Gymnasiereformens nyskabelser: Svært samspil mellem mål og indhold i fagene

Gymnasiereformens nyskabelser har bragt faglige og didaktiske udfordringer med sig, som EVA har undersøgt på to specifikke felter.

Fokuser på formålet

I et treårigt projekt følger EVA hvordan syv gymnasieskoler tilrettelægger de tværfaglige forløb almen studieforberedelse (stx) og studieområdet (hhx og htx) der er en timeramme gennem alle tre gymnasieår der skal skabe tværfagligt samspil og udvikle elevernes studiekompetencer. Projektet består af tre delforløb der hver munder ud i en rapport. Den netop udkomne rapport er nummer to i rækken og handler om almen studieforberedelse og studieområdet i første del af studieretningsforløbet, dvs. fra midten af første år til og med andet år.

Rapporten konkluderer at der er et godt potentiale i de tværfaglige forløb til at realisere målene om at skabe fagligt samspil og styrke elevernes studiekompetencer. Men lærere skal i højere grad have øje for disse mål i forløbene så de udfordrer elevernes selvstændige refleksion i brugen af faglig viden og metode på tværs af fagene. Læreres fokus retter sig nemt mod det faglige indhold som fagene hver især byder ind med, mens de tværfaglige mål og studiekompetencer som eleverne skal opnå, kommer i anden række. Derfor er der behov for at ledelse og lærere fortsat diskuterer hvordan de bedst kan omsætte de studieforberedende og almendannende mål til konkret undervisning.

Tydelige forklaringer til eleverne

Eleverne er i mange tilfælde glade for de tværfaglige emneforløb og har oplevet at fagenes samspil har givet ”noget ekstra” ud over den traditionelle undervisning, men de er ofte usikre på målene med dem. De fornemmer at lærerne har en bagvedliggende tanke med det faglige samspil som ikke ”brænder igennem” hos dem. Her er der altså også behov for at lærere sætter tydelige ord på – både når det drejer sig om formålet med det enkelte forløb og om hvordan forskellige faglige vinkler og metodiske tilgange kan belyse et emne.

Sammenhæng mellem mål og midler

En anden af gymnasiereformens udfordringer ligger i at den har flyttet fokus fra et fastlagt pensum til beskrivelser af faglige mål med undervisningen, dvs. de kompetencer som eleverne skal opnå. Det viser sig i fire fagevalueringer hvor EVA sammen med eksterne grupper af fageksperter har haft dansk, engelsk, matematik og kultur- og samfundsfaggruppen på udvalgte gymnasiale uddannelser og niveauer under luppen. De fire parallelle evalueringer tager udgangspunkt i fagenes læreplaner og har især fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne.

Det enkelte fags læreplan beskriver formålet med faget, de faglige mål som eleverne i videst mulig omfang skal nå, fagets kernestof samt arbejds- og prøveformer. Men uanset hvilket af de fire fag EVA har undersøgt, er sammenhængen mellem på den ene side målene og på den anden side indholdet, dvs. kernestoffet i undervisningen, ikke tydelig nok for lærerne. Den sammenhæng er der behov for at Undervisningsministeriet gør tydeligere, lyder en central anbefaling. Det skal også være mere klart hvordan målene skal forstås, og hvordan de kan testes og vurderes, fx til eksamen.

Samtidig er det vigtigt at lærere er opmærksomme på at de faglige mål er ideelle slutmål, dvs. de er ambitiøse, og alle elever skal ikke nødvendigvis indfri alle mål – det svarer nemlig til at få en topkarakter.

Hold fast i et ambitiøst niveau i dansk og engelsk på hf

De fire evalueringer går i dybden med bl.a. mål, indhold, tilrettelæggelse af undervisningen og eksamen i hvert fag.

Danskfaget er undersøgt på A-niveau på hf, mens engelskfaget er undersøgt på B-niveau på både hf og htx. En central konklusion om begge fag i hf-regi er at ministeriet skal holde fast i det høje ambitionsniveau i læreplanerne for at sikre at hf-uddannelsen har dansk og engelsk på niveauer der kan matche fagene på de treårige gymnasiale uddannelser. En del hf-lærere oplever dog en frustrerende stor afstand mellem ambitionsniveauet og mange kursisters indgangsforudsætninger i dansk og engelsk, især skriftligt. Derfor anbefaler rapporterne at kursisterne sprogscreenes og får tilbud om fx forberedelsesklasser eller supplerende sprogundervisning – enten direkte fra skolen eller fra central side.

