Nordiske læreruddannelser sammenlignet: Finnerne på toppen

De senere år har der været meget fokus på det finske skolesystem – ikke mindst de gode PISA-resultater hos finske skoleelever har betydet at Finland er blevet fremhævet som et godt eksempel når man diskuterer fremtidens læreruddannelse. Men hvad kendetegner egentlig den finske læreruddannelse set i forhold til den danske og andre nordiske landes læreruddannelser?

Det var i fokus for et studie som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sammen med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) gennemførte for Nordisk Ministerråd. Studiet sammenlignede de fem nordiske læreruddannelser og så på fire hovedområder, nemlig regulering af læreruddannelserne, studenterkarakteristik og rekruttering, læreruddannelsernes struktur samt beskæftigelsesforhold.

Alle har svært ved at rekruttere studerende – undtaget finnerne

Studiet viser at alle læreruddannelserne i Norden slås med at rekruttere dygtige studerende. Alle, på nær Finland, hvor rekrutteringen er stabil og på et tilfredsstillende niveau. De seneste fem år har Danmark fx fået 36 % færre ansøgere, og 33 % færre er blevet optaget på uddannelsen. Danmark tegner sig dermed sammen med Island for det største fald i ansøgertal – Island har oplevet 45 % færre ansøgere. Og Danmark er også kun overgået af Norge når det handler om hvor mange færre der optages på uddannelsen – der er 37 % færre optagne på den norske læreruddannelse.

”I Finland optages kun ca. 14 % af alle ansøgere, mens de øvrige nordiske lande optager så godt som alle kvalificerede ansøgere. Så man kan måske sige at Finland fra starten har et forspring. For international læreruddannelsesforskning peger på at en høj lærerkvalitet er den enkeltfaktor som er den allermest afgørende for at eleverne får et godt udbytte af og gode resultater i deres skolegang – det er en faktor som overskygger andre som fx elevernes indgangsniveau, etnicitet og sociale baggrund samt klassestørrelse og ledelse af skolen,” siger evalueringskonsulent Mark Noppen der har gennemført evalueringen på EVA.

Mere end hver tredje dropper ud af uddannelsen

De studerende på de nordiske læreruddannelser falder også fra i højere grad end før, især i Norge og Danmark, hvor 35 % af de studerende ikke gennemfører. Det høje frafald kan hænge sammen med at de studerendes adgangskarakterer også er faldet, indikerer undersøgelsen. I Norge vurderede man allerede i 1980’erne at de lærerstuderendes studiekompetencer var lave, og Danmark har de seneste år oplevet et stort fald i de danske studerendes kompetencer. 

”Det kan blive et samfundsmæssigt problem at det er blevet vanskeligere for mange nordiske læreruddannelser at rekruttere og fastholde studerende. I mange lande er der mangel på lærere som i Danmark, og mange lærere vil de kommende år gå på pension. Mangel på læreruddannede undervisere har i flere nordiske lande ført til at mange skoler har været nødt til at ansatte uuddannede lærere,” siger Mark Noppen.

Finske uddannelser tiltrækker flere studerende

Mens studiet således tegner en række fælles udfordringer for fire af de nordiske lande, oplever Finland en anden medvind på deres læreruddannelser. Det er et populært studium som mange søger ind på, de studerende har et højt fagligt niveau, og der er få der falder fra undervejs. Alt i alt virker den finske læreruddannelse mere attraktiv på de studerende, og det er forbundet med høj status at blive lærer i Finland. 

Ny undersøgelser er nødvendige

”EVA’s studie kan desværre ikke sige noget om hvorfor de finske læreruddannelser skiller sig ud. Men det er tilsyneladende ikke faktorer som løn eller arbejdsbetingelser der er afgørende. Danske lærere har den højeste startløn sammenlignet med de øvrige nordiske lærere, og efter 15 år er grundlønnen stadig højere. I alle lande er det også nemt at få arbejde som lærer. Hvis man vil have mere præcis viden om hvad der gør den finske uddannelse mere attraktiv, må man lave nye undersøgelser,” anbefaler Mark Noppen som påpeger at den form for viden kan være afgørende i kampen mod problemerne med at rekruttere.

Mest praktik i Danmark – men mere pædagogik og didaktik i Finland

Den internationale læreruddannelsesforskning viser at den gode og mest effektive lærer er én der suverænt behersker sit fagområde og undervisningsstof, og som samtidig har et bredt repertoire af undervisningsformer som hun ved hvordan hun skal bruge i forhold til de enkelte elever. Derfor lægger alle de nordiske læreruddannelser vægt på at fagdidaktik er et integreret element i undervisningsfagene, ligesom de kobler teori og praksis.

Der er dog store variationer i hvordan de enkelte lande konkret gør dét, viser studiet. Man vægter nemlig fagenes fordeling og vægtning forskelligt. På de finske læreruddannelser har man fx næste fire gange så meget didaktik og pædagogik som i de øvrige lande når lærerne uddanner sig til at undervise de yngste klassetrin. To gange så meget når lærerne uddannes til at undervise de ældste elever. I alle lande er fagdidaktik integreret i undervisningen i de øvrige fag, og i Finland fylder fagdidaktikken op imod halvdelen af undervisningen hvilket den ikke gør i de øvrige lande.

”Man kan måske konstatere at de finske lærere uddannes til at være stærke eksperter i det at undervise og at kunne formidle deres fag som fx matematik eller geografi.”

Undersøgelsen viser også at danskerne er dem der har mest praktik overhovedet, mens den finske har mindst. Herhjemme diskuteres det ofte om man skal have mere praktik ind i læreruddannelsen, men resultaterne fra Finland er ikke et bekræftende argument i den debat. I stedet kunne man overveje hvordan man herhjemme kan styrke kvaliteten af praktikken endnu mere uden at forlænge den, vurderer Mark Noppen.

Fakta om undersøgelsen

Det komparative studie bygger på nationale beskrivelser af de enkelte læreruddannelser. Eksperter fra de enkelte uddannelsesinstitutioner har udført beskrivelserne på baggrund af en specifik skabelon.

Download rapporten 

Læs mere om undersøgelsen og download rapporten her.