Erhvervsuddannelser: Konkrete fag giver stærke elever

Social- og sundhedsskolen i Århus har, som mange andre erhvervsskoler i landet, et særligt fokus på de stærke elever. Skolen har en særlig uddannelsespakke ”Øget studiekompetence” på grundforløbet som retter sig til de elever som typisk kan noget mere end de har givet udtryk for i folkeskolen, og som drømmer om at få en uddannelse, evt. en videregående uddannelse, inden for social- og sundhedsområdet. Alle fag i grundforløbspakken er tematiseret omkring ældre, børn og omsorg, bl.a. fagene dansk og engelsk er på et højere niveau end i det almindelige grundforløb, og en studietur til udlandet er inkluderet. Der er næsten ikke noget frafald blandt eleverne.

Sosu-skolens særlige grundforløb er et eksempel på hvordan erhvervsskoler kan arbejde målrettet med at udfordre og motivere den elevgruppe der er stærk, og ramme plet. Og det er der mange erhvervsskoler der gør, viser en undersøgelse fra EVA. Skolerne har ikke kun fokus på hvordan de kan hjælpe svage frafaldstruede elever gennem uddannelserne, men har blik for og tilbud til deres forskellige elevtyper.

Kedede sig over laveste fællesnævner

Sosu-skolen indså at de havde behov for en særlig grundforløbspakke til de stærke elever i 2007 da skolen i forbindelse med erhvervsuddannelsernes nye bekendtgørelse gav sig selv et eftersyn. De opdagede at 5-6 dygtige elever hvert år droppede ud af det almindelige grundforløb fordi de med deres egne ord ”røvkedede sig”, og fordi det var ”laveste fællesnævner hele vejen igennem”.

Det havde de ret i, for vi samlede alle elever på grundforløbene, også dem som knap nok havde en 9. klasseseksamen, fortæller uddannelseschef Inge Dolmer der også kunne konstatere hvor ærgerlig situationen var:

”Det var elever med et stort potentiale som vi mistede – elever som ville social- og sundhedsbranchen, og som havde både omsorgen, empatien og studiemindedheden”.

Erhvervsfagligt stærk frem for bogligt stærk

Men hvad kendetegner erhvervsskolernes stærke elever – ud over at de ikke nødvendigvis føler sig tilstrækkeligt udfordret på de almindelige grundforløb? Undersøgelsen viser at mange af dem er fagligt stærke uden at de dermed også er bogligt stærke. 45 % af uddannelseslederne vurderer at erhvervsuddannelsernes stærke elev er kendetegnet ved at være fagligt stærk, dvs. dygtig og motiveret inden for det fag han uddanner sig indenfor. Det er i det erhvervsfaglige at talentet ligger.

Til sammenligning vurderer kun 23 % af uddannelseslederne at de stærke elever er bogligt stærke.

Kemi i en karklud

Den karakteristik kendetegner også de elever der går på sosu-skolens grundforløb ”Øget studiekompetence”, fortæller Inge Dolmer. Hun ser elever der ofte er blevet klemt af folkeskolens ”turboelever”, men som, når de begynder på de særlige hold på erhvervsskolen, udfolder sig. De kan noget mere end man lige først får øje på.

Essensen er at eleverne kan se faget, siger Inge Dolmer. ”Når eleverne kommer ind en ny kontekst hvor fagene lugter af den uddannelse de altid har haft en drøm om, og hvor underviserne fx er rigtige sygeplejersker, så bliver det håndgribeligt for dem, noget de bedre kan identificere sig med og motiveres af.”

Tingene hænger sammen for eleverne, også i de fag som de typisk har haft svært ved i folkeskolen. For fagene er ikke regulær matematik eller kemi som i folkeskolen. Kemien bliver spændende og konkret fordi man ser på rengøringsmidler og på de bakterier der udvikler sig når man dyrker en karklud, forklarer hun.

Stærke elever har også brug for støtte

Selvom eleverne er fagligt stærke, har de alligevel stadig brug for studiestøtte og for et trygt miljø på uddannelsen, pointerer Inge Dolmer. Hun vurderer at eleverne udfolder sig fordi de er i et miljø hvor det er okay både at dumme sig og at vise at man kan noget mere end det man tidligere har vist.

”Vi arbejder meget med sammenhold, samarbejdsøvelser og konflikthåndtering, så eleverne har et godt fundament for at kunne ytre sig klassen uden at de synes det er svært.”