Engelsklærerne på htx oplever ikke i samme grad at målene er svære at opfylde. Til gengæld står både skoler og lærere over for en udfordring i at få engelsk til at indgå i frugtbare tværfaglige samspil med htx-uddannelsens øvrige fag.

Matematik med klar progression mellem niveauerne C og B

Matematik på B-niveau er undersøgt på hhx og stx. Her er matematiklærerne i gang med at realisere læreplanernes intentioner, bl.a. om tværfagligt samspil. Men evalueringen viser også at den overordnede intention om at undervisningen skal give eleverne kompetencer der ligger ud over den mere traditionelle matematiske kernefaglighed, er svær for lærerne at indfri. Det kan fx handle om en mere anvendelsesorienteret matematik. Eller om målet om at eleven også skal kunne ”demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling”.

Derudover ligger der en udfordring i at tilrettelægge matematik B i forhold til de andre niveauer så der er sammenhæng og progression mellem niveauerne. Har elever matematik som valgfag uden for deres studieretning, kan det nemlig i praksis være svært at tilrettelægge undervisningen på C-niveau så den både tager højde for de elever der afslutter med C-niveau i matematik, og udfordrer de elever der vil fortsætte på B-niveau. Derfor lyder anbefalingen at Undervisningsministeriet bør vurdere hvordan sammenhængen mellem niveauerne bedre kan sikres fremover.

Særfagligt stof og tværfaglige kompetencer i kultur- og samfundsfag

Kultur- og samfundsfaggruppen (KS) er et nyt samarbejde mellem historie, religion og samfundsfag på hf. Faggruppen udfordrer læreres traditionelle fagopfattelse, og deres erfaring med den kendetegnes ved både fagligt engagement og frustration. Lærernes frustration hænger bl.a. sammen med at relationen mellem det særfaglige kernestof, de fællesfaglige emner og de tværfaglige mål ikke er tilstrækkelig præcis i læreplanen. Hvordan skal det særlige kernestof i religion spille sammen med kernestof i historie og samfundsfag for at være et middel til at indfri målene der knytter sig til de fællesfaglige emner i læreplanen? Derfor anbefaler rapporten at Undervisningsministeriet gør relationen klarere.

Blandt lærerne i KS er der et udtalt ønske om at få fælles retningslinjer på skolen for hvordan de kan omsætte læreplanens mål og indhold og have et større fokus på målene for faggruppen. Derfor bør den enkelte skole eller kursuscenter arbejde for at lærerne i faggruppen diskuterer sig frem til fælles forståelser og fælles retningslinjer for hvordan fagene spiller sammen, og hvordan de vil udvikle undervisningen i faggruppen.

Styregruppe til dialog og sparring

I almen studieforberedelse og studieområdet er fælles diskussioner og inspiration til udvikling af undervisningen også en god idé. De almene gymnasiers erfaringer viser at almen studieforberedelse fungerer bedst på de skoler der har en bredt forankret styregruppe der fortolker læreplanerne, giver kollegerne inspiration til emneforløb og didaktisk sparring til hvordan fx videnskabsteori kan indgå i forløbene, og hvordan lærerne kan styrke elevernes studiekompetencer. Mens lærere på de skoler hvor ansvaret alene ligger hos lærerteamene, efterspørger koordinering og sparring.

Læs mere

Her kan du læse om almen studieforberedelse og studieområdet fra januar 2008.

Den tredje og sidste delrapport om almen studieforberedelse og studieområdet afsluttes i efteråret 2008.

Her kan du læse mere om fagevalueringerne fra februar 2008.

De fire fagspecifikke evalueringsrapporter følges op af fem nye fagevalueringer i 2008. Her undersøger vi fagene: 

• Dansk A på htx, hhx og stx
• Engelsk A på htx, hhx og stx samt engelsk B på stx
• Fysik A og B på htx og stx
• Historie A på stx
• Matematik A på htx, hhx og stx.

Desuden undersøger vi en række fagområder i 2008, og vi sætter en evaluering af hele reformen i gang.