Læsevejledning virkningsevalueret

Virknings- og effektevaluering er oppe i tiden. Vi efterlyser i stigende grad håndfast viden om hvad der virker, og hvad der ikke gør. Ofte fordi vi gerne vil have en rettesnor for hvad man skal investere sine ressourcer – både tid og penge – i. I en evaluering af læsevejledningen i Hvidovre Kommune arbejdede EVA med virkningsevaluering som er en særlig evalueringsmetode der er velegnet til at sige noget om hvordan og hvorfor en særlig indsats virker i en konkret sammenhæng. Evalueringen, som mundede ud i rapporten ”Viden der virker – læsevejlederen som fagligt fyrtårn”, gav EVA mere viden om metoden, Hvidovre Kommune mere viden om hvordan de kan gribe deres læsevejledning an – og andre kommuner kan læse med over skulderen for at få

Læsevejledning populært som støtte til læsearbejdet

Baggrunden for evalueringen er at der bliver flere og flere kommuner der har læsevejledere for at styrke arbejdet med læsning på de enkelte skoler. Idéen er at læsevejlederen, som er en kollega på skolen med en særlig efteruddannelse, rådgiver og vejleder sine kollegaer for at klæde dem på til at støtte elevernes læseudvikling. Men hvordan kan man vide at en læsevejleder på skolen betyder at eleverne bliver bedre læsere – eller med andre ord: Hvordan er det at læsevejlederen tænkes at virke?

For at besvare det spørgsmål havde EVA spurgt Hvidovre Kommune om de havde lyst til at være med i evalueringen som casekommune. Kommunen har nemlig de seneste år haft et særligt fokus på læseområdet. Blandt andet har man gjort sprog og læsning til et indsatsområde i perioden 2004-10, og kommunen har vedtaget en forpligtende handleplan hvor læsevejledningen er en krumtap.

Programteori hjælper til at se hvor kæden hopper af

Første skridt når man arbejder med virkningsevaluering, er at formulere en programteori. Her sætter man ord på de antagelser som ens indsats er baseret på.  Et eksempel fra evalueringen er: Når læsevejledere holder klasselæsekonferencer hvor elevernes læseresultater bliver diskuteret med lærer og leder, så får læreren gode råd og ny viden som vil føre til løbende udvikling af undervisningen - så den bedre støtter elevernes læseudvikling. Når man har sat ord på sine antagelser, afprøver man dem i praksis: Sker det som vi tror der sker? Og hvis det ikke gør – hvor er det kæden hopper af? Hvad skal vi korrigere – vores antagelse eller det vi gør for at implementere den?

”Formålet med at ”gå bag om” hypoteserne er selvfølgelig at afdække om de holder i praksis. Men samtidig får man også en viden om hvilke forhold der påvirker om man opnår det man ville. En klasselæsekonference, som den man holder i Hvidovre, virker ikke altid på samme måde, men forskellige forhold der varierer fra gang til gang, vil kunne påvirke virkningen af den: Hvordan er stemningen under konferencen, hvad er det man taler om, hvad sker der efter: Samarbejder læsevejlederen og læreren fx?,” fortæller Eva Pallesen som har været projektleder for evalueringen.

Viden videregives ikke som en stafet

En af de vigtigste konklusioner fra evalueringen er at det ikke altid er nok som lærer at få præsenteret generelle råd og ideer om hvad man skal gøre. Nogle gange har man brug for at få hjælp til at se hvad gode råd betyder i konkrete situationer med konkrete klasser. Det kan endda være frustrerende for lærerne at få præsenteret en generel viden i form af ideer og gode råd med en forventning om at de umiddelbart kan ændre deres praksis på den baggrund og skabe bedre læseresultater blandt eleverne.

”Dermed gør evalueringen op med forestillingen om at faglige spydspidspersoner, som læsevejledere, kan sprede ny viden ved at videregive denne viden som en stafet som læreren blot skal omsætte til undervisning, siger Eva Pallesen: ” Det der rykker, er ikke altid at få generelle råd om hvad man skal gøre – det kan være lige så vigtigt at få hjælp til at se hvad der faktisk sker når man gør det. Som lærer kan man netop opleve at de spørgsmål man egentlig ønsker hjælp til, er dem der opstår når man skal prøve at omsætte gode råd og nye materialer eller tilgange til praksis.”

