Gymnasiefag efter reformen: Dansk, engelsk, fysik, historie og matematik under luppen

Udgangspunktet for evalueringerne har været at undersøge hvordan de nye regler for de pågældende gymnasiefag fungerer i praksis. Især har de nye læreplaner for fagene været i fokus og de elementer i den enkelte læreplan som er nyskabelser med gymnasiereformen. Med reformen er bl.a. fagenes indhold og samarbejdsformer ændret, og Undervisningsministeriet, der har bestilt evalueringerne, vil gerne have viden om hvordan bl.a. læreplanerne er at arbejde med i praksis.

En overgang med knaster

Evalueringerne bygger på landsdækkende spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview med lærere i de forskellige fag, og så har EVA indhentet elevernes resultater i fagene, dvs. deres års- og eksamenskarakterer fra sommeren 2008.

”Når vi især har spurgt lærerne, er det fordi vi gerne ville have et praksisnært perspektiv på de nye læreplaner, dvs. hvordan fungerer de i praksis? Det har givet en tilgang med karakter af ”Skyd på læreplanen”, og derfor handler mange af anbefalingerne om at justere læreplanerne”, fortæller Rikke Sørup der har været projektleder for fagevalueringerne.

Rikke Sørup fortsætter: ”Men ser vi på tværs af de fem evalueringer, er det tydeligt at der generelt er store udfordringer for lærerne i at omsætte reformens og dens tilhørende læreplaner til konkret undervisning. Overgangen til at arbejde efter mål for undervisningen i stedet for at følge pensumlister er ikke uden knaster. Derfor håber vi at lærerne kan bruge evalueringerne som afsæt for at de i fællesskab i faggrupperne diskuterer læreplanerne, målene i dem og hvordan de kan omsættes til undervisning både i enkelte fag og i flerfaglige forløb. Reformen har givet store omvæltninger i lærerrollen, og der er ingen grund til at den enkelte lærer skal opfinde den dybe tallerken”.

Hun tilføjer at det i den sammenhæng er vigtigt at den enkelte skoles ledelse bakker op om faggruppernes diskussioner og stiller de nødvendige rammer til rådighed til at læreplanerne bliver omsat til praksis.

Eleverne har svært ved at møde kravene i skriftlig dansk

Danskfaget i alle de gymnasiale uddannelser er et centralt og obligatorisk fag. Med gymnasiereformen har fagets fokus rykket sig så der nu er en mere lige fordeling mellem hhv. litteratur og sprog og medier end tidligere – hvilket er i tråd med reformens intentioner om at styrke elevernes studiekompetencer, vurderer ekspertgruppen der er tilknyttet evalueringen.

Lærerne vurderer at læreplanens faglige mål er ambitiøse, og at bl.a. kravene til elevernes skriftlige kompetencer er svære at imødekomme. ”Nogle lærere vurderer at det er elevernes indgangsforudsætninger der ikke er gode nok, mens andre mener at det er kravene til elevernes skriftlige kompetencer der er højnet med læreplanen,” forklarer Rikke Sørup.

”Ser man på elevernes karakterer i skriftlig dansk, ligger de væsentlig lavere end de mundtlige karakterer, og det understreger at der er behov for en indsats på dette område”, tilføjer hun. Konkret anbefaler evalueringen at Undervisningsministeriet opretter skriftlige basiskurser på alle tre uddannelser så der skabes en ramme for alle elever med specifikt fokus på skrivekompetencer.

For høje ambitioner i engelske læreplaner

De nye læreplaner for engelsk skriver sig fint ind i en kontekst hvor uddannelserne skal styrke elevernes almene studiekompetence og deres videre færd i en globaliseret verden, bl.a. ved et øget fokus på den sproglige dimension, konkluderer evalueringen.

Engelsklærerne har generelt taget godt imod nyskabelserne, men der er også kritik af læreplanen for faget – den er nemlig formuleret så ambitionsniveauet fremstår meget højt.

Rikke Sørup fortæller: ”Det høje ambitionsniveau i engelsk afspejler sig i de skriftlige eksamensopgaver – især på B-niveauet i det almene gymnasium (stx), og det forekommer ude af trit med bl.a. den undervisningstid der er til rådighed i gymnasiet og med niveauet i folkeskolen og på videregående uddannelser, fx engelskstudiet på universitetsniveau.”

