en langt mindre metodisk stringent opgave i ”at skabe overblik” over den aktuelle viden om uddannelsespraksis her i landet, siger Tue Vinther-Jørgensen der vurderer at forskellen bunder i at Danmark har en helt anden kultur og tradition for udvikling af undervisning og uddannelse end USA.

”Vi går meget op i metodefrihed for den enkelte lærer og tror på at det er den engagerede og tilpassede lærerindsats der i sidste ende skaber resultater. Og vi nærer ikke i samme grad som amerikanske politikere og embedsmænd forventninger om at effektmåling kan give sikker viden om hvad der virker,” vurderer EVA’s metodechef.

I Danmark laver vi typisk kvalitativ analyse og undersøger processer - den gode skole, den gode måde at undervise på eller vi følger en klasse og beskriver dens udvikling. Vi laver stort set ingen kontrollerede forsøg. Men baggrunden for det er også at de kontrollerede forsøg metodisk set er meget krævende. Man skal således inden man ruller nye projekter eller reformer ud, sikre sig at der er en kontrolgruppe som ikke bliver involveret, og som man siden kan måle resultaterne op imod. Det har vi heller ikke tradition for i Danmark hvor vi typisk spreder nye tiltag ud over hele landet på en gang.

Forskningsvækst og kritik

I USA har den effektfokuserede doktrin ført til en dramatisk vækst i uddannelsesforskningen og udvikling af forskellige undervisningsprogrammer, blandt andet inden for læsning. Men samtidig er kritikken af den taget til. For det første sås der tvivl om de kontrollerede forsøgs validitet – det er – i modsætning til i den medicinske verden - svært at afsondre en kontrolgruppe fuldstændig. Fx viste det sig i en indsats der skulle hjælpe lærerne med at målrette læseindsatsen hos eleverne ved at bruge et særligt computerprogram, at lærere på skoler i kontrolgrupperne begyndte at bruge tilsvarende computerprogrammer. For det andet ligger der et etisk dilemma i at afholde en (kontrol)gruppe fra at få gavn af metoder der kan vise sig at være virksomme eller modsat - at udsætte en gruppe for metoder man ikke kender virkningen af.

En utilsigtet konsekvens af doktrinen har været at What Works Clearing House har haft så tidskrævende godkendelsesprocesser og så snævre kriterier for hvilke produkter, procedurer og praksisser der kommer igennem nåleøjet, at det har fået øgenavnet Nothing Works Clearinghouse. Endelig er den iboende svaghed ved at udvikle et område gennem tests at der opstår et stort ”vidensgab” mellem de der ved hvad der virker, og de der skal implementere det, konstaterer Tue Vinther-Jørgensen.

”Nogle finder ud af hvad der virker. De skal så formidle det og forplante det i praksis. Og dem i praksis skal lære at tage imod den viden.”

Suppler evidensblikket

Ifølge Tue Vinther-Jørgensen ser både amerikanske praktikere og forskere i dag et stort behov for at supplere den evidensbaserede arv fra No child left behind. Og blandt andet bør man sætte ”vidensgabet” i fokus når den amerikanske uddannelsespolitik på et tidspunkt skal tages i fornyet øjesyn.

”Der er en gryende erkendelse af at det ikke er gjort med at udvikle evidensbaseret materiale, men at det også er vigtigt at sætte ressourcer ind i udviklingen af den gode lærer, skoleleder eller pædagog.”

Den og de andre amerikanske erfaringer kan man så tage med sig ind i den danske debat.