Læsevejlederen skal være med til at omsætte råd

I stedet viste evalueringen at det er virkningsfuldt når læsevejlederen er med til at omsætte generelle råd og ideer til praksis. Eller med andre ord er med til at føre de gode råd ud i livet – ved at være i dialog med lærerne efter konferencen eller ved at de er med til at sammensætte et konkret undervisningsforløb. For Hvidovre Kommune har pointen om at læsevejlederen skal med i klasserummet, ført til at man gerne vil ændre sin praksis, fortæller Karen Kjær, som er læsekonsulent i Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning i Hvidovre, og som var kontaktperson for EVA i evalueringsprocessen:

”Det er væsentligt med pointerne om at læsevejlederen skal med ud i klasseværelset og være med til at implementere de gode råd – og det vil vi gerne arbejde videre med. Det betyder dog også at rammerne skal være til stede for det: Fx skal vejlederen have undervisningstid og ikke kun sætte tid til rådgivning og vejledning.”

Det batter at gå tæt på

Hvidovre Kommune oplevede evalueringsmetoden kom meget tæt på læsevejledningen i netop deres kommune. Efter EVA havde formuleret programteorien, gik konsulenterne i gang med at efterprøve teorien i praksis – for hvert led i teorien ledte man efter indikatorer på at det man forestillede sig ville ske, rent faktisk skete – fx sammenlignede man resultater af læsetest med en analyse af klasselæsekonferencen.

”Det battede virkelig noget for os at det gik så tæt på. Med evalueringen fik vi sat ord på antagelser som vi havde, og som lå bag det vi gjorde. En ting er at have en fornemmelse, en anden er at se de fornemmelser efterprøvet på tryk,” siger Karen Kjær og fortsætter:

 ”For os var det især pointerne i evalueringen om hvordan man som skole skal samarbejde om det enkelte barn, som vi tog til os. Det understregede vores oplevelse af at vi er et team som skal samarbejde med hinanden, og som tilsammen har ansvar for at tilrettelægge et godt undervisningsmiljø omkring barnet.”

Virkningsevaluering passer godt til dansk virkelighed

EVA er en af de første steder hvor man har gjort sig samlede erfaringer med virkningsevaluering på en større skala selv om mange arbejder med elementer af virkningsevaluering i fx den sociale sektor og uddannelsessektoren. Det kan skyldes at virkningsevaluering er evalueringsmetode der er velegnet til at kombinere et fokus på resultater og proces, vurderer evalueringsekspert Peter Dahler-Larsen, professor ved Institut for Statskundskab ved SDU. Han har været med til at introducere virkningsevaluering som metode i Danmark og har været metodefaglig sparringspartner for EVA i evalueringen i Hvidovre Kommune.

 ”I en virkningsevaluering følger man processen i indsatsen hele vejen fra ideen om hvad der skal gøres, til selve ændringen. Når man arbejder med at sætte ord på og efterprøve programteorien, udfordrer og kvalificerer man de pædagogiske og organisatoriske processer undervejs. Metoden stiller krav om at når man sætter faglige processer i gang, så tydeliggør man hvilke antagelser eller ideer de bygger på, og det er demokratisk vigtigt med den åbenhed og tydelighed,” siger Peter Dahler-Larsen.

 Han tilføjer at virkningsevaluering som metode er god til at vaccinere mod den overbevisning at man én gang for alle kan indføre en skræddersyet indsats der vil løse alle problemer ved et trylleslag. Men selvom om metoden går én specifik indsats efter i sømmene, en indsats som foregår et bestemt sted under særegne vilkår og kontekster, kan en virkningsevaluering som den i Hvidovre Kommune godt give mening for andre at sætte sig ind i:

”Hvor meget den specifikke evaluering kan generaliseres, kan ikke generaliseres. Det må være op til andre der læser evalueringen, at stille sig selv det spørgsmål: Hvor tæt ligger de her betingelser på dem vi har. Det kunne være at de løsningsforslag som kommer frem i virkningsevalueringen, også er en god løsning for dem med de samme betingelser.”

Download rapporten

Du kan læse mere om virkningsevalueringen og downloade rapporten her.