Rapporten anbefaler derfor at Undervisningsministeriet overvejer niveauet ved den skriftlige prøve til studentereksamen, og at ministeriet gennemgår de skriftlige eksamensopgaver – især på B-niveauet på stx – bl.a. for at reducere tekstmængden i prøven.

Mere historiefaglighed ind i de flerfaglige samspil

Med gymnasiereformen er der kommet mere fokus på at relatere historiefaget til elevernes egen samtid, og det har historielærerne overordnet taget godt imod. Samtidig er samfundskundskab taget ud af historiefaget da samfundsfag er blevet et obligatorisk fag på C-niveau på stx. I den forbindelse er de 47 timer der tidligere var sat af til undervisning i samfundskundskab, fjernet fra historiefaget.

Mange historielærere oplever det som en væsentlig reduktion og finder at det er meget svært at nå omkring de ting som den ambitiøse læreplan rummer.

Oplevelsen af at have for lidt tid forstærkes af at historie – lige som andre fag efter reformen – bruger en del tid på at indgå i samspil med andre fag. Historiefaget er populært i de flerfaglige samspil, og der er gode erfaringer med det, men ofte indgår historie blot på et redegørende niveau, ikke på et dybere, analytisk historiefagligt niveau. ”Lidt firkantet sagt kommer der altså ikke historiefaglighed ind i et emne ved blot at arbejde med noget i datid”, siger Rikke Sørup.

Én måde at nå bedre omkring de historiefaglige mål er at sikre at de kommer i fokus i det flerfaglige samspil, og at det sker på forskellige taksonomiske niveauer. Anbefalingen i rapporten er derfor at historielærere i faggrupper og i teamregi formulerer tydelige retningslinjer for hvilke historiefaglige mål og hvilke taksonomiske niveauer der skal i spil i forskellige flerfaglige forløb.

Udfordringer i overgangen fra B- til A-niveau i fysik

Evalueringen af faget fysik sætter bl.a. fokus på sammenhænge mellem de forskellige niveauer i fysik og de valgmuligheder som eleverne har hvis de fx ønsker at hæve deres niveau fra B til A over et enkelt år på et valghold.

”Evalueringen viser at eleverne på disse valghold typisk har større udfordringer og ringere muligheder for at indfri de opsatte mål end elever der på forhånd har valgt at læse fysik på A-niveau som del af deres studieretning”, fortæller Rikke Sørup. Hun peger på at de varierende vilkår skal gøres mere lige, og at det derfor er vigtigt at skolerne iværksætter tiltag der kan lette denne overgang for de elever der først vælger A-niveauet som en overbygning på B-niveauet.

Brug for fagdidaktisk diskussion af matematik-kompetencer

Når det gælder faget matematik, viser evalueringen at især skiftet fra indholdsstyring til målstyring volder matematiklærerne problemer. Reformen har flyttet fokus fra et fastlagt pensum til læreplaner med beskrivelser af faglige kompetencemål som eleverne så vidt muligt skal indfri. Målene i matematik lægger samtidig mere fokus på matematik i anvendelse og matematiske modeller.

”Især i sammenhæng med matematikfaget kan vi se at der er behov for at faglærerne på skolerne tager en grundig fagdidaktisk diskussion af det nye kompetencebegreb. De bør sammen stille sig spørgsmål som: Hvad indebærer kompetence-tænkningen for matematikundervisningen på de gymnasiale uddannelser, og hvordan tilrettelægger vi undervisningen så den er rettet mod kompetencemålene?”

Rikke Sørup understreger at det samtidig er vigtigt at matematiklærerne som udgangspunkt ikke opfatter kompetence-tænkningen som noget der er lagt oven i den almindelige matematik-undervisning, men at den i stedet skal ses som en ny måde at arbejde med faget på.

Download rapporterne

Artiklen her trækker nogle få konklusioner frem fra hver evaluering. Du finder de fem fagevalueringer plus de to internationale evalueringer i deres helhed her. Her kan du også læse mere om designet af evalueringerne.