Elever kan være ord- eller talblinde, og de er unge som bøvler med pubertetsproblemer, med kærester og forældre, men det betyder ikke at man ikke er en stærk elev. Det gør det blot mere vigtigt at man samarbejder på uddannelsen, og at der er en god kontakt mellem elever og lærere. Derfor har skolen bl.a. organiseret grundforløbet så der er meget få lærere tilknyttet de enkelte hold. Det er deres erfaring at jo bedre kontakten er mellem elev og lærer, jo bedre færre elever falder fra.

Elever skal opfordres

EVA-undersøgelsen viser at de stærke elever ofte ikke selv efterspørger at få de særlige tilbud fordi eleverne ikke nødvendigvis ser sig selv som stærke. Tværtimod. De kan have oplevet sig selv som bogligt svage i folkeskolen, mens de på erhvervsskolen netop er stærkere fordi deres faglige interesse i mennesker eller mad er i centrum, og fordi de boglige fag er tættere koblet til deres fag.

Tre ud af fem uddannelsesledere (64 %) oplever at eleverne ikke efterspørger særlige tilbud, og at det er en barriere for at udbyde særlige fag eller forløb til netop stærke elever. Derfor skal eleverne opfordres til at deltage, fx ved at skolen og lærerne identificerer de stærke elever, prikker dem på skulderen og siger ”Jeg tror du kan klare noget mere”. Det betyder også at det er nødvendigt at skolen markedsfører deres tilbud til stærke elever. Bl.a. over for UU-centrene der vejleder unge i deres valg af uddannelse.

Stille piger med ambitioner

Sosu-skolen rekrutterer eleverne til ”Øget studiekompetence” når skolen inviterer interesserede elever til samtaler inden de starter på skolen. Der spørger de ind til eleven for at sikre sig at hun kommer ind på det rette grundforløb. For eleverne på det særlige grundforløb skal være interesseret i flere udfordringer, og de skal have lyst til og mod på en studietur til udlandet.

Men forinden har skolen gennem møder med UU-centrene gjort opmærksom på tilbuddet så vejlederne reelt kan formidle muligheden til eleverne i folkeskolen når de har kontakt med dem.

De elever der matcher tilbuddet til stærke elever, er ofte unge der er i tvivl om hvorvidt de kan klare gymnasiet, eller om de skal have en mere praktisk funderet uddannelse. ”Det kan være den stille pige der har fået lave middelkarakterer i folkeskolen, og som vil få det svært i gymnasiet, men som har gode studievaner og en drøm og ambition om engang at læse videre til pædagogisk assistent eller til social- og sundhedsassistent. De elever skal kende vores tilbud,” siger Inge Dolmer.

På sigt vil sosu-skolen også gerne kunne tilbyde en eux – en erhvervsuddannelse og studiekompetence til at læse videre i ét. De vurderer de har målgruppen til det: Praktikere der gerne vil videreuddanne sig, men som har brug for at få mulighed for at stoppe op, få erfaringer i branchen fx som sosu-assistent og derefter vende tilbage og tage en uddannelse, evt. til sygeplejerske.

Tal fra undersøgelsen

• 84 % af erhvervsuddannelserne har tilbud til stærke elever med på deres strategiske dagsorden
• 55 % af uddannelseslederne siger at de har godskrevet fag for stærke elever
• 45 % af uddannelsesindgangene har stærke elever der har fået individuelt tilrettelagte grundforløb
• 30 % af uddannelseslederne på erhvervsskolerne fortæller at de tilbyder særlige grundforløbspakker til de stærke elever.

Hvad gør skolerne for stærke elever?

EVA-undersøgelsen viser at skolerne kommer elevernes behov i møde på overordnet to forskellige måder – som de i praksis kombinerer efter hvad der er relevant for den enkelte elev:

• De stærke elever kan få godskrevet fag og dele af uddannelsen fordi de allerede indfrir læringsmålene, og altså få fri eller gøre uddannelsen færdig hurtigere. 
• Eleverne får tilbudt ekstra faglige udfordringer. Det kan være tilbud om at tage fag på højere niveauer, deltage i konkurrencer eller arbejde ekstra med særlige temaer. Fx et internationalt fokus, når et forløb inden for fødevareområdet handler om europæiske madkulturer og rummer studieophold i udlandet.

Rapport og case-beskrivelser

Læs mere i publikationen ”Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne”. Den beskriver bl.a. erhvervsskolers forskellige tilbud til stærke elever.