Et skridt på vejen til det gode skolelederliv
Som skoleleder kan det være svært at håndtere alle de krav man oplever fra forskellige fronter. Et nyt værktøj til selvevaluering skal hjælpe skoleledelser til at blive bevidste om hvordan de leder i praksis, og hvordan de kan komme nærmere det, de selv oplever som det gode skolelederliv. Skoleledere betragter værktøjet som ”et helle” der kan hjælpe til at fokusere på langsigtede løsninger i en hverdag præget af brandslukning.
Værktøj led i større satsning
Værktøjet er bestilt af Skolelederforeningen og udarbejdet i samarbejde med foreningens konsulenter, en gruppe skoleledere og Danmarks evalueringsinstitut (EVA). EVA er kommet med metoden og konsulenterne og lederne med de praktiske erfaringer. Tilsammen har det givet værktøjet til selvevaluering der ikke giver nogen opskrift på hvad det gode skolelederliv er, men som giver det enkelte ledelsesteam en mulighed for at diskutere hvad det gode skolelederliv er for dem, og hvad de evt. kan justere for at udvikle en praksis i overensstemmelse med både deres idealer og virkelighed, forklarer Sanya Gertsen, specialkonsulent på EVA.
Struktur på samtalen
Mere konkret er værktøjet en slags struktureret samtaleguide som sikrer at ledelsesteamet kommer rundt om praksis. Værktøjet bygger på selvevaluering som metode og handler om at få sat ord på hvad man gør, hvad man vil ændre, og hvordan man så gør det. Blandt de spørgsmål skolelederne bliver guidet igennem, er: Hvad kendetegner organisering, samarbejde og ansvarsfordeling i jeres ledelsesteam? Og hvordan sikrer I en fælles forståelse af hvad der kendetegner kvalitet i ledelsesarbejdet?
Skræddersyet til skolekulturen
Ledelsesteamet bliver således guidet igennem tre faser: en analysefase, hvor man beskriver praksis som den ser ud nu, en analyse- og vurderingsfase hvor man diskuterer formelle og uformelle rammer omkring praksis – hvorfor man gør som man gør - og endelig en fase hvor man opstiller mål for hvordan man kunne tænke sig at prioritere fremover. Værktøjet er primært baseret på mundtlighed, men skolelederne bliver også bedt om at notere ned undervejs. Og det er meget bevidst, fortæller Sanya Gertsen.
”Skolekulturen er baseret på dialog. Det samme er værktøjet. Men samtidig forpligter man sig ved at skrive ting ned undervejs, så den fælles forståelse gøres eksplicit og aftaler tydelige. Så det står på den måde på to ben,” siger evalueringskonsulenten.
Revet væk på Årsmødet
Det tager 3-6 timer at gennemføre en session med værktøjet så det skulle være realistisk at finde tid til det på de fleste skoler. Og meget tyder på at skoleledelserne også gerne vil. Da Skolelederforeningen præsenterede et antal trykte eksemplarer på deres årsmøde blev de revet væk. Men hvorfor er det lige nu skoleledelserne har behov for hjælp til selvhjælp?
Værktøj del af større indsats
Michael Rasmussen er medlem af skoleledernes hovedbestyrelse og initiativtager til at få udarbejdet værktøjet til selvevaluering. Han peger på at skoleledelserne i dag står i et voldsomt krydspres mellem forventninger fra politikere, forældre og lærere. Den daglige ledelse er ofte præget af brandslukning, og alligevel gør skoleledelserne et imponerende stykke arbejde, mener Skolelederforeningen der gerne vil understøtte dem og hjælpe dem til at udvikle det. Derfor har man valgt som et større indsatsområde at sætte fokus på det gode skolelederliv. Og værktøjet til selvevaluering er kun en lille brik, men en brik der vil kunne tilføre medlemmerne en selvtillid og et blik for lederteamets muligheder og ressourcer, vurderer Michael Rasmussen.
”Det gode skolelederliv skal via en række publikationer, seminarer, osv. sætte fokus på arbejdsmiljøet, ledelseskulturen og -rummet i landets skoleledelser og understøtte vores medlemmer i deres arbejde.”
”Når vi valgte at supplere indsatsen med værktøjet til selvevaluering, var det fordi jeg stødte på det inden for it-området hvor EVA har udviklet et lignende værktøj. Og jeg kunne se, at det virkelig gjorde en forskel for folk, at de blev styret gennem en proces. De fik en systematik i deres dialog, som gav dem stor værdi,” siger Michael Rasmussen.
Værktøj et helle
Lise Roar er viceinspektør på Nr. Nissum Skole og har været med til at udvikle værktøjet. Hun ser det som et helle hvor man får mulighed for som leder at tænke på sin egen dagligdag i stedet for alle mulige andres.
”Vi er udsat for forventninger fra mange forskellige sider, og ofte er det her-og nu-opgaver der ender med at definere vores ledelse, frem for strategiske beslutninger. Vi får opbygget en kultur hvor vi glemmer at tænke over hvorfor vi gør som vi gør. Vi har brug for albuerum hvor vi bliver bevidste om hvorfor vi gør som vi gør, og om opgaverne er rigtigt placeret. Bruger vi hinandens kompetencer fuldt ud? Ser vi de muligheder der er? Og er der steder hvor vi skal justere?” siger Lise Roar.
Vi finder de timer der skal til
Lise Roar håber at større bevidsthed indadtil også kan give større sikkerhed udadtil.
”Ved at dykke ned i laget under den daglige gøren og laden får man bragt tingene på plads i et team. Og kan lettere frigøre de ressourcer man har. Man får flere kræfter til at gøre de ting man skal, og får vendt en arbejdsbyrde til noget man løser i fællesskab. Og den bevidsthed er vigtig, også når vi fx står i en forhandlingssituation. Vi griber ikke i blinde, men kan dokumentere og forsvare hvad det er vi bruger vores tid på, og hvorfor vi gør det,” lyder det fra Lise Roar der regner med at hendes skole vil gennemføre en session med værktøjet først i det nye skoleår.
”Endnu er der ikke sat tid af til det. Men vi må finde de timer der skal til.”
Fakta
Værktøjet til selvevaluering af det gode skolelederliv går ud på at strukturere dialogen i det enkelte skolelederteam. Det tager udgangspunkt i skolens egen praksis og forståelse af kvalitet. Det tager 3-6 timer at gennemføre en session.
Du finder værktøjet her på eva.dk
Læs mere eller download værktøjet på www.skolelederne.org.
